Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Værdier kan gradbøjes – også uden imamer

»Kultur- og kirkeminister Bertel Haar­der er nu sat i spidsen for en styrket indsats mod radikaliserede imamer. Men hvordan står det egentlig til med muslimers tilslutning til de tre danske værdier? Og hvilken indflydelse har imamer på muslimers holdninger?«, skriver Lektor ved DPU Aarhus Universitet, Claus Haas. Her er det fredagsbøn ved Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Det er den danske Imam Abdul Wahid Pedersen, der forestod fredagsbønnen.
»Kultur- og kirkeminister Bertel Haar­der er nu sat i spidsen for en styrket indsats mod radikaliserede imamer. Men hvordan står det egentlig til med muslimers tilslutning til de tre danske værdier? Og hvilken indflydelse har imamer på muslimers holdninger?«, skriver Lektor ved DPU Aarhus Universitet, Claus Haas. Her er det fredagsbøn ved Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Det er den danske Imam Abdul Wahid Pedersen, der forestod fredagsbønnen.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har afvist imamers opfordring til dialog om islams rolle i Danmark. »Når man lever og bor i Danmark, så skal man efterleve det værdisæt, man har her (…) det kan ikke gradbøjes« (12.3.). Ministerens ubøjelige værdier er ytringsfrihed, religions­frihed og ligestilling mellem kønnene.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haar­der er nu sat i spidsen for en styrket indsats mod radikaliserede imamer. Men hvordan står det egentlig til med muslimers tilslutning til de tre danske værdier? Og hvilken indflydelse har imamer på muslimers holdninger? Det ved vi noget om fra rapporten »Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere« fra 2007, lavet af samfundsforskere på foranledning af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

I RAPPORTEN VILLE man kortlægge, hvad man definerede som »vellykket integration« – »at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark.« Informanterne bestod af 4.478 personer. Indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan, Vestbalkan, Iran, Irak og Vietnam. Til sammenligning også etniske danskere. Fokus var ikke kun på muslimer. Men en majoritet af respondenterne kom fra flere af de lande, der normalt forbindes med islam.

UNDERSØGELSEN VISTE, AT næsten halvdelen af muslimer i undersøgelsen kun sjældent eller aldrig deltager i religiøse ceremonier i f.eks. moskeen. Kun fem procent af de muslimer, der mindst én gang om måneden deltager i religiøse ceremonier, gør samtidig brug af en imam til personlig vejledning.

Fagfolkene bag undersøgelsen konkluderede: »Imamerne i Danmark må således siges at have en beskeden kontakt med mange af de muslimske indvandrere og efterkommere (…) Interviewundersøgelsen afliver således myten om, at imamerne spiller en betydelig rolle som meningsdannere og talerør for en stor andel af muslimerne i Danmark.« »Indvandrere bakker i mindre grad end danskere op om ligestilling mellem mænd og kvinder.«

Etniske danskere bekender sig højere grad end de øvrige grupper til liberale værdier i forhold til homoseksualitet, abort og skilsmisse. Indvandrere og efterkommere ønsker i højere grad end etniske danskere at have indflydelse på deres børns valg af uddannelse og ægtefælle. Regeringen kan have ret – her halter integrationen.

MHT. YTRINGSFRIHED SER billedet imidlertid noget anderledes ud. Undersøgelsen viser, »at der blandt indvandrerne og efterkommerne er større opbakning til ytrings- og forsamlingsfriheden end blandt danskerne. På spørgsmålet om, hvorvidt alle grupper, herunder også grupper med yderligtgående holdninger, bør have ret til at holde møder og tale deres sag, svarer henholdsvis 57 pct. og 59 pct. af indvandrerne og efterkommerne, at de er helt enige i dette, mens den tilsvarende andel blandt danskerne er 39 pct.«

Lidt det samme billede viste sig mht. religionsfrihed. Etniske danskere har ifølge undersøgelsen langt mere restriktive holdninger til nogle af de centrale værdier, som Inger Støjberg og regeringen hæger om. Om det er godt eller skidt kan diskuteres. Men det viser, at demokratiske værdier sagtens kan gradbøjes, og at det ikke kun er indvandrere og efterkommere, der gør det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.