Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ulven er mere pæredansk end noget medlem i hele Dansk Folkeparti

Foto: Morten Juhl
Foto: Morten Juhl

Der har altid været noget at være bange for. I 1970erne sang de voksne lange bange sange, fordi der var så meget, de skulle passe på, og i dag er der både klimaforandringer, overbefolkning og multiresistente bakterier, som truer vores samfund. Men tilsyneladende er det noget helt andet, som skræmmer danskerne mest: Ulven.

Situationen med ulve her i landet er åbenbart så farlig, at formanden for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), vil gøre noget, som politikere ellers aldrig vil, nemlig at gå ind i en enkeltsag. Pia Adelsteen vil have ulvene skudt, for som hun malerisk har forklaret til DR, så vil hun ikke afvente en situation, hvor en skovbørnehave render ind i et kobbel, og hunulven vil forsvare sine unger.

Indtil videre er der kun én hunulv med unger i Danmark, heraf enkeltsagen, men det er ikke det eneste princip, Pia Adelsteen afviger fra. I sin iver efter at komme ulvene til livs, glemmer hun nemlig også DFs store mærkesag om dyrs rettigheder. Partiet advokerer for, at alle dyr, selv de vilde, skal have rettigheder, og at forbrydelser mod dem skal kunne meldes til et dyrepoliti.

Med et dyrepoliti får Pia Adelsteens ulveløsning dog det problem, at hunulven indtil videre ikke er skyldig i at angribe skovbørnehaven, hvorfor dyrepolitiet efter gældende praksis skulle anholde Pia Adelsteen for selvtægt, i det tilfælde at hun måtte skyde ulven.

I stedet kunne Pia Adelsteen vælge en anden DF-agtig løsning og lade sit dyrepoliti nægte ulven adgang ved den dansk-tyske grænse, sådan som man gør det med ikke-vestlige grænseoverløbere. Problemet er blot, at ulven biologisk set er mere pæredansk end noget medlem i hele DF, for trods 200 års fravær har ulven levet længere i Danmark end danskerne selv. Faktisk er det helt paradoksalt, at Pia Adelsteen ønsker ulven skudt, når nu hun kunne bruge den som et pragteksempel på en, som faktisk opfylder DFs krav om tilhørsforhold og dermed retten til at være i landet.

Men ulvedebatten er præget af paradokser, for også i jægerkredse findes der hold-ninger som Pia Adelsteens, og disse bygger ligeledes på anekdotiske forestillinger om, at ulven er farlig for mennesker. Den største trussel mod danske jægere er imidlertid jægerne selv, idet de årligt påfører hinanden langt flere vådeskud, end der er ulve i landet.

Jo, der er meget at frygte her i 2017, men det er ikke ulven. Derimod er det skræmmende at konstatere, hvor meget frygt påvirker debatten. Når selv politikere i formandsstole lader sig styre mere af myter end veldokumenterede fakta, kan beslutninger blive fatale. Ikke kun for ulve, men for os alle sammen. Ulvedebatten er nemlig et symptom på noget langt mere overordnet. Den er et udsagn om, hvordan man fra politisk side lader sig styre af både befolkningens og sin egen frygt, når man tager vigtige beslutninger. Og når det sker, kan verden for alvor blive et farligt sted at være.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.