Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Zenia Stampe: Min retsfølelse er også krænket

Zenia Stampe Zenia Stampe
Zenia Stampe Zenia Stampe

Bandekrigen raser igen, og der er en naturlig efterspørgsel på politisk handling. Men efter tre bandepakker kniber det efterhånden med kreativiteten. Det er de samme knapper, der bliver skruet på hver gang – tilsyneladende uden effekt. Men lytter man til de mennesker, som for alvor har området oppe under neglene, er det ikke så underligt. For de har et meget klart budskab: Bandepakker, længere straffe og hårdere afsoningsvilkår løser ikke problemet.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, efterlyste allerede i forbindelse med sidste bandekrig en helt anden tilgang med større fokus på den kriminalpræventive indsats. Hvis ikke politiet bryder fødekæden, får vi bare endnu en bandekrig og endnu en bandepakke, forudså han dengang. Og det har han desværre fået ret i.

Fængselsforbundet er også blevet klarere og klarere i sin kritik mod den nuværende strategi. De peger på, at balancen mellem det hårde og det resocialiserende er tippet. Det ødelægger deres mulighed for at få de indsatte til at skifte kurs, så de ikke går ud og begår ny kriminalitet. Til stor skade for deres arbejdsmiljø, men også for samfundet og fremtidige ofre.

Hånlig afvisning

Politifolk og fængselsansatte. Det er ikke statistikere eller humanister fra universiteterne, som politikere kan trække hånligt på skuldrene af og kalde verdensfjern elite. Det er ikke blødende sentimentale hjerter. Det er mennesker, som ser virkeligheden i øjnene hver dag, og som ved, hvordan vores politik virker i praksis. Men de bliver ignoreret. For deres budskaber passer ikke ind i regeringens ideologi.

På Christiansborg er der for tiden kun én ting, der tæller: Hårdere straffe. Også selvom det er en kendsgerning, at hårdere straffe i sig selv ikke har nogen effekt. Både i 2015 og 2016 konkluderede Justitsministeriets forskningskontor, at hårdere straffe ikke nedbringer kriminaliteten, men derimod bare risikerer at gøre de kriminelle endnu mere hårdkogte. Til gengæld konkluderede de, at alternative strafformer, uddannelse, behandling og resocialisering virker. Alligevel fortsætter regeringen sit ensidige ideologiske korstog. Trods hårde facts. Trods fagfolkenes gentagne advarsler.

Regeringen har givet op

Men det værste er ikke engang ignorancen og de ideologiske skyklapper. Det værste er, at regeringen reelt har givet op over for banderne. De aner ikke, hvad de skal gøre. Eller også nægter de bare dumstædigt at gøre det, som virker. Derfor er vi vidne til et skuespil, hvor regeringen kommer med de samme floskler og symbolske stramninger som sidste år og året før. Og hvis man påpeger det frugtesløse i at forfølge en strategi, som ikke virker, så klamrer de sig til det sidste figenblad: Retsfølelsen. Som fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, sagde tidligere i år til avisen her: »Ministeren nærmer sig mere og mere at sige, at det her ikke handler om at gøre det rigtige. Det handler om følelser i befolkningen.«

Men for mig hænger de to ting tæt sammen. Retsfølelsen fortæller mig, at det skal have konsekvenser, når man gør andre ondt og forbryder sig mod vores fælles normer. Derfor kan strafskærpelser såmænd også godt være i orden. Men de kan ikke stå alene. For min retsfølelse fortæller mig også, at vi politikere har et ansvar for at løse problemerne. Man skal kunne stole på, at vi går efter resultater – ikke bare signaler og kynisk selviscenesættelse. Derfor krænker det min retsfølelse og tillid til det politiske system, når vi ignorerer advarsler og anbefalinger fra dem, der ved allermest om området, fordi de ikke lige passer ind i vores ideologiske skema og politiske image.

Bander står klar med åbne arme

For hvem betaler prisen? Ikke banderne – de bliver bare større og stærkere for hver gang, en ung mand bliver sendt ind og ruske tremmer på en af landets bandeafdelinger. For her tager ældre og mere erfarne bandemedlemmer imod med åbne arme og gode råd. Det er ikke her, du kommer væk fra banderne. Nej, det er først her, du for alvor bliver en del af dem.

De, der betaler prisen, er de naboer, der nu skal leve med endnu en bandekrig – og endnu en, og endnu en. Det er fremtidige ofre, som vi lader i stikken, fordi det er vigtigere at se tough ud end at forebygge fremtidig kriminalitet. Det er alle de danskere, der skal se deres land blive mere og mere amerikaniseret på grund af en forfejlet politik.

Det handler om fornuft. Men det handler også om følelser. Danmark er kendt i hele verden for at kunne løse alle slags problemer. Fordi vi er så gode til at holde hjertet varmt og hovedet koldt. Og en af forklaringerne på det er, at vi har en lang og stolt tradition for at lytte til fagfolk.

Det Danmark har jeg meget stærke følelser for. Banderne tager det Danmark fra mig. Men det gør det ensidige fokus på signaler frem for resultater også.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.