Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Unge er tjent med høje krav

På Lemvig Gymnasium har man – i lighed med de fleste andre gymnasier i provinsen – altid kun optaget elever med mindst 4 i snit. Og her har man fastholdt de samme faglige niveauer gennem de sidste 30 år.

Michael Böss: »Det ser ud til, at en ambitiøs faglig kultur i ungdomsuddannelserne er det bedste, man kan gøre for at give unge frihed til at vælge deres liv og fremtid.«
Michael Böss: »Det ser ud til, at en ambitiøs faglig kultur i ungdomsuddannelserne er det bedste, man kan gøre for at give unge frihed til at vælge deres liv og fremtid.«

Partierne på venstrefløjen stiller sig kritiske over for en bebudet gymnasiereform, der skal styrke de faglige krav og derfor vil fastlægge et adgangskrav på 4 fra folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. I stedet ønsker de 02, ligesom på erhvervsuddannelserne. Enhedslistens Jakob Sølvhøj skrev for nylig på sit partis hjemmeside, at »vi ved«, at »det i særlig grad vil gå ud over unge, der kommer fra familier, hvor forældrene ikke selv har gået i gymnasiet. Det kan samtidig forventes, at mere end hver fjerde ung med indvandrerbaggrund, der i dag ville blive optaget på det almene gymnasium, ikke vil blive det, hvis regeringen får flertal for sit forslag.«

Som et ekko af Sølvhøj skrev formændene for tre elevorganisationer i torsdags et passioneret indlæg i Berlingske, hvori de advarede mod, at den »karaktermur«, regeringen ønskede at rejse, ville betyde, at »fremtidens unge ikke kommer til at være fri til selv at bestemme over deres eget liv og deres egen fremtid«, og at det specielt ville gå ud over »unge med minoritetsbaggrund og unge, der ikke har akademikerforældre«. Jeg er uenig.

Da jeg selv var censor ved skriftlig studentereksamen i engelsk i begyndelsen af 1990’erne, opstod der engang imellem diskussioner blandt censorerne, om man burde se gennem fingre med, at det faglige niveau var lavere i opgaverne fra indvandrerunges hånd end i dem, der var skrevet af etnisk danske unge. Argumentet gik på deres baggrund. Fordi de kom fra en fremmed kultur, havde de sværere ved at sætte sig ind i den slags emner, som eksamensopgaverne handlede om. Desuden kom de fra uddannelsesfremmede hjem. Endelig var de sprogligt udfordret: De havde i forvejen deres hyr med at skrive korrekt dansk. Var det så ikke lovlig meget at forvente, at de også kunne udtrykke sig korrekt på engelsk? Skulle vi i stedet ikke give dem en chance ved så at sige at udstyre dem med handicap-points? Ligesom i golf?

Diskussionerne endte som regel med, at en kollega eller den faglige autoritet på censormødet skar igennem. For det første var det jo dybt uretfærdigt i forhold til de etnisk danske unge, som de skulle ud at konkurrere med i det videregående uddannelsessystem. For det andet gjorde man dem reelt en bjørnetjeneste ved at bilde dem ind, at de var bedre, end de var. Endelig var gymnasiet jo ikke en social institution, men en uddannelsesinstitution. Ikke desto mindre synes denne opfattelse ikke at herske på venstrefløjen i dag. Hele gymnasier vil blive nødt til at lukke på den københavnske vestegn, hvis kravet bliver 4, lyder det.

I skyndingen påstås det også, at det samme vil ske for de små gymnasier i landets yderkanter. Men her er der vist tale om en tåbelig fordom om forholdene »på landet«. Jeg sidder selv i bestyrelsen på et af dem, Lemvig Gymnasium. Her har man – i lighed med de fleste andre gymnasier i provinsen – altid kun optaget elever med mindst 4 i snit. Her har man fastholdt de samme faglige niveauer gennem de sidste 30 år. Skolens gennemsnit ved studentereksamen lå sidste år på 7,7 mod landsgennemsnittet på 7,3. Og det har ikke været unge fra ikke-akademiske hjem, der har trukket nedad. Tværtimod ser det ud til, at en ambitiøs faglig kultur i ungdomsuddannelserne er det bedste, man kan gøre for at give unge frihed til at vælge deres liv og fremtid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.