Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ulighed river samfund fra hinanden

»Hvis vi i stedet for at forgylde den ene procent rigeste havde reduceret uligheden, så kunne vi have trukket 700 mio. mennesker mere ud af fattigdom«

Oxfam IBIS’ rapport »En Økonomi for de 99 pct.« skabte i sidste uge overskrifter og kritik fra Martin Ågerup fra CEPOS og chefredaktør Tom Jensen her i Berlingske. Særligt at otte mænd ejer det samme som de 50 pct. fattigste i verden.

Vi kritiserer ikke de otte rige mænd, men det økonomiske system, der producerer den ekstreme ulighed. En kritik vi deler med to af de rigeste, Bill Gates og Warren Buffet, der begge argumenterer for en større omfordeling og højere skatter for de ekstremt rige, i stedet for at der skal gælde særlige regler for de superrige og største selskaber, hvor de kan gemme formuerne i skattely. Oxfam IBIS er først og fremmest optaget af de 3,6 mia. fattigste, der lever for under 5,5 dollar om dagen. Bill Gates formue er, som andre milliardærers formue, steget mere end væksten i samfundet. Den steg med 50 pct. eller 25 mia. dollar, siden han forlod Microsoft i 2006 – på trods af hans store bidrag til humanitære formål.

Verden har siden 1990 set mere end en halvering af fattigdommen i verden, så vi i dag er nede på omkring ti pct., der lever i absolut fattigdom, hvilket er under 1,9 dollars om dagen. Det er et kæmpe fremskridt for menneskeheden, der helt overvejende er drevet af, at væksten i Kina og Indien har trukket hundreder af millioner ud af fattigdom.

Faldet i andelen af fattige bliver af en række danske debattører udlagt som om, der ingen grund er til at se på ulighed, da det uregulerede marked automatisk sikrer, at de fattige bliver trukket ud af fattigdom. Hvis vi i stedet for at forgylde den ene procent rigeste havde reduceret uligheden, så kunne vi have trukket 700 mio. mennesker mere ud af fattigdom. Oxfam IBIS ser markedet som en vigtig motor for at skabe vækst og udvikling, men motoren er spændt foran vognen og sætter retningen. Det er nødvendigt, at vi genvinder den demokratiske regulering af markedet for at sikre, at økonomien kommer til at arbejde for mennesker. Det uregulerede marked skaber en ekstrem ulighed, blandt andet fordi formuer stiger, og lønninger for middel- og underklassen er stagnerende i forhold til de voldsomt stigende indkomster for den rigeste ene procent.

I mange afrikanske lande er der trods en vækst på omkring seks pct. om året de sidste ti år kommet flere fattige, fordi væksten bliver absorberet af en lille elite. I Zambia var væksten tre pct. i perioden 2004-2013, mens andelen af mennesker, der lever under den ekstreme fattigdomsgrænse, steg fra 65 pct. til 74 pct. Bolivia i Sydamerika er et eksempel i en anden retning. Ifølge Verdensbanken har Bolivia gennem bl.a. investering i uddannelse markant reduceret fattigdom og ulighed og samtidig skabt en stigende økonomisk efterspørgsel i landet, der som en positiv spiral styrker økonomien.

Verdens ledere har sat som mål at afskaffe den ekstreme fattigdom frem mod 2030. Det kan lade sig gøre – hvis vi samtidig reducerer uligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.