Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi skal i front med teknisk videnskab

»Fremtiden venter. Men følger Danmark med?« spørger forfatterne til dagens Kommentar. Arkivfoto fra Novozymes.Foto:Niels Ahlmann Olesen
»Fremtiden venter. Men følger Danmark med?« spørger forfatterne til dagens Kommentar. Arkivfoto fra Novozymes.Foto:Niels Ahlmann Olesen

Danmark er et lille land med en åben økonomi. Vi skal kunne konkurrere med resten af verden. Et af vores vigtigste råstoffer i den konkurrence er viden og innovation.

Danmark er også et land, hvor velfærden er en del vores DNA, og derfor er det evigt gyldige spørgsmål: »Hvad skal vi leve af i fremtiden, og hvordan sikrer vi vores velfærd?« Vi er som regel enige om svaret: »Invester i uddannelse. Invester i forskning.«

Enhver regering skal derfor på samme tid investere klogt, så de næste generationer kommer godt på vej, og sørge godt for de nuværende.

Fremtiden venter. Men følger Danmark med?

Nye prognoser fra Ingeniørforeningen viser, at vi om ti år mangler 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater samt 30.000 faglærte med teknisk baggrund. I virksomhederne ved vi, at ny teknologi og smartere anvendelse af viden mere end nogensinde er omdrejningspunktet for ny vækst. Derfor investerer produktionserhvervene også massivt i forskning og udvikling. Tal fra Produktionspanelet viser, at godt 60 pct. af industriens samlede investeringer går til netop forskning og udvikling.

Derfor virker det paradoksalt, at der fortsat spares på uddannelse, og at forskning ikke opprioriteres.

Der er brug for handling og politiske prioriteringer, hvis vi skal undgå at sakke bagud og tabe terræn. Lad os tage et andet kig ud virkeligheden: I dag udgør dansk teknisk forskning kun 14 pct. af de samlede offentlige forskningsudgifter. Det giver Danmark en 24. plads i OECD.

Det er ikke godt nok.

For et lille land som Danmark er det oplagt, at vi ikke kan mestre alt.

Den hårde erkendelse er også, at vi ikke kan være lige gode til alt her i landet. Men den gode nyhed er, at vi har en række styrkepositioner, hvor vi er blandt de bedste i verden: Grønne teknologier som energi-effektivitet og bioteknologi er områder, hvor Danmark er i eliten. Vi skal derfor højere op på OECDs liste inden for teknisk videnskab.

For resten af verden står ikke stille. Andre nationer kigger på de danske styrkepositioner, og de rykker sig hurtigt. Derfor skal vi blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til, og vi skal udvikle nye styrkepositioner,som kan konkurrere internationalt.

Der er med andre ord al mulig grund til at prioritere de offentlige bevillinger til den tekniske forskning – og specielt vil det give mening at prioritere færre, men udvalgte områder.

Der er flere pile, som peger i den retning. Anbefalingen fra regeringens Produktionspanel var klar: Investeringer i de tekniske videnskaber og naturvidenskab skal øges.

Lønmodtagere og arbejdsgivere i Dansk Industri og CO-industri foreslog her i maj, at der næste år skal afsættes 1,2 mia. kr. mere til den tekniske forskning stigende til 3,5 mia. kr. om året i 2025. Forslaget skal bidrage til, at vi løfter den tekniske forskning fra at udgøre 14-20 pct. af den offentlige forskning.

At det er en god ide at investere i den tekniske forskning bliver underbygget fra flere steder. En undersøgelse fra DTU viser, at produktivitetseffekterne i virksomhederne ved at samarbejde med DTU er en ti pct.s øget produktivitetsvækst.

En anden undersøgelse fra Dansk Industri viser ligeledes, at de 300 mest forskningsintensive virksomheder især efterspørger teknisk videnskab. 43 pct. peger på den tekniske videnskab som særligt relevant.

Novo Nordisk Fonden offentliggjorde i maj en ny tankevækkende rapport. Rapporten viser blandt andet, at såkaldte life-science-virksomheder, der modtager offentlige forskningskroner, af egen lomme bruger mellem fire og 11 kr. på investeringer i privat forskning for hver gang, de modtager én krone i støtte.

Rapporten er den første af sin slags og konkluderer blandt andet, at forskning ikke bare er noget, der skaber resultater ude i en fjern fremtid – resultaterne kan allerede ses på kort sigt.

Investeringer og prioriteringer i udvalgte områder inden for de tekniske videnskaber er altså den kur, der kan være afgørende for at sikre velfærden. Men det kræver mod. Det er jo lettere at lade stå til.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.