Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vores evne til at undres er kimen til fremtiden

Når Stephen Hawking trækker fulde huse i København, Peter Lund Madsen åbner Hjernekassen og biologen og rocksangeren Johan Olsen genbesøger de største danske videnskabsmænd i en række TV-udsendelser, fascineres vi med dem – det er god »edutainment«.

Vi er som danskere behørigt stolte af internationalt anerkendte forskerkæmper som Niels Bohr og H.C. Ørsted og af de danske virksomheder, som er grundlagt på tung højteknologisk viden inden for eksempelvis energi og medicin.

Torsdag 26. januar genåbnede Experimenta­rium i Tuborg Havn i Hellerup med nye rammer og indhold. Det skete med ambitionen om til stadighed at skabe begejstring for de naturvidenskabelige discipliner i nye generationer af danske børn og unge og med støtte fra en bred vifte af vore store erhvervsdrivende fonde og virksomheder. Danmark skal også i dette årtusinde kunne levere »rockstjerner« inden for det naturvidenskabelige felt, som går forrest i at løse de udfordringer og begrænsninger, vi stilles over for.

Det sker ikke af sig selv. Som Berlingske omtalte i december 2016, viser PISA­-undersøgelserne, at danske børn udviser større glæde ved naturfagene end tidligere – men det er stadig for få, der overvejer at gå den naturvidenskabelig vej i uddannelsen, markant færre end OECD-gennemsnittet.

Det er vigtigere end nogensinde, at alle kompetencer og erfaringer kommer i spil, når vi skal løse fremtidens udfordringer på tværs af alle uddannelser. Ikke mindst, når fremskrivninger viser, at vi kan komme til at mangle ca. 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater samt 44.000 faglærte i 2025 ifølge IDA og DI. Inspirationen skal komme tidligt, og her er det positivt, at skolereformen har sat ekstra fokus på alle naturvidenskabelige discipliner.

Simple spørgsmål er drivkraften

Den fælles udfordring og den konkrete erfaring er med til at gøre videnskab og teknologi nærværende – når man eksempelvis i Experimentariums gigantiske kugle­bane skal samarbejde om at få eksport og import af varer til og fra Danmark til at rulle. Eller når man som klasse kan indtage fuldt udstyrede laboratorier og sammen afprøve teorier og lave eksperimenter, man kan arbejde videre med tilbage i klasseværelset. Oplevelser som kalder på undren, samtale og egne teorier om tingenes tilstand. Nysgerrighedens simple spørgsmål er og bliver videnskabernes drivkraft, og det er det grundstof, Experimentarium er gjort af gennem 26 år.

Det var førnævnte H.C. Ørsted, en af vores fremmeste fysikere, der i 1824 fremførte idéen om almen dannelse. I dag er det sjældent, at man taler om naturvidenskab i den forbindelse. Men viden om den fysiske verden og teknologividenskab er mindst lige så vigtig som forståelse for demokrati, menneskerettigheder og andre samfundsforhold.

I en tid, hvor den fjerde revolution i form af digitalisering af vores hverdagsliv, virksomheders forretningsmodeller og forskeres arbejdsvilkår skaber nye kon­stellationer i samspil mellem den fysiske og digitale verden, opblødes faggrænserne melle­m naturfag og humaniora. Det er en kæmpe mulighed for innovation og for­nyelse, men det kræver, at nye generationer på arbejdsmarkedet har alle de elementære byggesten på plads for at kunne bidrage.

Aldrig tidligere har vi set en tilsvarende acceleration i udvikling af ny teknologi og nyopdagelser indenfor det naturvidenskabelige felt. Derfor er evnen til undren og kritisk, informeret stillingtagen og de etiske spørgsmål der følger, vigtigere end nogensinde. Big Data og privatlivsproblematikken er et aktuelt eksempel.

En dansk model for innovativ tænkning

I Danmark er vi stolte af vores fyrtårne, hvad enten det er enkeltpersoner eller virksom­heder – men vi er også stolte af vores samfundsmodel, hvor uddannelse er tilgængelig for alle og gratis i de fleste tilfælde. PISA fremhæver da også Danmark som et af de få lande, hvor der er stor lighed i skolesystemet. Fundamentet er tilstede for, at vi som danskere også i fremtiden kan sætte et større aftryk i verden, end vores geografi berettiger.

I blandingen af vores unikke samfundsmodel, et fortsat internationalt udsyn og bredt funderet forståelse af den verden, vi er en del af, kan der opstår ny nicheviden, der kan blive til arbejdspladser, eksportvarer og til generel gavn for verden. Så lad os alle arbejde sammen om at om at så de frø, der skal spire til glæde og begejstring for naturvidenskabsfagene i kommende generationer af børn og unge.

Det hele handler om at vække nysgerrigheden og give den de bedste kår for at trives – og vi glæder os over, at et helt nyt Experimentarium fortsat bidrager til dén udvikling.

Frida Frost er bestyrelsesformand i Experimentarium og tidligere formand for Ingeniørforeningen. Peter Kürstein er bestyrelsesformand i Radiometer A/S og næstformand i bestyrelsen for Experimentarium.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.