Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indefra:

USAs overmod

Jesper Beinov: Mens vi er vidne til at de sidste amerikanske kamptropper rykker ud af Irak, tænker mange sikkert over, hvordan det kan være, at USA taber terræn i disse år.

Jesper Beinov, nyhedsredaktør og daglig leder, Debat.
Jesper Beinov, nyhedsredaktør og daglig leder, Debat.

Overmod, lyder svaret i den udenrigspolitiske tænker Peter Beinarts ny bog »The Icarus Syndrome«. Beinart, en liberal høg der støttede befrielsen af Irak, er nået frem til svaret ved at se på de sidste 100 års amerikanske udenrigspolitik. Konklusionen er, at hver epoke har haft sine forestillinger, der er blevet dyrket så voldsomt, at det har ført til et hybris, der kulminerer i et fald; titlen hentyder til den græske mytologi, hvor Ikaros med de kunstige vinger flyver så tæt på Solen, at han styrter til Jorden. Det amerikanske hybris har haft tre former, ifølge Beinart:

Fornuftens hybris var tiden omkring og efter 1. Verdenskrig. Amerikanerne tilrettelagde freden i en rationel planlægning. Men det gik helt galt, og de amerikanske vælgere blev så desillusionerede, at de trak sig ind i sig selv. Da 2. Verdenskrig kom, reagerede USA ikke militært på Europas lidelser før angrebet på Pearl Harbour. USA skulle aldrig mere angribes, var konklusionen, så nu skulle modstanderen knækkes militært.

Hårdhedens hybris fulgte siden. Den benhårde antikommunisme eskalerede til sidst i den ulyksalige Vietnamkrig, som USA kom ydmyget ud af. Siden fulgte svaghed i Carter-årene, symboliseret i gidseltagningen i Iran. Ronald Reagan brød denne svaghed og forhandlede ud fra en styrkeposition. Men brugte kun militær magt, hvor det ikke var farligt for amerikanske soldater, f.eks. Grenada-aktionen og i bombningen af Gadaffis Libyen. Dominans blev det nye slagord efter Den Kolde Krig. USA troede sig mere usårlig: Indsatsen i den første Golfkrig og i ex-Jugoslavien viste, at der kunne gennemføres nødvendige aktioner uden væsentlige tab. Efterhånden blev duerne også til høge, og hele tanken om at demokrati var det eneste reelt legitime synspunkt blev suppleret med, at USA også skal kæmpe for frihedens udbredelse. Dette synspunkt fik næring af 11/9.

Dermed er vi fremme ved de sidste års udenrigspolitik og dominansens hybris, som foreløbig endestation. Logikken var gået fra, at det handlede om sikring af stabilitet (Første Golfkrig), over sikring af folks frihed (Ex-Jugoslavien), til at nedkæmpe baser for terrorisme (Afghanistan) som kulminerede i en kamp for at fremme og sprede frihed i en region (Irak). Det sidste var i bedste fald en betinget succes, og har kostet så dyrt, at mindre supermagter og konkurrenter nu synes at presse USA og Vesten i defensiven.

Den principielle sondring er ifølge bogen: Der er forskel på at mene, at historiens slutfacit er, at friheden gradvist vokser frem og på at man aktivt skal skubbe på ved at gribe til våben for at fremme frihed. Sondringen er vigtig at debattere, som konservative kredse i USA også gør. Alle de, der herhjemme var med USA hele vejen fra Afghanistan til Irak, har nok lært samme lektie som de konservative amerikanere. Den politiske konsekvens har amerikanerne draget, da de fravalgte begge synspunkter, og valgte duen Obama. Hans fokus er på alliancebygning og dialog. Selvfølgelig skal idealismen balanceres, som Obama styrer efter, og den bedste måde er stærke internationale institutioner og inddragelse af andre. Verden vil dog blive et værre sted uden en frihedsorienteret amerikansk udenrigspolitik, der sigter mod at fremme demokrati og retsstatsprincipper. »Vi er på vej hjem«, råber glade amerikanske tropper på vej over grænsen til Kuwait, men USA vil fortsat uundværlig, når det gælder fremme af global frihed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.