Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Venstrefløjens frygt for det private

»Venstrefløjens frygt for det private er uberettiget. Intet indikerer, at det private skulle være dårligere – tværtimod. Alt indikerer, at vi som samfund kan drage nytte af at udvide, ikke indskrænke, borgernes frie valg.«

»En helt ny brugertilfredshedsundersøgelse af Hjemmeplejen på Frederiksberg viser, at venstrefløjens frygt for private velfærdsleverandører mildest talt er ubegrundet. I brugerundersøgelsen er den generelle tilfredshed med de private således 79,06 point mod det offentliges 70,98, hvor 100 er lig mest tilfreds.« Modelfoto: Scanpix
»En helt ny brugertilfredshedsundersøgelse af Hjemmeplejen på Frederiksberg viser, at venstrefløjens frygt for private velfærdsleverandører mildest talt er ubegrundet. I brugerundersøgelsen er den generelle tilfredshed med de private således 79,06 point mod det offentliges 70,98, hvor 100 er lig mest tilfreds.« Modelfoto: Scanpix

Venstrefløjen har længe forsøgt at bilde danskerne ind, at kun de røde partier bekymrer sig om offentlige velfærdsydelser. At kun offentligt ansatte har »varme hænder«. At udlicitering er et synonym for »spareøvelse«. Venstrefløjen opfører sig, som om den har patent på velfærd. Et patent baseret på frygt for det private og det frie valg.

Dette selvopfundne patent kunne sikkert forlænges for evigt, hvis det eneste argument fra liberal side var, at flere offentlige opgaver i udbud sparer penge. Men hvilken interesse skulle vi have i at spille hasard med vores egen velfærd? Min mor får hjemmehjælp. Jeg er lige fyldt 50 og har da ambitioner om at blive ældre, så får jeg måske også brug for hjemmehjælp. Det vigtigste argument for udlicitering af velfærdsopgaver, og det frie valg som det medfører, er kvalitet. Det er derfor kun interessant at lade private velfærdsleverandører komme til fadet, hvis de kan sikre samme eller bedre kvalitet. Og det kan de.

Læs også: Thulesens tropper kæmper for privat ældrepleje

En helt ny brugertilfredshedsundersøgelse af Hjemmeplejen på Frederiksberg viser, at venstrefløjens frygt for private velfærdsleverandører mildest talt er ubegrundet. I brugerundersøgelsen er den generelle tilfredshed med de private således 79,06 point mod det offentliges 70,98, hvor 100 er lig mest tilfreds.

Ser vi på den praktiske hjælp, er der markant forskel på tilfredsheden med hjemmeplejen afhængig af, om man på Frederiksberg vælger det offentlige eller en privat udbyder. Hjælpen til rengøring scorer hos de private 79,26 over for det offentliges 68,85. Ved tøjvask klarer det private sig »kun« en smule bedre. Men ser vi på en central del som indkøb, er forskellen ca. 15 point – godt 75 over for det offentliges 61. Interessant.

Hvad så med den nære, personlige pleje? Det kan de private vel umuligt finde ud af? Hvis man spørger brugerne, så er svaret jo – det kan de godt: I forhold til hjælp til at gå i bad, hjælp til at vaske sig, hjælp til af- og påklædning og hjælp til toiletbesøg, viser undersøgelsen på alle områder en større tilfredshed med de private leverandører.

Endelig er der enorm forskel mellem det private og det offentlige i brugernes oplevelse af sammenhæng i hjemmeplejen. De private leverandører scorer 88,39 mod det offentliges 41,48, når tilfredsheden måles på antallet af forskellige hjælpere. Utilfredsheden er altså stor med de mange skiftende ansigter i den kommunale hjemmepleje. Forståeligt, for det betyder rigtig meget for den enkelte borgers følelse af tryghed og omsorg, at personlig pleje kommer fra et velkendt ansigt.

Kvaliteten af plejen fra hjælper til hjælper varierer også mere i det offentlige (45,88) end i det private (60,79), og punktligheden svigter væsentligt mere i den offentlige hjemmepleje (78,67) end hos private leverandører (91,47). Forskellene er til at føle på.

Læs også: Kommunerne skærer i ældreplejen

Hvis venstrefløjen derfor troede, at udlicitering kun er en spareøvelse, tager man fejl. Udlicitering er også et spørgsmål om kvalitet. En ubekvem sandhed for nogle, men vigtig for debatten om vores velfærdssamfund.

Vi skal ikke udskifte vores velfærdsmodel med private forsikringer og en model, hvor kun de mest trængende får hjælp. Vi skal bevare vores skattebetalte velfærd. Men vi skal selv bestemme over den velfærd. Vi har behov for et velfærdssystem med mere frit valg – ikke mindre, som regeringen har sørget for.

For det første, fordi frit valg skaber potentiale for forbedringer hos de enkelte velfærdsleverandører. Den generelle tilfredshed i landet med hjemmeplejen har været faldende de sidste par år. Antallet af ældre stiger. Jeg vover pelsen og siger, at det nok ikke kun er på Frederiksberg, at de private leverandører leverer en bedre service. Altså må det private kunne noget. Noget som det offentlige kan tage ved lære af. Der er garanteret også rum for læring den anden vej. Denne relation mellem to parter, der inspirerer og motiverer hinanden til at gøre det bedre, kaldes sund konkurrence. Vi kender det fra de mange andre områder i vores samfund, hvor markedsvilkår er naturligt.

For det andet er det i min verden forkert at sige til en mand, der hele sit liv har bestemt over sig selv, at han ikke må bestemme, hvem der skal levere støvsugningen i hans eget hjem. De ældre er gamle nok til selv at bestemme. Det at vælge til og fra giver frihed frem for formynderi, ansvar frem for apati.

For det tredje er modviljen mod udlicitering og dermed frit valg helt ude af trit med befolkningens ønsker. Ifølge en undersøgelse, som Social- og Integrationsministeriet har gennemført sammen med KL, mener mere end 60 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne, at frit valg er vigtigt eller meget vigtigt. Samtidig vælger stadigt flere private leverandører.

Læs også: De ældre i de større byer får mest hjemmehjælp

Men selvom alt tyder på, at både borgere og forskellige velfærdsudbydere er gearet til en model, hvor vi i højere grad sætter borgeren i centrum for velfærden og styrker det frie valg, er venstrefløjens frygt for det private blevet til lov. Siden regeringsskiftet er frit valg blevet reduceret og indskrænket på flere områder. Regeringen har gjort det sværere for borgeren at tage et kvalificeret frit valg på oplyst grundlag, regeringen har fjernet kommunernes forpligtelse til at undersøge, hvor frit valg kan indføres, og regeringen har afskaffet muligheden for at vælge privat børnetandpleje og omsorgstandpleje.

Udviklingen går altså i den forkerte retning på trods af, at venstrefløjens frygt for det private er uberettiget. Intet indikerer, at det private skulle være dårligere – tværtimod. Alt indikerer, at vi som samfund kan drage nytte af at udvide, ikke indskrænke, borgernes frie valg. Venstrefløjens velfærdspatent er udløbet. Bedre løsninger på velfærdsområdet melder sig. Men i stedet er venstrefløjen og regeringen i sin ideologiske kamp mod privatisering godt i gang med at overse både borgernes velfærd og valgfrihed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.