Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

»Vi er havnet i en mellemposition, som undergraver politikernes troværdighed og sender embedsmænd ud i juridiske gråzoner«

Foto: Søren Bidstrup og Sofie Mathiassen.
Foto: Søren Bidstrup og Sofie Mathiassen.

Mon ikke flere kontorchefer (KC) på Slotsholmen har oplevet følgende, eller noget, der ligner: Departementschefen (DC) kommer ind på kontoret. Hans blik flakker lidt, men stemmen er klar. Ordren fra oven er givet.

DC: Vi skal lave en lov, der kun rammer udlændinge og ikke danskere.

KC: (træt) Det ved du godt, vi ikke kan. Vi må ikke forskelsbehandle og diskriminere.

DC: Find på noget. Det er, hvad ministeren udtrykkeligt vil have. Punktum.

KC: Jamen, jamen.

(pause, de ser hinanden dybt i øjnene)

DC: Loven, konventionerne, EU-reglerne og alt det der shit skal selvfølgelig overholdes.

KC: (resigneret) Det bliver altså svært. Det er jo ikke nogen bananrepublik det her.

DC: (opmuntrende) Noget med optjeningsprincipper, beløbsgrænser, små sjove formuleringer i bemærkningerne. Brug din kreativitet. Jeg ved, du kan, jeg stoler på dig.

KC: (Tænker). Det bliver en lang uge.

Juraen er indrettet sådan, at man ikke kan skelne mellem forskellig hudfarve, kultur eller religion, når man gennemfører love. Et princip, som understøttes både af Grundloven og menneskerettighederne, som Danmark har underskrevet. Og som medlem af EU’s indre marked har Danmark oveni forpligtet sig på at skabe ét stort indre arbejdsmarked, der strækker sig fra Rumænien i syd til det nordligste Sverige.

Når danske politikere derfor gerne - ja, sådan lyder det – vil have danske tiggere, men ikke østeuropæiske, gerne have danske ufaglærte arbejdere til at tage de job, der er, men ikke polakker og litauere, gerne vil kunne flytte til Danmark med den eneste ene fra USA eller Australien, men ikke ønsker at pakistanske indvandrere gør det samme, sætter det embedsværkets kreativitet og juridiske ekspertise på overarbejde.

Tidligere forsøgte man at maskere hensigterne med den juridiske kreativitet. Da Anders Fogh Rasmussens regering i begyndelsen af 00’erne indførte 24-årsreglen for familiesammenføringer for eksempel. Da var det med den begrundelse, at man ville forhindre tvangsægteskaber. Men det egentlige formål var at begrænse indvandring fra ikke-vestlige lande.

Gummiformulering

I den nyligt vedtagne tiggerlov, har man indføjet en gummiformulering om »utryghedsskabende tiggeri«, som kan bruges til at idømme straf særligt til romaer og andre tilrejsende »gadesovere«. Og ingen lægger længere skjul på, at man går målrettet efter at ramme udlændinge.

Da tiggerloven blev førstebehandlet i Folketinget sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at det ville være »ærgerligt,« hvis loven ramte danske hjemløse. Og tilføjede med en prisværdig ærlighed: »I bemærkningerne sender vi et klart og tydeligt signal om, hvad det er, vi vil med det her, men det står lige præcis ikke i lovgivningsteksten, for så ville vi jo begynde at diskriminere.«

Og Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen sagde: »Det er jo ikke Hus Forbi-sælgeren eller den gamle vagabond, som vi skal ramme med forslaget her.«

Der er tiggere, og så er der tiggere, men ikke i juridisk forstand.

I en helt anden sag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen helst fratage vandrende arbejdstagere – men ikke danskere – adgang til den danske børnecheck, men det kan man ikke, for man må ikke forskelsbehandle EU-borgere, der arbejder i Danmark, uanset hvor deres børn bor. Så i stedet arbejder regeringen nu på at få checken indtægtsgradueret, hvilket måske er mere juridisk spiseligt. For tiden myldrer det med historier i medierne om danskere, som er kommet i klemme og ikke kan flytte sammen med deres ægtefælle og familie i Danmark, fordi de har større samlet tilknytning til et andet land.

Dagbladet Børsen kunne i denne uge fortælle om den succesrige iværksætter Kasper Kragelund, der står bag Aarhus Street Food, som nu forlader Danmark, efter at hans thailandske hustru er blevet udvist. Parrets tre børn har alle sammen dansk pas. Mon ikke der sidder jurister i Inger Støjbergs ministerium og pusler med, hvordan reglerne kan lempes uden at åbne noget, der bare ligner en ladeport mod Mellemøsten.

Bare ærgerligt

Senest har regeringen som en del af sin tilbagetrækningspakke spillet ud med nye krav til, hvor længe man skal have opholdt sig i Danmark for at få folkepension. Hvis man vil have fuld folkepension, skal man ifølge forslaget have opholdt sig 45 år i Danmark, siden man fyldte 15 år. Det vil gå voldsomt ud over danskere, der i en årrække har boet og arbejdet i udlandet, men hvor der handles, der spildes. Bare ærgerligt, siger DF’s Martin Henriksen.

Selv om forslaget ikke bidrager med det store provenu til statskassen, rammer det i højere grad udlændinge, som er flyttet hertil som voksne. Og måske vil det afholde nogen fra at søge hertil.

Det juridiske fifleri udstiller, hvordan Danmark er ved at placere sig midt imellem at være et åbent internationalt EU-land og en lukket nationalstat. Det er svært at være det samme på samme tid og drage fordel af begge dele. Hvis man tænkte europæisk, ville man løse indvandringen af romaer ved at forsøge at højne levestandarden i det sydøstlige Europa, man ville løse flygtningeproblemet ved at gå ind for en fælles solidarisk fordeling af asylsøgere, og man ville anprise det indre marked for arbejdskraft, fordi det gør os rigere. Men som land er vi havnet i en mellemposition, som undergraver politikernes troværdighed og sender embedsmænd ud i juridiske gråzoner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.