Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi er partifæller, men ikke landsmænd, Marcus Knuth?

»Jeg har ikke lavet ballade, jeg ligger ikke samfundet til last, jeg bidrager på arbejdsmarkedet og i det frivillige.«

Anahita Malakians
Anahita Malakians

Forleden sidder jeg i bilen med min kære bror, og pludselig spørger jeg ham: »Føler du dig nogensinde ramt, når udlændingedebatten raser derudaf?« Han kigger undrende på mig og svarer helt naturligt: »Nej, for det er jo ikke mig, de taler om.«

Og sådan har jeg altid haft det i debatten. Jovist, jeg er født i Iran, men jeg har været dansker, siden jeg fik rodfæste her. Siden jeg lærte sproget, tog en uddannelse og fik det rødbedefarvede pas. Jeg har faktisk aldrig haft noget andet pas end det.

Jeg har ikke lavet ballade, jeg ligger ikke samfundet til last, jeg bidrager på arbejdsmarkedet, i det frivillige, og jeg taler og skriver, så selv danskere, der er født med modersmålet, kunne blive misundelige. Jeg tænker dansk, jeg tæller på dansk, jeg drømmer på dansk og jeg nærer følelser, der kun kan beskrives med danske gloser.

Med andre ord: Jeg kender ingen anden identitet end den danske, opfatter mig selv som dansk, og derfor har debatten aldrig rørt mig. Indtil jeg læste et interview med min kære partifælle, Marcus Knuth. Den nyligt vedtagne hensigtserklæring om at bekæmpe parallelsamfund er rigtignok blevet blæst gevaldigt op af venstrefløjen, og indrømmet, så er ordlyden, som Jan E. Jørgensen skrev i et indlæg, både »ærgerlig og uheldig«. Jeg var glad for, at han som min partifælle ville nuancere debatten og præcis pege på de ting, der er problemet i et parallelsamfund uden at være møntet på alle dem, der tilfældigvis er bosat i sådan et område.

Marcus Knuth mener dog, at der ikke er noget i ordlyden, der kan misforstås, og at den ikke er klodset. Det handler om at tage danske værdier til sig – et problem visse steder. Og her tilføjer han: »Det er der desværre alt for mange i Danmark, der ikke gør. Vi har kæmpe problemer med islam, der sniger sig ind på en lang række områder, som vi er nødt til at tage et opgør med.«

Problemet er bare, at det ikke handler om islams indtog i Danmark og pres på danske værdier, når Folketinget vedtager sådan et erklæring: »Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.«

Jeg er fra et ikke-vestligt land. Mine børn er halvt efterkommere fra et ikke-vestligt land. Hvis jeg bosætter mig i Brøndby Strand, er jeg pludselig ikke Marcus Knuths landsmand længere – ikke dansker, men en del af de 50 procent, der er i overtal. Kun fordi, jeg har en oprindelse, som jeg ikke engang identificerer mig med.

Anders Samuelsen sagde det så fint, som en liberal kunne sige det under Trumps indrejseforbud: »Trumps gruppebeslutning om at blokere folk fra bestemte lande er uklog. Vi skal dømme og møde hinanden som individer.«

Jeg vil møde dig som min partifælle og landsmand, kære Marcus Knuth, og jeg håber, at du gør det samme næste gang.

  • Anahita Malakians er folketingskandidat for Venstre i Ballerup/Glostrup-kredsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.