Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Læserbrev

Aarhus Universitet og den bekvemme myte om sjusk

Tak til Berlingske for fortsat at grave i skandalen på Aarhus Universitet i forbindelse med landbrugspakken. Det er rystende at læse om de ansete miljøforskere, der på et hasteindkaldt armvridningsmøde på dekanens kontor en søndag formiddag kl. 10 pludselig bliver enige om, at de mener det modsatte af, hvad de hidtil har ment.

En kendt professor tør nu kun udtale sig om sagen gennem universitetets pressetjeneste. Denne historie slutter ikke her, for den har fået sit eget liv.

En detalje, som må undre os læsere, er det ubehjælpsomme sprog, der åbenbart er godt nok på landets næstældste universitet. At man helt har forladt normal tegnsætning, er en selvfølge. Men at disse vigtige universitetsbreve også er fyldt med elementære sprogfejl, der ville give røde streger i enhver 5.-klasse, er dog temmelig overraskende.

Således skriver dekanen til sine ledende forskere og professorer: »Vi er nød til akut at mødes«, »Vi er nød til at lave en sådan«, »Vi er nød til at kæmpe«.

En unavngiven forsker skriver til sine kolleger: »Morten spurgte indtil, hvornår vi kunne«, »Jeg sagde at vi arbejde på det«, »Såfremt vi kunne få redegørelsen færdig i morgen, vi idet betyde rigtig meget«.

En bekvem myte siger, at hvis man er dårlig til sprog, så er man til gengæld dygtig til fysik og kemi (og vice versa).

Dette er forkert.

Hvis man sjusker med sit sprog, er der stor sandsynlighed for, at man også sjusker med sin forskning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.