Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi taler naturligvis dansk i folkeskolen

Vi er i en situation nu, hvor det kan være nødvendigt at kræve, at sproget, der bliver talt i folkeskolen, er dansk. Vi må have tillid til, at læreren kan skelne mellem det sprog, der beriger, og det sprog, der destruerer.

Ahmad Mahmoud har skrevet bogen »Sort land«
Ahmad Mahmoud har skrevet bogen »Sort land«

Vi hører det hver dag på gader og stræder. Kol-airy, Sharmuda, Kus Emak – spis min pik, luder, din mors fisse. Afsenderne er børn og ofte arabiske drenge og fra socialt dårligt stillede familier. Vi er blevet så vant til den talebrug, at vi glemmer at lytte og reagere, eller også tænker vi os ikke ind i det sprogsamfund, og blander os udenom. Jeg er træt af at blande mig udenom på trods af, at det er den letteste måde at komme gennem livet. Problemet er, at man er konfliktsky og lader andre i stikken ved at have den holdning, og nu handler det blandt andet om børn. Berøringsangsten er et af de største danske problemer, og den fører intet godt med sig.

Ét er, hvad man hører og fornemmer, og det kan være svært at dokumentere problemet, men når en ph.d. afhandling afslører, at børn i skolen bruger det arabiske sprog til at mobbe andre elever og lærere, så bliver bekymringen bekræftet. Der er så mange ofre i denne uheldige retorik, det skal høre op med det samme, og det gør man til gengæld med en helt enkel retorik, nemlig ved at bruge udråbsordet NEJ. Nej, Ali du må ikke tale arabisk, når du er i skole.

Debatten om de uheldige konsekvenser ved parallelsamfund har kørt længe, og mange har indset vigtigheden af at nedbryde disse. Parallelsprog er at sammenligne i denne kontekst. Det medvirker til at vedligeholde grupperinger, undertrykke og skabe frygt. Samtidig ekskluderer udøverne sig fra fællesskabet og holder sig selv fast i dårlige mønstre.

Det giver magt at beherske sproget, og det er netop det, disse børn IKKE gør, og derfor tyr de til deres eget. Problemet er bare, at de slet ikke behersker det arabiske sprog, og det gør deres forældre heller ikke. Børnene kommer fra hjem, hvor de måske har lært at sige »fugl« på arabisk, men de ville ikke ane, hvad en solsort, en musvit eller en gråspurv hedder. Der er ingen nuancer, ingen kontekstuelle refleksioner eller sproglige billeder i det sprog, de taler derhjemme. Man ironiserer ikke for at få budskaber bedre igennem, man argumenterer ikke, man sætter ikke spørgsmålstegn ved familiens konventioner og med andre ord har man mangel på retoriske virkemidler. Der er dog lige en undtagelse, og det er tilsviningerne og kommandoerne. Det sprog lærer de, og de tager det til sig, som deres våben mod det flertal og de værdisæt, som de hjemmefra ikke er vejledt i at agere i. Det er et farligt våben, der følger ingen manual med, og de skader både sig selv og andre ved brugen af det.

I virkeligheden ved de slet ikke, hvad det er, de siger, men det skaber frygt, og det er den reaktion, de ønsker. De bruger sproget til at undgå at ligge nederst i hierarkiet, de praktiserer det kvindesyn, de er opdraget med, og de udtrykker deres mangel på respekt i forhold til danske værdier, regler og dyder. For i de hjem, de kommer fra, har man nemlig ikke respekt for danskere, og kvinderne er lavere rangeret end mændene.

Forfatteren til ph.d.’en kommer ikke med løsningsforslag, men tror på to mulige veje:

Lær dem deres modersmål. Nej, det er slet ikke der, problemet ligger. Lær dem det danske sprog, lær dem grundlæggende danske værdier som ligestilling, demokrati og takt og tone.

Få forældrene over på skolen. Ja, enig, mor og far skal på skift overvære undervisningen, og det skal foregå over en længere periode. Eleven skal opnå ordentlige vaner omkring skolegang og her et passende sprogbrug.

Den danske folkeskole er karakteriseret ved mangfoldighed, og man kan argumentere for, at den går tabt ved at indføre regelsæt omkring sprog og forbyder det, der er anderledes. Nu er omstændigheden blot den, at det ikke er sproglige blomster, der bliver plantet i klasseværelset, og vi har brug for en fælles platform. Lad mangfoldigheden afspejler sig ved at sprede eleverne. Det er så indlysende, at vi må blande os og lære af hinanden. Spred nu de børn. Man kan ikke få noget ud af et hemmeligt sprog, hvis man er den eneste, der kan forstå det. Der er for store menneskelige ofre og fatale konsekvenser på spil, og det skal være tilladt at sige STOP. Læreren må i det enkelte tilfælde vurdere, om det er hensigtsmæssigt og i orden at frabede sig andre sprog end det danske. Vi må have tillid til, at han eller hun kan foretage den vurdering og acceptere et forbud. I den forbindelse må læreren udrustes med redskaber og møde et bagland, der støtter op omkring beslutningen. De fleste lærere lever med en skræk for at møde racismekortet, og de ignorerer hellere end at konfrontere af frygt for selv blive hængt ud.

Vi har behov for fællesnævnere i disse problematikker, og det danske sprog må være den største af alle. De elever skal have en bevidsthed om, hvad det vil sige at være dansk, og hvis det kræver, at der kun bliver talt dansk i skolen, så må det være sådan. Vi er et sted nu, hvor deres egen kultur ikke kan være afsættet til den danske. Deres kultur kan ikke være det fundament, da den ikke kan bære. Lad det være den danske kultur, der baner vejen til en bedre forståelse af den, de møder derhjemme. Og måske skal vi også undlade at bruge ordet »deres«. Den danske kultur er VORES.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.