Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Vi er alt for dårlige til at skabe muligheder for dem, der kommer til Danmark

»Vi har helt glemt, at de danskere, der udvandrede til USA, udviklede deres amerikanisme med udgangspunkt i deres oprindelige identitet. Det burde være en påmindelse til vore dages hidsige fortalere for total assimilering.«

Måske så De med forleden nat, da der var finale i Super Bowl. Det var her Lady Gaga optrådte i pausen, det var her New England Patriots sikrede sig holdets femte Super Bowl-sejr efter et vanvittigt og historisk comeback. Det var også her ølgiganten Budweiser viste en reklame om, hvordan stifteren blev chikaneret, da han ankom som immigrant til USA. Pointen i filmen var at turde tage afstand til dem, der ser ned på fremmede, og på den måde også en kommentar mod Trumps indrejsepolitik.

Men hos mig lå pointen eller budskabet et helt andet sted. Engang var det nemlig os, der rejste ud for at få et bedre liv. Drømmen om Amerika blev for svenskere, irere, italienere – ja, for millioner af europæere til ikke bare drømmen, men virkeligheden om et nyt og bedre liv. Også for danskere. I hundredtusindvis emigrerede vi i midten af 1800-tallet. 300.000 danskere rejste ud i perioden 1860 til omkring århundredskiftet. Væk fra europæisk nød og mod USA. Et nyt liv fuld af forhåbning. For mange lykkedes det – kun få gik til bunds.

Når folk kom til USA, måtte de selv skabe et liv. Helt fra bunden. Måske med hjælp fra landsmænd, der allerede var i gang. Måske på en lille opsparing. Men der var ikke noget system, der hjalp. Man var pisket til selv at skabe et liv. Til at tjene penge. Til at forsørge sig selv og den familie, der ofte var med.

Men mulighederne var der. Fra det lille hus på prærien til Godfather som yderpunkterne. Og for langt de fleste lykkedes det at få fodfæste og skabe det liv, de drømte om – langt bedre end det, de flygtede og rejste fra.

Jeg går absolut ind for sociale ydelser. Det kan ikke understreges nok, hvor meget jeg hylder velfærdssamfundet, vores samfund, Danmark og vores model. Så misforstå mig ikke. Men hvordan undgår vi, at sociale ydelser driver folk ud i passivitet frem for aktivitet. Det er absurd, at mens alt stort set er gået frem år for år, er vi blevet katastrofalt dårlige til at skabe muligheder for dem, der kommer hertil – mennesker der er lige så fyldt med drømme, som vi selv var, da vi rejste ud.

Vejen ind i det danske samfund sker gennem et arbejde. Vejen ud er at være uden for arbejdsmarkedet. Ikke blot for etniske danskere, men i særlig grad for dem, der kommer hertil. Arbejdsløse har altid været skydeskive for resten af samfundet. Men er du fremmed og uden arbejde, er der ingen nedre grænse for, hvad »vi« tillader os at beskylde dem for og kræve af dem.

Senest har Dansk Folkeparti foreslået, at deltagelse i kristne højtider er en betingelse for at kunne blive dansker. Vi har helt glemt, at de danskere, der udvandrede til USA, udviklede deres amerikanisme med udgangspunkt i deres oprindelige identitet. Det burde være en påmindelse til vore dages hidsige fortalere for total assimilering.

Vi har endelig erkendt, at vi selv bærer skylden for at have tilvænnet alt for mange af dem, der kom med drømme, til at ende på offentlige ydelser i stedet for at komme i job. At vi endda har gjort det svært for dem at komme i gang. Nu er det på tide, at vi gør op med, hvad der skal til for at blive dansker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.