Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Værnepligten er ikke bare en rekrutteringsanstalt

»På et af de hold, hvor jeg fungerede som sergent (dvs. instruktør, mellemleder og lifecoach i én titel), var der eksempelvis menig A, der i en af sine første uger i forsvaret spiste en sildemad fra kantinen på bagerste geled.«

Værnepligtige på øvelse. (Foto: Maria Hedegaard/Scanpix 2017)
Værnepligtige på øvelse. (Foto: Maria Hedegaard/Scanpix 2017)

At betragte en deling værnepligtige er et forunderligt syn. Det er en social mosaik af hudfarver, køn og forskellige ophav.

På et af de hold, hvor jeg fungerede som sergent (dvs. instruktør, mellemleder og lifecoach i én titel), var der eksempelvis menig A, der i en af sine første uger i forsvaret spiste en sildemad fra kantinen på bagerste geled, mens hele delingen stod indtrådt i retstilling. Han var uforstående over for, hvorfor han ikke måtte medbringe maden i hånden. Jeg bad ham, efter en kort ordudveklsing, gemme den uindpakkede sildemad med karrysalat i sin uniforms forlomme.

En anden brik i mosaikken var den langhårede og fipskæggede menig B, som i introugen proklamerede sig som værende pacifist. Under kamptræning kunne man ofte høre ham fortælle sine medværnepligtige, at de altså ikke behøvede at være så voldsomme. Min oversergent bed mærke i, at der var noget magisk i at betragte en pacifist prædike i uniform og M/95-riffel ved sin skulder.

Der var også den ikke-etnisk-danske menig C, som man per instinkt havde et vågent øje på, når han fik et våben i hånden, fordi han simpelthen ikke lod til at forstå alvoren i sikker våbenbetjening. Flere gange fik han uagtsomt peget den farlige ende af sin riffel hen mod sine medværnepligtige, til stor panik på skydebanen.

Menig A, B og C bliver nok aldrig professionelle soldater, men da enden på deres værnepligt nærmede sig, havde de alle udviklet sig markant på de blot fire måneder.

Menig A havde tilegnet sig en situationsfornemmelse og forstod nu, at hans behov for en sildemad bør rykkes længere ned på prioriteringslisten. En forståelse, han forhåbentlig også har taget med sig videre i sin karriere, hvor en eventuel fremtidig arbejdsgiver nok heller ikke vil acceptere, at han medbringer ildelugtende fisk på kundemøder.

Menig B var desværre ikke blevet en benhård, antipacifistisk dræbermaskine efter de fire måneder, men han havde fået øjnene op for, at forsvarets formål ikke er at bombe civile, men i stedet at opnå en række humanitære målsætninger ud fra samtænkende strategier.

For menig C viste det sig, at han egentlig bare var meget pligtopfyldende, og dermed bange for at gøre noget forkert, hvorfor han kom til at betjene sit våben en smule neurotisk. Et par enelektioner og et klap på skulderen fik dog hurtigt gjort ham til en udmærket riffelskytte.

Det er naturligvis ikke værnepligtens formål at agere opdragelsesanstalt for unge, der ikke har basale dyder med sig hjemmefra, men det er bestemt heller ikke dets eneste formål at agere rekrutteringsanstalt for de professionelle uddannelsesretninger i forsvaret. Måske har værnepligten ikke kun ét formål – måske har den mange delformål, som fordrer og opretholder en lang række positive effekter på vores samfund.

Et stærkt bindemiddel

For de skæve personligheder som menig A, B og C kan værnepligten samle op der, hvor de af en eller anden grund har nogle karaktermæssige mangler eller uberettigede fordomme om forsvaret.

For de stærke og intelligente unge mænd og kvinder, som heldigvis udgør størstedelen af værnepligtige i dag, virker basisuddannelsen ved at give dem forståelse for, at deres styrker altid bør mobiliseres ud fra devisen om fællesskabets bedste.

På denne måde er værnepligten et stærkt bindemiddel for den sociale sammenhængskraft i Danmark. Ikke mindst fordi alle disse forskellige styrker, svagheder og sociale baggrunde slås sammen fuldkommen vilkårligt, hvorved der skabes nogle bånd, der aldrig ellers ville være opstået, hvor den enes svagheder udlignes af den andens styrker.

Jeg vil ikke bilde nogen ind, at værnepligten på nogen måde kan være med til at afværge hverken russiske invasioner eller nordkoreanske missiler, for det er forsvaret med dets nuværende størrelse slet ikke i stand til. Vores sikkerhed og suverænitet er bundet op i Danmarks Nato-medlemskab, hvor det danske forsvar kun er en lille brik i det store billede.

Netop denne rolle som global lilleputspiller gør det vigtigt, at vi har en institution, der kan sikre stabilitet og social sammenhængskraft indadtil, i højere grad end udadtil, ved at udvikle borgere, der tør hjælpe hinanden.

Borgere, der råber overfaldsmanden an i stedet for at gå videre. Borgere, der hjælper dig med at fylde sandsækkene, inden stormfloden rammer. Borgere, der uden tøven giver dit barn førstehjælp, indtil ambulancen når frem.

Ved forhandlingerne om det nye forsvarsforlig til efteråret er det således min forhåbning, at politikerne vil omtale værnepligten som den sammenhængsfaktor, den er, og ikke som en rekrutteringsanstalt, der skal gøre Danmark kampdygtig over for spetsnaz-soldater og Kim Jung-uns landgangsfartøjer, for det er bestemt ikke værnepligtens formål.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.