Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi skal målrette vores uddannelser – ellers taber vi

»Danmark går lige nu igennem en 4. industriel revolution. Vores videregående uddannelser og deres sammensætning er livskritisk for, at vi kommer ud som vindere. Hver dag kæmper virksomhederne med at omstille sig digitalt og blive konkurrencedygtige, og i modsætning til tidligere skal vi være meget dygtigere til at kalibrere vores uddannelser således, at de danner det perfekte grundlag i denne kamp.«

Andr� Rogaczewski Administrerende direktør i Netcompany, André Rogaczewski.
Andr� Rogaczewski Administrerende direktør i Netcompany, André Rogaczewski.

»Prøv lige at sige igen, hvad du har skrevet speciale i?« spurgte jeg jobansøgeren overfor mig. Jeg var i tvivl om, hvorvidt der var noget galt med morgenkaffen, siden min hjerne tilsyneladende ikke ville opfatte betydningen af det, jeg havde hørt i første omgang.

Den unge kandidat havde læst astronomi, og dette betød som regel ingen mulighed for job hos os.

Da han forklarede, hvad det gik ud på, var min kaffe samtidig begyndt at virke, og jeg spottede en dygtig ung mand med ambitioner, en stor portion faglighed og fremfor alt vilje til forandring. Ærgerligt at han med det talent og gå-på-mod ikke havde valgt et lidt mere relevant uddannelsesspor.

»Puha, jeg er godt klar over, at jeg er endt på den helt forkerte hylde,« sagde han bekymret. Han fortjente at blive sendt videre til næste samtale, og tre uger senere ansatte vi ham. Nu er han kommet videre med sit liv og beskæftiger sig med at digitalisere Danmark.

Normalt ansætter vi i Netcompany folk, som har en IT-mæssig uddannelsesbaggrund. Men der er også gode eksempler på, hvad vi kalder »skæve profiler« i vores branche, som fortsætter med en helt anden karriere end den, de oprindeligt er uddannet i – og som heldigvis gør det super godt.

Til gengæld oplever vi også gang på gang kandidater fra uddannelser, hvor vi på trods af åbenhed, fleksibilitet og velvilje fra både ansøgeren og os selv må give undrende op over, hvorfor samfundet dog fortsat trykker på speederen og uddanner endnu flere af samme slags, som vi ved ikke vil kunne finde et job i den digitale vækstøkonomi.

Faglighed og tilpasningsevne

For nylig offentliggjorde McKinsey med Bjarne Corydon i spidsen en rapport om, hvorledes den omfattende digitalisering vil påvirke beskæftigelsen i Danmark.

En væsentlig samlet konklusion er, at digitalisering i høj grad vil påvirke og ændre vores jobfunktioner og karrierer, men at ingen job vil forsvinde helt pga. automatisering, mens mange nye job vil opstå.

Udviklingen er allerede i gang. Alle steder, hvor jeg kommer, er manglen på kvalificeret arbejdskraft den allerstørste bekymring på direktionsgangen. Nuværende jobfunktioner ændres, og nye spændende job kommer til.

Fælles for denne udvikling er, at den er dynamisk, og at de mennesker, som vi alle har brug for, har en god faglighed og stor tilpasningsevne. Vi ved godt, hvilke uddannelser som giver adgang til den digitale jobskabelse. Også de gode skæve af slagsen.

Til gengæld ved vi også hvilke uddannelser, som ikke gør.

Løbende monitorerer vi dette, selvom opgaven kan være betragtelig med alle de mange nye uddannelser, som er kommet på banen i det vilde taxameterræs, hvor man kunne få det indtryk, at det kun handler om at spytte så mange kandidater ud som muligt.

Kortsigtet automatreaktion

Da Søren Pind i torsdags fremlagde sit udspil til, hvorledes milliarderne til videregående uddannelser skal fordeles, blev han mødt med hård kritik af det såkaldte »beskæftigelsestaxameter«. Altså det, at man rent faktisk får et job efter endt uddannelse samt kvalitet i uddannelsen, skal have betydning for »hele« ti procent af bevillingen.

Automatreaktionen fra de studerende og Dansk Magisterforening kom prompte, og den er trist og ikke just opfindsom. Her er man meget imod, at beskæftigelse efter endt uddannelse inddrages som et parameter i tildelingen af midler.

Et helt uforståeligt og temmelig kortsigtet syn, hvor man primært fokuserer på, hvad der kunne være interessant at studere, og slet ikke har forstået, at de dynamiske og hurtige omlægninger i arbejdsmarkedet selvfølgelig skal understøttes af en løbende fælles justering af vores uddannelser. Til gavn for både de studerende, virksomhederne og hele samfundet.

Vi skal hele tiden være på dupperne i forhold til, hvad der er brug for, og det kan kun ske gennem struktureret feedback fra jobmarkedet.

Danmark går lige nu igennem en 4. industriel revolution. Vores videregående uddannelser og deres sammensætning er livskritisk for, at vi kommer ud som vindere. Hver dag kæmper virksomhederne med at omstille sig digitalt og blive konkurrencedygtige, og i modsætning til tidligere skal vi være meget dygtigere til at kalibrere vores uddannelser således, at de danner det perfekte grundlag i denne kamp.

Kun sådan undgår jeg at høre flere suk a la:

»Puha, jeg er godt klar over, at jeg er endt på den helt forkerte hylde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.