Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Vi bruger alt for meget tid på at tale om, hvordan vi taler om det, vi taler om

Timme Bisgaard Munk Byline af Timme Bisgaard Munk til klumme.
Timme Bisgaard Munk Byline af Timme Bisgaard Munk til klumme.

Jeg læste for nylig en ny klumme i et stort amerikansk medie. Klummen bar i fulde alvor den kryptiske titel »Dækningen af dækningen af dækning«.

Formålet var fremover at skrive dækkende journalistik om, hvordan andre journalister dækker andre journalister. I dette tilfælde var det en dækning af dækningen af dækningen af Trumps sidste tweet.

Ja, du læste rigtigt. Det lyder sygt, og det er sygt og symptomatisk for offentligheden i den vestlige verden. Debatten ødelægges ikke af fake news, men af meta news – fake news’ autistiske søn, der vokser dag for dag.

Lad mig forklare. Lingvister skelner mellem sprog og sprog om sprog. Det første har verden og virkeligheden som objekt. Det sidste har sproget som objekt – et såkaldt metasprog. Begge er gode redskaber til at forstå verden og virkeligheden og har eksisteret i naturlig og frugtbar balance i årtusinder: At forstå virkeligheden og forstå, hvordan vi forstår virkeligheden.

Nu er vi i den borgerlige offentlighed ved at erstatte det første med det sidste. Vi er på vej i ud i et farligt metaspin, hvor vi ganger kvadratroden af en nyhed i tredje potens med sig selv. Har det ikke altid været sådan? Er det ikke lidt overdrevet? Nej, for med de sociale medier, eksplosionen af nyheder og elitens krise er magtbalancen skiftet. Den fremadstormende populisme og dens modbevægelse har medført en manglende konsensus om en fælles virkelighed og en politisering af de diskursive regler og betingelser for den borgerlige offentlighed.

Debatten og nyhederne er rykket et trin op ad abstraktionsstigen. Nu handler den om sig selv i en metaklassifikationskamp af journalistiske kategorier. Vi befinder os nu i en gold metadebat af udskamning. Udskamning medfører anti-udskamning i en uendelig spiral. Metadiskussionen af den sociale konstruktivisme er ved at kvæle diskussionen af sagen og sandheden.

Vi taler ikke længere sammen, men råber ad hinanden, mens vi peger fingre ad de andres »dem mod os-fjendebilleder«. Det virker abstrakt, men er det ikke.

Lad mig eksemplificere. Den betændte indvandringsdebat lider lige nu af en voldsom meta news-syge, og i den mere kulørte ende af skalaen ses samme problem i den aktuelle feminismedebat mellem forskellige bølger af feminister. Senest med den nye bog »Ludermanifestet«, hvor man som mand bliver rundtosset af debatten om, hvem der udskammer hvem som luder – en anti-udskamning af de udskammede tidligere udskamninger af en luder.

I begge eksempler bruges alt for meget medietid på at debattere, hvordan vi taler om, hvordan vi taler om det, vi taler om. Den borgerlige offentlighed minder mig mere og mere om et værtshus, hvor to fulde mænd er ved at komme op at slås, mens de råber »hvad siger jeg til dig, siger du til mig, siger jeg til dig, sagde du til mig?« og det stopper først, når de falder om af druk. Det er trist og langt farligere end fake news.

Lige nu spiser metadebatten debatten, og den farlige nyhed er, at vi mere og mere forveksler meta med meningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.