Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Uvidende vælgere

Om ikke så lang tid vil danskerne strømme til valgstederne for at sætte kryds ved partier og kandidater for dermed at vælge et folketing og derigennem også en regering. Men hvad nu, hvis mange af dem reelt ved meget lidt eller intet om, hvad de gør? Meget tyder på, at det ofte er tilfældet, at der er så stor forskel på virkeligheden og vælgernes viden derom, at det får vælgerkorpsets samlede vurdering til at ende et andet sted end der, hvor idylliserede forestillinger om demokratiet gerne så.

I USA viste en undersøgelse forud for midtvejsvalget i november, at kun lidt mere end en tredjedel af vælgerne kan identificere statsmagtens tre dele (den lovgivende, dømmende og udøvende). Færre end 40 pct. vidste, at Republikanerne havde flertal i Repræsentanternes Hus, og tilsvarende at Demokraterne havde flertal i Senatet. Da George W. Bush havde gennemført den største reform af det såkaldte Medicare-system siden 1960’erne, vidste 70 pct. af vælgerne ikke, at ordningen fandtes. En tilsvarende andel vidste i 2010 ikke, at Barack Obama havde fået gennemført sit ønske om en sundhedsreform.

Det ser ikke meget bedre ud i Danmark. Under halvdelen af danske vælgere (37-40 pct.) ved, hvor mange medlemmer, der er i Folketinget. I 2005 vidste kun halvdelen af vælgerne, hvilke partier, der sad med i regering (55 pct).

Og ikke bare er der ting, vælgerne ikke ved. Der er alt det, de tror, de ved, men hvor de tager fejl. Som omtalt i denne klumme i forrige uge, viser en meningsmåling fra 2014, at danske vælgere tror, at indkomstforskellene i Danmark er større, end de i virkeligheden er.

Noget lignende gælder indvandring. En stor 2014-måling foretaget i 14 lande viser, at vælgerne typisk overvurderer, hvor stor indvandringen er, og hvor stor andelen af muslimer er blandt befolkningen. I Sverige tror vælgerne f.eks. i gennemsnit, at 23 pct. af befolkningen er indvandrere, og at 17 af 100 svenskere er muslimer, men andelene er »kun« 16 pct. og fem pct.

Midt under Ukraine-krisen kunne kun 16 pct. af amerikanerne placere landet nogenlunde rigtigt på et verdenskort. Og sådan kunne man blive ved. Der kunne skrives tykke bøger om alt det, vælgerne ikke ved eller tager fejl om, når de skal stemme.

Men betyder det overhovedet noget, at vælgerne ofte ikke ved nok om politisk relevante emner, eller oven i købet »ved« noget, der er forkert? Det gør det muligvis. Undersøgelsen fra USA viste, at jo mere man tog fejl af Ukraines placering i verden, desto mere var man tilhænger af et militært indgreb.

Heldigvis har man så i et repræsentativt demokrati politikerne: De har bedre adgang til informationer, og hvis blot de folkevalgte ved nok, behøver der jo ikke at være noget problem. Så let er det bare ikke: Hvis man ikke ved, hvem der har magten, hvordan skal man så straffe eller belønne dem på valgdagen? Og hvis vælgerne er uvidende om fakta, er det alt andet lige lettere for politikere, der gerne vil vælges, at »udbyde« politikker, der ikke holder i virkeligheden, men som vælgere synes lyder godt og derfor »køber«. Et klassisk eksempel er Hitlers brug af jøderne som »forklaring« på Tysklands problemer og løfter om, at national enhed og hårdt arbejde alene ville bringe landet ud af krisen. Begge dele var objektivt forkerte, men et flertal stemte alligevel på nazisterne.

En mindre voldsom, men mere dagsaktuel illustration kunne være S-SFs oppositionsplaner »Fair Løsning« og »Fair Forandring«, som der var bred enighed om var indholdsmæssigt problematiske og praktisk umulige at realisere. Men vælgerne »købte pakkerne« alligevel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.