Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Unge nages altid af dårlig samvittighed

Jeg er af den overbevisning, at ungdommen aldrig har været så uselvstændig, som den er i dag.

Ida Cecilie Kehler. Foto: Privat
Ida Cecilie Kehler. Foto: Privat

Da TV-serien »Skam« skulle navngives, var det ikke forudbestemt, at serien skulle hedde »Skam«. Navnet blev til i en afstemning blandt skuespillerne i seriens sidste auditionsrunde. Serienavnet understreger en vigtig og uundgåelig tendens i samfundet, som vi unge møder hver eneste dag.

For selve begrebet skam er utvivlsomt forbundet med en anden tendens i vores samfund. En tendens, der klæber sig fast til os unge, hvor end vi går. Det er den dårlige samvittighed.

Jeg tror, at enhver ung ville erklære sig enig i, at vi befinder os i en konstant, nagende samvittighedsdøs over alle de mål, der endnu ikke er realiseret. Vi er magtesløse, når den dårlige samvittighed kommer snigende for at gå til angreb. Afmægtigheden har taget over.

Samvittigheden kan komme angribende når som helst: Køber vi frugt, der ikke er økologisk, overvældes vi med tanken om det manglende økologiske valg, som vi ikke foretog. Og hvis vi glemmer at løbe en tur i Fælledparken, og i stedet bliver overtalt af en veninde til spise fastelavnsboller på det nyåbnede, økologiske bageri på Nørrebro, får vi dårlig samvittighed over vores måde at behandle vores egen krop på.

Resultatet er, at vi nu er i minus på den konto. Løbeturen udskydes, men glemmes aldrig. Den presses ind på et senere tidspunkt i den elektroniske Mac-kalender, der næsten ikke ligner en kalender længere, fordi den er overdynget med huskesedler i forskellige farver.

Nu skammer vi os først over vores motionsforsømmelse, og mens vi spiser, ædes vi selv op af dårlig samvittighed over, at det opsatte mål, vi bestræbte os på at udføre, ikke blev til noget.

Men havde vi valgt løbeturen, ville vi få en tilsvarende samvittighedsfølelse. For det ville betyde, at vi prioriterede egen kropsdyrkelse over venskabeligt samvær. Og det ville selvsagt også have været et egoistisk og forkert valg.

Selvforsømmelse

Egentlig bunder det hele nok i en – paradoksalt nok – enorm selvforsømmelse. For grunden til, at vi dømmer os selv, når vi træffer de forkerte valg, skyldes måske allermest, at vi ikke tør træffe valg, der gør, at vi skiller os ud. Vores generation tør ikke være alene. Eller mere præcist: at blive set alene.

I det sekund, man risikerer at blive set alene for at vente på bussen, når man ikke engang at reflektere over handlingen, før man overgiver sig til trangen: Hænderne dykker ned i lommen efter iPhonen. Resultatet bliver, at vi forsømmer os selv – vores værd og vores egen identitet – når vi ikke længere tør skille os ud.

Det er få unge, jeg kender, som træffer selvstændige valg ud fra egne følelser og fornuft. For det nemmeste er jo at foretage de valg, som alle andre foretager. Se bare på trangen efter at få et studierelevant job.

Jeg har endnu ikke mødt nogen, som gennemærligt ønsker et studierelevant arbejde med det formål at anvende de studiemæssige kompetencer i en praktisk henseende. Det handler om noget helt andet. Om at være ligeså succesfuld udadtil som de andre på studiet.

Uselvstændig

Jeg er af den overbevisning, at ungdommen aldrig har været så uselvstændig, som den er i dag. Det hele handler grundlæggende om at følge med. At det hele fucking lykkes for én. Når man får et 4-tal på universitetet flere eksamener i streg, overvældes sindet øjeblikkelig af en kolossal, selvskabt karrierelussing i hovedet, der fortæller én, at man ikke er tilstrækkelig.

LÆS OGSÅ: Jeg er ærgerlig over, at fordommene om KUA holder

Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre illustrativt eksempel på ungdommens utilstrækkelighed end det, jeg mødte forleden i et fitnesscenter på Nørrebro: En desperat mor, der lå på en blå yogamåtte og lavede plankeøvelsen flere gange i streg, alt imens hendes lille fireårige datter spænede rundt i lokalet for at finde noget at lege med.

Situationen illustrerer essensen af mange ungdomssind i dag. Der findes ganske enkelt ingen tilstrækkelighed. Det er ikke nok at være et omsorgsfuldt og kærligt medmenneske for sit barn, sin familie, sine venner – for tænk nu, hvis det nye, økologiske bageri på hjørnet pludselig har fået nye croissainter, der medfører, at en buksestørrelse 36 en dag er udelukket?

Jeg ønsker sådan, at min generation og jeg selv ville blive bedre til at stille færre krav og skamme os mindre. Realistiske krav med tanken om, at det at forsøge at navigere i det at være ung i vores tid med et kolossalt samfundspres i ryggen er mere end tilstrækkeligt. Tilstrækkelighed er ikke hele livet.

Ida Cecilie Kehler er studerende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.