Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi skal beskytte Nørrebros mange gode familier

Nørrebro og andre bydele har lidt nok! Flere unge mennesker har måttet lade livet for deres forbindelser til de kriminelle bander, der har været i krig siden marts.

Nu er der indgået våbenhvile, via fædre og til dels mødre. Det er tankevækkende, og i grunden bizart, for det betyder, at forældrene er vidende om, at de unge er kriminelle. De skulle sandelig have reageret før. Våbenhvilen er en lettelse, men hvad så om en måned, når den er slut? Den er vist kun en stakket frist, er jeg bange for.

Jeg har talt med adskillige fornuftige folk, der siger, at de undgår at cykle gennem Nørrebro. Sådan har det aldrig været i Danmark før!

Det er godt, at der nu er udsigt til, at man med jura kan forbyde Loyal to Familia. Det skal ikke kun ramme dem og Brothas, men også de andre bander. Godt at deres klubhuse rundt om på Sjælland og øerne er blevet lukket.

Krigen mellem LTF og Brothas er en kamp om territorier. Jeg har via mit arbejde haft kendskab til en del af familierne. Jeg har stadig et hjerte for Nørrebro, og jeg bliver meget berørt af de forfærdelige begivenheder, der har fundet sted.

Det, der piner mig allermest, er, at der stadig er lillebrødre og fætre, der lokkes ind i banderne.

Det er almen viden, at det ofte er drenge fra svage hjem, der rekrutteres til banderne. Det er unge mænd, som ikke er i gang med uddannelse eller har et job. Deres forældre er dårligt uddannet, og drengene selv har ofte heller ikke klaret sig i skolesystemet. De søger fællesskaber, hvor de kan få status. I banderne får de det og tilmed hurtigt tjente penge fra hashhandel og anden kriminalitet.

Kunne skolen have gjort noget?

Som skolemenneske kan jeg naturligvis ikke lade være med at tænke på, om skolen kunne have gjort det bedre for de drenge? Vi kunne have presset dem til bedre uddannelse. Vi kunne have forlangt mere af forældrene. Vi kunne måske have fået fjernet flere fra hjem, der ikke magtede opdragelsen.

Men sagen er, at en del af indvandrerbandedrengene har gået på muslimske friskoler, især dem, der har tilsluttet sig Hizb ut-Tahrir. Den bør vel også forbydes?

Problemet er desværre ikke løst ved at forbyde banderne og grupperingerne. De hardcore kriminelle vil finde andre veje, andre mødesteder og fortsætte mere i det skjulte. Der er håb om, at det trods alt vil blive sværere at få nye til at gå med, når de ydre tegn – rygmærker og andet – er forbudt.

Et liv i en bande eller i skyggen af en er et dårligt liv. Det kan de frafaldne fortælle om, og det er der heldigvis nogle, der tør og gør.

Det er rørende og flot, at en gruppe somaliske kvinder forleden stod frem på Tagensvej, da en af deres slægtninge var blevet skudt. De sagde STOP. Det var en 30-årig far, der var blevet dræbt. Dybt sørgeligt, også selv om han åbenbart havde relationer til Brothas.

Det imponerer mig til stadighed, at der er den energi og kraft på Nørrebro. Hver eneste gang, der har fundet et skyderi sted, møder en gruppe beboere op. De forsamler sig på den nøjagtige lokalitet, og de medbringer kaffe til alle. De markerer med deres tilstedeværelse, at de ikke vil acceptere den vold og den råhed, der hersker på grund af banderne.

Foreningen hedder »Vi ta’r gaderne tilbage«. Den blev stiftet i 2008. Det var kort efter et skyderi lige ud for det dejlige område Ba Nanna Park, hvor hele to fritidshjem holder til. Nannasgade begynder lige foran Rådmandsgades Skoles hovedindgang. Altså et skyderi tæt på steder, hvor en masse børn havde og har deres daglige gang. Det reagerede en gruppe gæve forældre på. De kom hen på skolen og bad om at låne et lokale. 110 mennesker mødte op og stiftede foreningen. Den fungerer endnu. Det er beundringsværdigt, men rystende, at det er nødvendigt. Nu må samfundet få bandeuvæsenet stoppet!

Meget er forsøgt, desværre uden effekt, men godt at man nu via jura vil stramme op. Det kan forhåbentlig forhindre, at 8-9-årige drenge bliver stikirenddrenge for bandemedlemmer. De kommer ofte til at leve i en forestilling om, at det er sådan, man skal være, når man bliver stor. Bandedrengene er seje, de har penge og deres liv er spændende, tror de. Forkert!

Vi skal beskytte de mange gode familier, der lever på Nørrebro og i andre udsatte bydele.

At vi nu skal forbyde bander er meget trist, for det er vores smukke frihed til at danne foreninger, vi dermed gør op med. Nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt.

Vi skal arbejde forebyggende. Vi skal ikke have ghettoer. Vi skal have mange små sociale boligbyggerier alle steder, også i Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Alle børn skal i daginstitution. De sociale myndigheder skal ind om nødvendigt. Folkeskolerne skal have fokus på de svage familier og kræve forældrene på banen, før det er for sent. Vi skal have et skarpt opsyn med de etniske friskoler.

Det gør mig så ondt, at familier skal leve i områder, hvor de med rette kan frygte, at deres børn tilfældigt bliver ofre i et bandeskyderi.

Gid våbenhvilen ender med fred!

Lise Egholm er forfatter og tidligere skoleleder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.