Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Vi kan hverken bygge pigtråd op eller danse os igennem terroren

Mange sympatitilkendegivelser har fundet vej i Manchster efter terrorangrebet. Foto: andy Rain
Mange sympatitilkendegivelser har fundet vej i Manchster efter terrorangrebet. Foto: andy Rain

Det er efterhånden svært at finde en passende reaktion på terroren. Man glider alt for let over i floskler som, »Jeg er forfærdet« eller »Jeg mangler ord«, men det ville være endnu værre at glide over i ligegyldigheden. Terroren rammer Vesten og Europa så ofte nu, at man kan risikere at betragte den som business as usual, hvilket kan provokere terroristerne til at begå endnu mere rædselsvækkende forbrydelser i fremtiden.

Ingen af de ovenfor nævnte reaktionsmønstre er dog nødvendigvis udtryk for overfladiskhed, men snarere for den sproglige uformåen, man har i forhold til det forfærdelige. Den mest passende reaktion på terroren ville i virkeligheden være, at dette indspark bestod af en blank side, nemlig som en manifestation af alle de følelser, som man bliver hjemsøgt af, men som man ikke kan udtrykke.

En passende reaktion kan det efterhånden også være svært at finde på den populistiske højrefløj. Den glider også alt for let over i velkendte paroler som »Luk grænserne« eller »Bryd med konventionerne«, og den lægger ikke mærke til, at den i sin iver efter at bekæmpe terroren kommer til at minde om de mellemøstlige ledere, der tilnærmelsesvis repræsenterer det, den bekæmper. I Mellemøsten kan det således ofte sejle i anarki, og der er heller ikke noget overordnet etisk kompas for, hvordan man opfører sig i forhold til andre mennesker.

Visse politiske reaktioner på den anden fløj er ikke bedre hjulpet, som når Ida Auken siger: »Giv ikke terroristerne, hvad de vil have: din vrede, din sorg, din rædsel,« men vi må ifølge hende gerne blive vrede eller vise sorg, når landmanden sprøjter med pesticider. Og så er der appellen til folket fra Uffe Elbæk: »Terroristen fra Manchester fortjener ikke vores had. Lad os svare igen med fællesskabets styrke.« Lige præcis dette skal nok få terroristerne til at tabe både skæg og ballonbukser! De vil smide våbenet, ryge pot og danse kumbaya med ham!

Det forekommer mig, at de politiske grupperinger efterhånden er mere optaget af sende de rette ideologiske signaler end at reagere på selve terroren. De vil finde en grimasse, der kan passe.

Jeg vil dog nøjes med at sige om terroren, hvad man kan sige.

Efter at have set indslaget med udtalelsen fra IS-lederen i Deadline, hvor han opfordrer de unge mænd til at blive i Vesten, hvor de kan gøre mere nytte for IS end i kalifatet, må en første fordring være at sætte massivt ind på de muslimske friskoler og de fora, bl.a. moskeer, hvor der bliver prædiket had mod Vesten, derunder den mulige arabiske finansiering af disse. Det ville modvirke, at disse steder kommer til at fungere som udklækningsanstalter for kommende terrorrister. Endvidere ville jeg indføre meget mere overvågning i de udsatte områder, så vi er på det rene med, hvad der foregår her. Endelig ville jeg indføre mere kontrol med, hvem vi lukker ind i Europa. Det ville afbryde nogle af de forbindelseslinjer mellem Mellemøsten og Europa, der har været benyttet af terroristerne.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.