Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Var ny taxalov kommet uden Uber?

»Uber var næppe den rigtige model til at udfordre taxabranchen.«

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Venstrefløjen og Dansk Folkeparti har svært ved at få armene ned efter sejren over Uber, og det ligner da også en kæmpe ydmygelse af Ole Birk Olesen (LA). Men Ubers modstandere skal passe på, at de ikke ender som kustoder for en kongeligt privilegeret taxabranche. Der er stemmer i at fremstå som forbrugernes beskyttere. Og masser af plads til sådan et parti.

Uber var alt efter temperament og fagforeningsbog en pirat-taxa-tjeneste, hvor en app gjorde det muligt at omgå skatte- og forsikringsregler. Eller også var det »disruption«, hvor ny teknologi mirakuløst gjorde et produkt billigere og bedre til glæde for både udbyder og forbruger. At lytte til borgerlige politikere og Uber-kørende meningsdannere har været som at høre en kaospilot tale henført om kreative processer og facilitering af deleøkonomi.

Og nu er det slut. I hvert fald indtil videre. I tirsdags meddelte Uber, at de lukker i Danmark. Den dag kunne man riverrafte ned ad Frederiksberg Allé på flodbølgen af liberale tårer, der flød på sociale medier og avisernes debatsider. Ifølge Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er det intet mindre end fremtiden, der er ved at blive aflyst, og den liberale satiriker Mikkel Andersson kaldte det »maskinstormernes triumf«.

Jeg nåede aldrig selv at prøve Uber. Det var rystende tæt på en aften, hvor jeg i behageligt selskab med en række borgerlige klummeskribenter og andre honoratiores skulle fra A til B. Men som selskabets venstrefløjsrepræsentant var jeg naturligvis med cykel. Da Uber-bilen ikke var udrustet med det for taxaer lovpligtige cykelstativ, måtte jeg fragte mig selv og min jernhest gennem vinternatten.

Det, der slog mig, var, at succesen bag Uber ikke bare skyldes den lavere pris. Nej, det var simpelthen nemt og overskueligt. Et par tryk på telefonen, så var vognen på vej, og den ventede endda de par minutter, det tog selskabet at få overtøjet på, uden hverken at køre væk eller dytte aggressivt.

Høj cigarføring

Det var med høj ideologisk cigarføring at Ole Birk Olesen tiltrådte som transportminister tilbage i november. Dengang var den daværende lov for taxikørsel i Danmark »støbt i beton« og skulle liberaliseres kraftigt. Uber havde måske stået sig bedre med en minister, der var knap så smart-i-en-fart. Fristelsen har i hvert fald været stor for Dansk Folkeparti til at vise opviglerne i LA, hvem der har det sidste ord. Uber er sammen med topskattelettelser og Schweiz nogenlunde hvad Gud, konge og fædreland er for konservative.

Og mon ikke, der sidder en konservativ eksminister eller to og vederkvæges ved at se LA-politikerne desperat forsøge at sende aben videre til alle andre end den ansvarlige minister. Liberalisterne var mere kålhøgne dengang, de selv sad i opposition. Andre har lavet sammenligningen med SFs ulykkelige regeringstid og salget af DONG.

For udenforstående virker det mærkeligt, at Uber ikke kan drive en forretning i Danmark efter den nye, liberaliserede taxalov. Hvis den politiske vilje var til stede, burde alt det med skat og lignende kunne klares automatisk over appen. Så er der kravet om taxameter og sædefølere, som DR Deadline kunne dokumenter løb op i 14.000 kr. Mange penge, men trods alt ikke mere, end hvad Ubers mange forkæmpere i pressen bruger på en bærbar computer og et halvt års kaffeforbrug på en københavnsk fortovscafe.

Med Ubers exit står vi tilbage med et taxasystem, der af de fleste kunder opfattes som dyrt og besværligt. Som socialdemokraten Henrik Sass-Larsen påpegede, så er det ofte en tvivlsom fornøjelse at sætte sig ind i en københavnsk taxa.

Ved lufthavnen og om natten, som jo sjovt nok er der, de fleste af os har brug for en taxa, kan chaufførerne vælge og vrage mellem kunderne. Nu er dårlig service nærmest en del af den danske nationalkarakter, men i de københavnske taxaer er det taget til et ekstra niveau. Selv om mange chauffører forsøger at holde selvjustits, er det ikke unormalt, at sagesløse kunder overfuses for at tillade sig at betale kontant, have cykel med eller den største synd af alle – at køre en kort tur.

Den slags finder moderne forbrugere sig ikke i. Kan de ikke stemme med fødderne, så skal de nok stemme med valgkortet. Uber havde over 300.000 kunder, der i dag næppe har den store forståelse for behovet for en reguleret taxabranche.

Uber var næppe den rigtige model til at udfordre taxabranchen. Men samtidig er spørgsmålet, om vi havde fået en liberaliseret taxalov uden Uber. Var taxabranchen gået sammen om at udvikle en app uden konkurrence? Jeg tvivler.

Tilbage i 80erne var de borgerlige partier optaget af erhvervslivets indtægtsvilkår, og Socialdemokraterne gik mere op i arbejdspladser end rent vand. Den åbning udnyttede SF og sprang ud som forbrugerbeskytterpartiet, og ved valget i 1987 fik SF 14.6 procent af stemmerne. I dag er det LA, der slår sig op på at være partiet, der sætter mennesket før systemet. Deres politiske modstandere bør overveje, om LA skal have lov til at løbe med den position.

  • Niels Jespersen er cand.mag. og skribent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.