Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi må stå sammen om at beskytte kysterne

I byerne, bl.a. København, foretages foranstaltninger, som skal forhindre oversvømmelser, og de betales af alle og ikke kun af de folk, der har haft vand i kælderen.

Jørgen Birklund Andersen.
Jørgen Birklund Andersen.

Tre år efter Bodil (december 2013) har der igen været stormflod (Urd 26. december 2016) og TV-billeder af oversvømmelse (Jyllinge) og huse, der styrter i havet (Lild Strand) samt dybt fortvivlede lodsejere.

Det er efterhånden anerkendt, at der er en menneskeskabt global opvarmning. I Danmark vil det blandt andet medføre en forøget hyppighed af mere omfattende og mere langvarige storme og stormfloder, dvs. oversvømmelser og forøget nedbrydning af vore kyster, som forstærkes af bølgeskabt erosion af især vest- og nordvestvendte kyster både langs Vestkysten og i indre danske farvande, bl.a. nordkysten af Sjælland og Fyn.

I erkendelse af, at ødelæggelserne er relateret til global opvarmning og vil forøges i omfang og styrke, er den danske lovgivning, hvor ødelæggelserne er de berørte lodsejeres risiko og ansvar, helt urimelig og utidssvarende i forhold til den klimatiske virkelighed både nu og i fremtiden.

Der er adgang for alle borgere til de danske kysters mangfoldighed, uanset om de er private eller offentlige, og kysterne må derfor opfattes som en fælles natur- og kulturarv, som vi i fællesskab skal bevare i det omfang, det er muligt.

Mennesket har allerede påvirket klimaet, og vi må erkende, at beskyttelsen af de danske kyster er en opgave, som ikke kan varetages af lodsejere, grundejerforeninger eller kommuner, men kræver en storstilet national indsats nu og i fremtiden.

Der er behov for, at der omgående iværksættes beskyttelsesforanstaltninger, idet forebyggelse er langt billigere end ad hoc lappeløsninger og erstatning af skader, ligesom de vil give borgerne en tryghed og tillid til de politiske lederes forudseenhed og handlekraft. Det er der et påtrængende behov for og en berettiget forventning om fra borgernes side, også når det gælder sikring og bevarelse af de danske kyster.

Afhængig af problemernes art og omfang vil tilpasning og minimering af ødelæggelserne omfatte diger til at beskytte lavtliggende områder, og hårde metoder (sten og beton) til at beskytte kyster og kystskrænter udsat for bølgeerosion og bløde metoder (revle- og strandfodring) med oppumpet sand i områder med vindgenererede sandklitter. Sidstnævnte metode har været benyttet langs en stor del af Vestkysten i en årrække i et omfang på 80-100 mio. kr. om året. Denne kystsikring er ikke betalt af lodsejerne, ligesom det heller ikke var tilfældet med det fremskudte dige i Vadehavet. I byerne, bl.a. København, foretages foranstaltninger, som skal forhindre oversvømmelser, og de betales af alle og ikke kun af de folk, der har haft vand i kælderen.

Hvis vi skal bevare de danske kyster, må vi stå sammen, og borgerne forventer med rette, at de folkevalgte erkender problemernes omfang og udviser handlekraft og leder- skab. Ellers vil de danske kyster og kystbyer (ikke mindst København) være alvorligt truet af ødelæggelse inden for få år.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.