Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Usa i dag:

Washingtons orakel

Lars Hvidberg: Iløbet af de sidste års opslidende debatter om den amerikanske sundhedsreform har et lille budgetkontor i Washington spillet en uforholdsmæssigt stor rolle.

Lars Hvidberg, forfatter og journalist
Lars Hvidberg, forfatter og journalist

Det såkaldte »Congressional Budget Office« (CBO), der er en samling partiuafhængige regnedrenge og -piger, har kunnet vende tommelfingeren op eller ned til sundhedsreformen. Vil den spare penge? Eller giver den underskud? I et USA, der med stormskridt er på vej imod finansiel ruin, er det afgørende, at nye reformer mindsker underskuddet - ellers lider de den politiske vuggedød. I sidste uge sagde CBO »ja« til Obamas sundhedsreform. »Obamas reform kan spare tusindvis af milliarder« lød et triumferende Ritzau-telegram, der blev bragt i flere danske aviser. De nye beregninger viste, at reformen i løbet af de første ti år ville spare 138 milliarder dollars, og så var der bingo.

CBO blev oprettet i 1974 som et uafhængigt finanskontor, der kunne hjælpe kongressens politikere med at vurdere de økonomiske omkostninger ved politiske initiativer. CBO har i årenes løb fået ry for at være ubestikkelige, upartiske og grundige, og derfor lytter man til dem. I en politisk polariseret periode, hvor journalistik ofte bliver til spin, har CBO været en objektivitetens regnemaskine, som både demokrater og republikanere har kunnet slå hinanden i hovedet med, som var resultaterne de hellige tavler fra Washingtons Sinai-bjerg, The Capitol Hill.

Der er imidlertid to problemer ved at støtte sig så voldsomt til CBO. Den første er, at de økonomiske beregninger er så komplekse, at der er en enorm usikkerhed ved beregningerne. På trods af ryet for objektivitet har CBO taget spektakulært fejl i mange forudsigelser, og som Washington Post skrev i en artikel om CBO er der mere tale om kunst end om videnskab, når der skal leveres fremskrivninger for sundhedssystemet, der omfatter hele 16-17 procent af den amerikanske økonomi. CBO anfører altid pligtskyldigst den store usikkerhed, men forbeholdene forsvinder, når politikerne bruger tallene, som om de skulle komme direkte fra oraklet i Delfi. Det andet problem er, at CBO kun må forholde sig til de tal, de præsenteres for. De må ikke selvstændigt vurdere de politiske forhold omkring tallene, eksempelvis om det realistiske i at gennemføre den ene eller den anden besparelse. Mængden af »budgetfifleri«, for at opnå de ønskede resultater, er naturligvis enorm.

Faktisk er den vigtigste grund til, at reformen lige nu viser overskud, en række meget store fremtidige besparelser i det gigantiske statslige hjælpeprogram til amerikanske pensionister, Medicare. Man vil engang i fremtiden gøre op med »spild og misbrug«, og man vil skære voldsomt i et særligt program, der giver pensionister tilskud til private forsikringer. Hvis ikke disse besparelser medregnes, vil reformen give et stort underskud. Men vil kongressen holde faste i besparelserne? Det er faktisk ikke specielt sandsynligt. Medicare er politisk set lige så urørlig som den danske efterløn, for Medicare gavner den mest politisk aktive befolkningsgruppe, pensionisterne. De vil stritte imod besparelserne med næb og kløer.

Forbrug nu, besparelser engang i fremtiden. Måske. Som økonomen Greg Mankiew skrev på sin blog, svarer det til, at jeg tager et ekstra stykke chokoladekage, fordi jeg har lovet engang i fremtiden at begynde at træne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.