Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Vestager kan blive den eneste vinder

Da Mick Jagger første gang sang »I can’t get no… satisfaction« i 1965, var det helt sikkert ikke med henvisning til Europa-Kommissionens nu fem år lange undersøgelse af Google. Ikke desto mindre indfanger Jaggers linjer sagen ganske godt. Størstedelen af de involverede parter vil nemlig ikke opnå den tilfredsstillelse, de higer efter – bortset fra advokaterne, selvfølgelig.

Men hvorfor så utilfreds? Den måske mest kendte modstander af Google er den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel. Ansporet af Tysklands største forlæggere og udgivere taler han for en opsplitning af Google. Europa-Kommissionens foreløbige fokus på Google Shopping vil dog højst sandsynligt betyde, at hans støtter går tomhændet derfra.

Lige bag Gabriel står en række franske aktører, ivrige efter at få kontrol over andre internet-platforme, og de starter gerne med Google. I disse uger behandler det franske Senat et lovforslag, der skal lægge »søgeneutralitets«-forpligtelser ned over onlinevirksomhederne. En sådan lovgivning vil ramme mange flere end Google. Der er nemlig søgefunktioner på alle hjemmesider. Søger du f.eks. efter »cornflakes« på det franske supermarked Carrefours hjemmeside, vil du få vist supermarkedets egne cornflakes øverst i søgeresultatet. Vil det være muligt i fremtiden? Ønsker vi at blande os i, hvordan Carrefour driver deres forretning? Den type lovgivning giver måske mening, når vi taler elforsyning og motorveje, hvor både de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af etableringen af ny infrastruktur er omfattende, men den giver næsten ingen mening i konkurrenceprægede markeder.

I CCIA har vi været tilhængere af god monopolbekæmpelse siden 1972. Vi repræsenterer både Google og deres konkurrenter. Diskrimination og differentiering er to sider af samme sag. I en markedsøkonomi differentierer både nye og gamle virksomheder sig fra hinanden for at være konkurrencedygtige og finde deres niche. Ønsker vi at sætte en stopper for markedsøkonomiens tid?

Google har nok en meget høj søgeandel på nettet, men forbrugerne har også utallige muligheder for at finde information og sammenligne priser på varer. Måderne vi kan finde nyheder, fodboldresultater og restaurantanmeldelser på, er eksploderet. Det er et resultat af de lave omkostninger ved at etablere en online-forretning og at bygge en app. Det giver forbrugerne kontrol som aldrig før. At lovgive mod Google kommer ikke til at ændre meget for forbrugerne. De har nemlig allerede rigeligt af muligheder.

Endelig er det værd at bemærke, at de fleste af dem, der klager, formentlig vil forblive utilfredse. Sagen har stået på så længe, at den, selv hvis den går i retten, vil være uden reel betydning for virksomhedernes succes eller fiasko. Her ender vi ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som formentlig er den eneste, der kan opnå en vis form for tilfredshed. Det er lykkedes hende at hive den politiske brod ud af en stærkt ladet undersøgelse, som hun arvede fra den forrige kommission. For de fleste uafhængige eksperter var det for bare to år siden utænkeligt, at vi skulle komme dertil, hvor vi er i dag. Hvis det lykkes hende at løse sagen baseret på fakta, lovgivning og en forståelse af digitale markeder, fortjener hun stor cadeau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.