Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
DEBAT

»Vi skal både arbejde mere - og smartere«

Danskernes ugentlige arbejdstid er lavere end nogensinde. Siden 1900 er den ugentlige arbejdstid faldet fra godt 60 timer til 37 timer i dag. Har vi nået grænsen for, hvad vi økonomisk og samfundsmæssigt kan klare – holder vi med andre ord for meget fri i Danmark? Berlingske har spurgt fem debattører.

foto: Ricky John Molloy
foto: Ricky John Molloy

Ja, vi holder for meget fri i Danmark. Faktisk kommer man hurtigt til at tænke på den gamle sang om at snakke bagvendt, når folk, der ønsker at bevare velfærdssamfundet, samtidig ønsker at arbejde mindre. Sådan hænger det ikke sammen.

Det er helt afgørende for at bevare vores sygehuse, plejehjem og skoler, at vi arbejder mere i Danmark – ikke mindre. Efterhånden som de unge generationer bliver mindre, og de ældre generationer bliver større, bliver der færre, der bidrager til fællesskabet og flere, der modtager offentlige ydelser.

Danskerne synes i forvejen, at de selv arbejder voldsomt meget. For et par år siden spurgte Greens danskerne om, hvor mange timer en fuldtidsansat arbejdede om ugen, og deres svar viste, at danskerne tror, at de arbejder ti timer mere om ugen, end de rent faktisk ifølge statistikken gør.

For nylig forhandlede arbejdsmarkedets parter så nye overenskomster. Her aftalte vi, at chefen med flere dages varsel kan bede medarbejderne om at arbejde over med en time om dagen, dog ikke mere end fem timer om ugen. Det er en lillebitte smule fleksibilitet, der tilmed honoreres og afspadseres i mindre travle perioder.

Den slags vækker dog stadig debat, akkurat som vi ser det, når f.eks. medarbejdere i den offentlige sektor ikke kan lide, at arbejdstiden skal tages bogstaveligt, og at det således er naturligt at fraregne f.eks. spisepausen i forhold til arbejdstimer. Prøv at tal med en udlænding, der arbejder i Danmark. De forstår ganske enkelt ikke det panser, vi sætter op om os selv i forhold til at arbejde lidt mere. De tager gladeligt meget mere overarbejde end danskerne.

Men det skal også kunne betale sig. Så tænk på, hvad vi kunne opnå, hvis danske kontanthjælpsmodtageres gevinst ved at tage et arbejde – også til mindsteløn – var højere. Det bør få os til at sænke bundskatten. Det burde i princippet ikke være sådan, at man skal betale indkomstskat, før man har tjent penge nok til familiens madbudget.

På et tidspunkt, hvor Danmark i forvejen ligger i bunden af ranglisten over arbejdstid, skal vi dog ikke mindst have flere mennesker ind i arbejdsfællesskabet. Her er det allervigtigste håndtag at fremskynde forhøjelsen af pensionsalderen, som det er politisk aftalt at hæve fra 67 til 68 år i 2030. Lad os rykke den forhøjelse mange år frem. Det vil give en betydelig positiv effekt for både skatteindtægter og offentlige ydelser.

Den stigende digitalisering hjælper os ikke, for den kræver ikke mindre, men en anden slags arbejdskraft, og i øvrigt digitaliserer vores konkurrenter også. Det at arbejde smartere er kort sagt en forudsætning for overhovedet at være med. Derfor skal vi både arbejde mere – og smartere.

Klik på linkene i teksten for at læse de øvrige fire debattørers holdning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.