Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Nine Inch Nails pryglede det gode frem i Arena

Frontmand Trent Reznor var den misantropiske rocks svar på en intens cross-fit træner, der ville skubbe publikum til selvindsigt onsdag nat på Arena.

Publikum i pitten foran Arena, da den amerikanske industrialrock gruppe Nine Inch Nails gav koncert.
Publikum i pitten foran Arena, da den amerikanske industrialrock gruppe Nine Inch Nails gav koncert.

Hvis du går og leder efter en personlig træner i misantropi, er Nine Inch Nails’ frontmanden Trent Reznor en fabelagtig kandidat til jobbet. Siden slut-80’erne har den kompakte Reznor og det amerikanske industrial-rock navn næret en stabil mistillid til livet og andre mennesker. Eller sådan lyder det i hvert fald, hvis man lytter til teksterne, hvilket publikum onsdag nat på Arena fik rig lejlighed til.

For Reznor og co. udsatte ikke blot Arena for en pryglende og rensende rock-session, men indviede også publikum i et lydfetichistisk ritual. Man kunne hænge sig fast i hver af Reznors nihilistiske linjer, hvis det var det, man havde lyst til, eller klukke over knudemandens lyst til at kappes om, hvem der kan hade mest egalitært (»Don't think you're having all the fun / You know me I hate everyone«). Lydbilledet stod voldsomt skarpt.

Trods den gennemgående dysterhed og vrede i teksterne var NINs musikalske spændvidde heldigvis tilstrækkelig bred. Bandet dykkede ned i hæsblæsende punk-energi på »Wish«, hidsig rave-stemning med nåle-stikkende synths på »Copy of A« og liderlig goth-disco på »Closer«. Da de begyndte at spille »Piggy«, en sortrandet, sexet slow-jam, kastede en fan tæt på mig hovedet tilbage og udstødte et heksegrin af taknemmelighed.

Enkelte sange endte med at lyde enerverende: den guitar-fræsende »Gave Up« skurrede som en sketch af et fuldbårent NIN-nummer, mens »Burning Bright (Field on Fire)« føltes træg som en vadetur gennem et olieudspil.

Trent Reznor, frontmand for Nine Inch Nails
Trent Reznor, frontmand for Nine Inch Nails

Ikke overraskende var Reznor og resten af live-bandet lidet snakkesalige. Der bliver snakket for meget på musikscener, fastholdt Reznor. »How about some new shit?« var hans måde at introducere den næsten old school rock’n’rollede, håndklap-fyldige »Shit Mirror« fra NINs seneste album »Bad Witch«. Under »Piggy« optog kameramanden med en enkelt, flakkende lyskegle, så Reznor lignede et jaget dyr. Han skar tænder. Rokkede frem og tilbage som besat.

I sidste ende måtte selv Reznor tage et skridt tilbage fra den pure nihilisme inden den gjorde det af med ham. Efter et langt misbrug fik Reznor hjælp af blandt andet David Bowie til at kvitte stofferne. Måske er »Hurt«, koncertens afslutter, en af de mest rørende og brutale sange, der er skrevet om selvhad. Intet under, at country-legenden Johnny Cash, der havde sine egne problemer med alkohol og stoffer, valgte at lave et cover af sangen. Mens guitarist Robin Fincks sælsomme fingerspil hviskede Reznor linjen, »I am still right here«. Der lød et bekræftende brøl fra min sidemand. NIN sluttede af med et glimt af håbefuldhed for den forløsning, der ligger for enden af den hårde sandhed. 

Hvem: Nine Inch Nails

Hvor: Arena, Roskilde, 5. juli

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.