Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Universiteter skal have råd til billig forskning

Universitetet får penge for udført undervisning, men stort set ingen penge for den udførte forskning. De skal hente penge hjem på forbrug af eksterne midler, men mange af disse midler er klumpet sammen i store pengeposer, hvor det kommer til at handle meget om ledelse og organisation.

»De store overraskende ideer fås tit af enkeltpersoner uden brug af store eksterne midler: Genier der går og tænker dybt over tingene, og hvor resultaterne er uvisse, indtil brikkerne falder på plads.« Her atomfysikeren Niels Bohr. Arkivfoto: Scanpix
»De store overraskende ideer fås tit af enkeltpersoner uden brug af store eksterne midler: Genier der går og tænker dybt over tingene, og hvor resultaterne er uvisse, indtil brikkerne falder på plads.« Her atomfysikeren Niels Bohr. Arkivfoto: Scanpix

I den seneste internationale Shanghai-forskningsvurdering er datalogi det fag ved Københavns Universitet, der har den bedste ranking, men samtidig det fag på Science, som forbruger færrest eksterne midler. Det er stor forskning til små midler; godt for Danmark, men paradoksalt nok skidt for universitetets økonomi.

Den seneste udviklingskontrakt mellem IT-Universitetet og uddannelses- og forskningsminister Sophie Carsten Nielsen (R) skærer det ud i pap: »Det totale forbrug af eksterne forskningsmidler divideret med antal senior-VIP-årsværk skal være mindst 650.000 kr. i 2015, 800.000 kr. i 2016, og 1.000.000 kr. i 2017.« (en senior VIP er en fastansat lektor eller professor). Det er altså et direkte krav, at der skal forbruges mange penge!

Hvorfor dette bagvendte krav om store udgifter? Universitetets opgave er forskning og forskningsbaseret undervisning, og det gælder inden for alle fagområder. Universitetet får penge for den udførte undervisning, men desværre får de stort set ingen penge for den udførte forskning. Forskernes løn skal indirekte finansieres via forbrug af eksterne forskningsmidler. De kommer nemlig typisk med et overhead – et administrationsbidrag – som er en vigtig indtægt for universitetet. Ved et trylleslag er udgifter blevet til indtægter, og derfor gælder det for universitetet om at forbruge så meget som overhovedet muligt.

Læs også: Der er alt for mange ph.d.-studerende i Danmark

Det med at bruge overhead fra eksterne midler til løn er alle tiders i felter, hvor forskningen i forvejen er baseret på store dyre projekter, men hvad med billig forskning, der ikke har nogen større udgifter at søge penge til? Et godt eksempel er forskere, som arbejder ved tankens kraft. Klassiske eksempler er Niels Bohr og Albert Einstein, men der er også Alan Turing (som i øjeblikket kan ses i filmen »The Imitation Game«), hvis matematiske computermodel senere dannede grundlag for den elektroniske computer, som vi kender den i dag.

Også Google er udsprunget af teoretisk forskning i internettet. De store overraskende ideer fås tit af enkeltpersoner uden brug af store eksterne midler: Genier der går og tænker dybt over tingene, og hvor resultaterne er uvisse, indtil brikkerne falder på plads. Min pointe er, at universitetet skal have råd til den slags banebrydende forskning, også selv om den er billig. Dette gælder selvsagt inden for alle fagfelter.

I øjeblikket er den billige forskning i en grotesk situation. Universiteterne skal hente penge hjem på forbrug af eksterne midler, men mange af disse midler er klumpet sammen i store pengeposer, hvor det kommer til at handle meget om ledelse og organisation. Hvis den enkelte forsker ikke har noget fornuftigt at bruge mange penge til, er det svært at skrive en god ansøgning. Så bliver man afvist og tvunget til at søge igen og igen. Alle disse spildte ansøgninger skal vurderes af andre forskere, som dermed også spilder deres forskningstid.

Hvad der gør sagen endnu værre for original forskning er, at mange fonde giver penge baseret på projektbeskrivelser, hvor forskere skal udarbejde planer for deres forskning.

Læs også: Universiteter vil ikke være 4.g

Det er fornuftigt i forbindelse med store dyre projekter, der kræver ledelse, assistenter, laboratorier etc. Men tit er store resultater baseret på overraskende ideer, og hvis man binder alle forskerne op på planer, så begrænser man dem for meget i deres søgen efter nye spændende indfaldsvinkler.

Løsningen på problemet er ganske enkel. Ligesom universitetet får penge for udført undervisning, skal det også have penge for den udførte forskning. Man kan simpelthen give VIPerne karakter for den forskning, de leverer. Hver VIP kunne årligt lave en rapport over udført forskning med publikationer etc., som så skulle evalueres. Hvis karakteren er tilfredsstillende, skal den basale finansiering være på plads, og hvis karakteren er i top, kunne der komme ekstra midler med en opfordring til at tage ph.d.-studerende i lære.

Der er mange gevinster i denne løsning:

1) Det er ufatteligt meget nemmere at vurdere udført forskning, end det er at forudse værdien af fremtidig forskning, specielt i felter hvor den bedste forskning er uforudsigelig. Hvis den udførte forskning er optaget i førende internationale tidsskrifter, ved vi allerede, at kvaliteten er i orden.

2) Vi slipper for alle disse spildte tvungne ansøgninger, der laves af forskere, som egentlig ikke har de store udgifter, men som tvinges til at søge, fordi der skal hives penge hjem på et forbrug, de ikke har. Det er meget simplere med en enkelt ærlig årsrapport, hvor man forklarer den udførte forskning, som kun skal vurderes én gang. Forskerne ville igen få tid til at forske.

3) Der bliver incitament til produktivitet. Får man bonus/løn for udført forskning, gælder det om at gøre ting færdige. Går man derimod efter projektstøtte, gælder det om at holde resultaterne tilbage, så man kan få penge for det, man allerede har gjort.

4) Forskerne får fleksibilitet til at følge deres inspiration til at opnå det bedst mulige, når det er resultater og ikke planer, der tæller.

Læs også: På besøg hos de »dumme og dovne« studerende

Systemet med ekstern finansiering skal selvfølgelig bevares, men kun til det, som det er egnet til: Nemlig til dem, som har gode ideer til noget, der kræver ekstra store midler.

Det kunne også være til teoretisk forskning, hvis man f.eks. vil opbygge et internationalt center, men det er kun en lille del af forskningen, der kan dækkes af store centre. Tit har vi bare brug for en enkelt VIP til at forske og undervise i et felt, og det skal der også være råd til.

Det, som vi skal væk fra, er en situation, hvor alle forskere piskes til at søge og forbruge ekstra midler, som de egentlig ikke har brug for, blot fordi der ikke er et fornuftigt system til at skaffe basismidler for den forskning, de er ansat til at udføre sammen med deres undervisning. Forskning skal vurderes på kvaliteten af de opnåede resultater og ikke på forbruget af eksterne midler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.