Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Yoga breder sig igen

Må fag være forkyndende? Ja, åbenbart. På TV har man kunnet se nogle smede fra Randers, der lavede yoga i arbejdstiden. Det var vist betalt af skatteyderne. En smed sad andægtigt med lukkede øjne; mon han vidste, hvorfor han gjorde det? Der er tilsyneladende ingen, der forbinder yoga med religion. Hvad var der sket, hvis smedene skulle knæle, folde hænder og lukke øjnene?

Hans Hauge: »Sover folkekirkens præster? Er de slet ikke bekymrede for denne hinduiske missionsvirksomhed? Tilsyneladende ikke.« FOTO: SCANPIX
Hans Hauge: »Sover folkekirkens præster? Er de slet ikke bekymrede for denne hinduiske missionsvirksomhed? Tilsyneladende ikke.« FOTO: SCANPIX

Fra vort vindue kunne man i søndags i en park se en masse kvinder foretage nogle mystiske bevægelser, der så rituelle ud. To kvinder underviste dem. Det viser sig, at det er yoga. Jeg havde også set et indslag i TV, hvor man så to skolelever lave yogaøvelser på et surfboard. I strandkanten stod lærer og censor og så alvorlige ud. De to elever fik 4. De var, tro det eller ej, til eksamen. Men i hvad? Religionsudøvelse? Har man ikke ret til at blive fritaget for den slags? Må fag være forkyndende? Ja, åbenbart. En »forskningschef« fra et Via College University tonede frem og sagde noget hokuspokus-snak om kropslige færdigheder. Et par dage senere kunne man på TV se nogle smede fra Randers, der lavede yoga i arbejdstiden. Det var vist betalt af skatteyderne. En smed sad andægtigt med lukkede øjne; mon han vidste, hvorfor han gjorde det? Der er tilsyneladende ingen, der forbinder yoga med religion. Hvad var der sket, hvis smedene skulle knæle, folde hænder og lukke øjnene? Eller lægge sig på knæ med retning mod Mekka og med enden i vejret? De irreligiøse danskere ville protestere.

Sover folkekirkens præster? Er de slet ikke bekymrede for denne hinduiske missionsvirksomhed? Tilsyneladende ikke. I 1970’erne, derimod, var der masser af kritik af yoga, meditation og andre importvarer fra Indien. Mange af folkekirkens præster anså de nyreligiøse bevægelser for at være den største trussel mod dansk kristendom.

På det nu nedlagte teologiske fakultet ved Aarhus Universitet var der ansat en dygtig og kendt teolog, Johannes Aagaard (1928-2007). Han etablerede i 1973 et Dialogcenter, der oplyste om, advarede imod og kritiserede de nyreligiøse bevægelser. Det var dengang, det var populært at gå i afghanerpelse og at rejse til Indien og høre på fede guruer. Yogafolket nægtede naturligvis, at der var tale om religiøs indoktrinering. Når Aagaard kritiserede bl.a. yoga, skyldes det også – udover at han var kristen – at han kendte til nazisternes bekendelse til og udøvelse af yoga. Yogalære var »arisk«. Nazisterne forsøgte at erstatte kristendom med en tysk troslære – Deutsche Glaubensbewegung. Hovedmanden var indologen og SS-manden Wilhelm Hauer (1881-1962). Han skrev bl.a. »Der Yoga als Heilsweg« (1932). SS-Reichsführer Heinrich Himmler brugte det hinduistiske digt Bhagavad Gita som lærebog for tyske soldater.

Dialogcentret blev oprettet samme år, som vi indførte indvandrerstop. Præsterne stirrede mod det fjerne Østen, og imens de gjorde det, opdagede de slet ikke, at der var ankommet en masse fra det nære Østen. De hed fremmedarbejdere, og ingen tænkte på, om de nu også havde en religion. Det havde de.

Dialogcentret mistede tilslutning. Der var ingen, der forsatte Aagaards arbejde. Mens alles øjne er rettet mod Mekka, tørklæder, imamer og moskeer, breder yoga og hinduismen sig uhindret og uimodsagt overalt, uden at nogen protesterer. Gad vide om præster og imamer ikke kunne finde sammen og begynde at bekæmpe yoga?

Faren var ikke islam, men hinduisme og til dels buddhisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.