Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ulighed og vækst er et kompliceret ægteskab

»Debatten om, hvorvidt ulighed skader eller gavner den økonomiske vækst, er blusset op igen. Uddannelsen er et af kerneargumenterne for, at lighed gavner væksten. Når vi trækker bunden af indkomst-fordelingen op, vil flere personer få en uddannelse, og det er til gavn for både den enkelte og samfundet.«

»Hvis valget står mellem topskattelettelser og sikring af, at alle unge får en erhvervsuddannelse, er vi ret overbevist om, at sidstnævnte ikke alene skaber mere lighed, men også giver mere velstand samlet set,« skriver Morten Aastrup og Jan Kjæraa Rasmussen, henholdsvis økonom og cheføkonom i LO.Foto: Steffen Ortmann/Scanpix
»Hvis valget står mellem topskattelettelser og sikring af, at alle unge får en erhvervsuddannelse, er vi ret overbevist om, at sidstnævnte ikke alene skaber mere lighed, men også giver mere velstand samlet set,« skriver Morten Aastrup og Jan Kjæraa Rasmussen, henholdsvis økonom og cheføkonom i LO.Foto: Steffen Ortmann/Scanpix

Debatten om, hvorvidt ulighed skader eller gavner den økonomiske vækst, er blusset op igen. Senest har OECD bidraget med et forskningspapir med konklusionen, at stigende ulighed har en betydelig negativ effekt på væksten i de efterfølgende år.

Det har fået en række borgerlige debattører op af stolen, og senest har overvismanden meldt sig på banen i Berlingske 16. januar. Og det er godt med diskussion, for emnet er ekstremt vigtigt.

Læs også: Vismand: Højere skat på rige er en dårlig vej frem

Overvismanden argumenterer for, at man ikke skal tolke mekanisk på små variationer i gini-koefficienten. Det er vi sådan set enige i. En ændring i skatterne eller det offentlige forbrug vil ofte have betydning for uligheden, men effekten på den økonomiske vækst varierer alt efter tiltagets karakter. Hvis man eksempelvis hæver topskatten for at finansiere mere militær, er det tvivlsomt, om det gavner økonomien. Det ser anderledes ud, hvis provenuet bruges på bedre uddannelse. Samtidig anerkender vi, at nogle skatter er mere forvridende end andre. I Danmark er vi dog heldigvis begunstiget af at have et af verdens mest effektive skattesystemer.

OECDs studie står ikke alene. Også IMF har analyseret historiske tal og fundet samme konklusion – ja, selv ratingbureauet Standard & Poor’s bakker op om konklusionen. Alligevel begrænser mange debattører sig til et ensidigt fokus på skattesystemets incitamenter, herunder topskattens begrænsende effekt på arbejdsudbuddet.

Læs også: OECD: Høj ulighed skader væksten

De overser dog en vigtig pointe fra den økonomiske litteratur: Økonomisk vækst afhænger ikke kun af økonomiske incitamenter, men også af muligheder. Eksempelvis mulighederne for at tage en uddannelse og få passet sine børn.

Netop uddannelse er et af forskningens kerneargumenter for, at lighed gavner væksten. Når vi trækker bunden af indkomstfordelingen op, vil flere personer få en uddannelse, og det er til gavn for både den enkelte og samfundet som helhed.

Det kan vi eksempelvis gøre via økonomisk omfordeling eller ved at stille gratis uddannelse til rådighed. Det mindsker uligheden og øger væksten. Hvis valget står mellem topskattelettelser og sikring af, at alle unge får en erhvervsuddannelse, er vi ret overbevist om, at sidstnævnte ikke alene skaber mere lighed, men også giver mere velstand samlet set. Det samme er tilfældet med investeringer i børnepasning og en effektiv offentlig indsats for udsatte unge.

Mange vil hævde, at der via det danske uddannelsessystem er lige muligheder, men den sociale arv eksisterer fortsat i Danmark. Især for personer i den nederste del af indkomstfordelingen.

Det viste vismændene selv i deres analyse af indkomstfordelingen i 2011. Danmark vil både blive rigere og mere lige, hvis vi får større held med at bryde den sociale arv.

Ser vi på dagpengesystemet, er det tvivlsomt, om den seneste dagpengereform virkelig har øget velstanden, når prisen har været, at titusindvis har opbrugt deres dagpengeret. Ganske vist har de fleste midlertidigt fået andre ydelser, men generelt er utrygheden på arbejdsmarkedet steget, og det kan gå ud over fleksibilitet og omstilling. Det har også forlænget lavkonjunkturen, fordi mange husholdninger har været tilbageholdende med deres forbrug pga. større utryghed.

Indkomststigninger til de velhavende kan faktisk skade væksten. Lad os eksempelvis kaste et blik tilbage på 00ernes skattestop og den stigende ulighed. Årsagen til stigende ulighed skyldtes blandt andet meget store kapitalgevinster på boliger og ejendomme.

Underbeskatningen af boliger kom især samfundets rigeste til gavn. Det medvirkede til en boligboble og en forkert fordeling af investeringerne på bekostning af ny teknologi, der har kostet på væksten herhjemme.OECD og IMF anerkender både negative og positive effekter fra en teoretisk vinkel i deres studier på området. Men når historikken analyseres i dybden, viser tallene altså, at den negative effekt af stigende ulighed er dominerende. Det er i modstrid med overvismandens udsagn om, at »økonomer normalt siger, at det vil koste på effektiviteten, hvis man forsøger at skabe større lighed«. Udsagnet afslører måske et begrænset udsyn i den fagøkonomiske debat herhjemme, og at det er på tide at opprioritere fordelingsstudier i de økonomiske rapporter.

Læs også: Strid om ulighed gavner eller svækker væksten

Danmarks trendvækst har været aftagende gennem længere tid, og det er sket samtidig med, at uligheden er steget. Det er ikke et særligt dansk fænomen, men har generelt været tilfældet i de vestlige lande.

Det er selvfølgelig ikke noget endeligt bevis for, at ulighed skader væksten, men det påtvinger tilhængere af større ulighed, hvad enten det er i form af lavere arveskatter eller flere dagpengestramninger, en meget tung bevisbyrde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.