Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi laver ikke museumsteater, Morten Messerschmidt

Berlingske har fået den idé at invitere Morten Messerschmidt direkte ind i anmelderspalterne. Det har han fluks takket ja til og er så til premieren på Holbergs »Maskerade« i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater. Man kunne diskutere noget armslængdeprincip her, men den tager vi en anden gang.

Da det hurtigt går op for MM, at vi ikke spiller Holberg sådan, som han havde glædet sig til – nemlig som i gamle dage – må han bevæge sig ud på et ideologisk korstog. Vi, og ikke mindst jeg som skuespilchef, er ganske enkelt ude på at myrde Holberg. Som om jeg så det som min fornemste opgave at bruge surt opkrævede skattekroner på den slags.

Men jo: Jeg har hyret den store tyske instruktør Herbert Fritsch med ordre til at »slå endnu et nationalklenodie ihjel«, som MM skriver. Jeg mindes ikke, hvornår jeg sidst har gjort det, men jeg kan allerede nu love, at MM i kommende sæsoner får endnu et par oplagte chancer til at anklage mig for den slags forræderi. Skulle MM få magt som han har agt, ryger mit hoved vel til den tid, hvis det ikke er røget før. Teater er risky business.

Ingen fremmed instruktør, slet ikke en tysker, skal altså komme og pille ved vores Holberg. Eller for den sags skyld udfordre ham i nye kunstneriske, mere kropslige og farverige former, til glæde og tiltrængt debat for både et nyt og et lidt ældre publikum - noget, Holberg ellers ville have sat stor pris på.

Vi diskuterer ikke her, om forsøget på at forny Holberg lykkes eller ej i tilfældet »Maskerade«. Selv må jeg indrømme, at jeg er meget stolt af forestillingen. Et skiftevis skraldgrinende og måbende publikum til premieren kunne være et tegn på, at Holberg stadig kan more og have bid som i de gode gamle dage. Det må have været en pinsel for MM at sidde der blandt disse uvidende, glade klakører. Den stående ovation til fremkaldelserne slap Messerschmidt imidlertid for at opleve: Han gik i pausen.

Balletten skældes jævnligt og gerne ud for at begramse Bournonville – også af anmeldere med stærke ejerfornemmelser over for en støvet tradition. I skuespillet er det Holberg, vi ikke må pille for meget ved.

Men vi er nødt til at hive dansk teaters kronjuveler ud af montrerne. Perlerne skal holdes tæt ind til huden og ud i strakt arm, så de får frisk luft. Det dør de ikke af. De dør af at blive liggende. Vi laver ikke museumsteater, vi spiller levende teater, som forholder sig til, hvad der er sket i verden, også inden for kunsten, siden den tid, Messerschmidts nationalromantiske våde drøm foregår i.

Vi inviterer bl.a. store internationale kunstnere til at inspirere os, og lader deres syn på vores nationale klassikere forny vores eget forhold til dem. Vi gør det som en hyldest til de værker, vi elsker. Som sagt, taler vi ikke her om, hvorvidt det lykkes. Vi taler om, hvorvidt vi må. Og det må vi. Det skal vi. Det er vores pligt. Uanset hvad MM mener.

Morten Kirkskov er skuespilchef på Det Kongelige Teater.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.