Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kurrilds

Ulighed og uvidenhed

Hvad nu hvis vælgerne slet ikke har forstået det, som de tager stilling til? Det er en central præmis i moderne, demokratisk tænkning, at vælgerne har ønsker, hvorudfra de så vælger mellem politikere, der konkurrerer om at få flest stemmer ved at udbyde de politikker, som de selv vil støtte. På den måde – lyder pixibog-versionen – får vi politikker gennemført, der i en eller anden grad meningsfuldt kan siges at være udtryk for »folkets vilje«. Men hvad nu hvis vælgerne tager fejl?

Et illustrativt eksempel kunne ses i den forgangne uge, hvor A-Pressens »Ugebrevet A4« endnu en gang offentliggjorde en meningsmåling om vælgernes syn på ulighed. »Stigende ulighed bekymrer danskerne«, hed det med henvisning til, at hele 65 pct. ser »ulighed mellem rig og fattig« som et »problem«.

Det er imidlertid ikke så lang tid siden, at selvsamme ugebrev havde en anden undersøgelse, der sætter den nyeste i relief: I november præsenterede man en YouGov-undersøgelse, der viste, at danskerne samlet har en overdrevet forestilling om, hvor rige »de rige« er, og hvor fattige »de fattige« er. Vælgerne tror, at den bedst indtjenende femtedel af befolkningen får hele 43 pct. af de samlede indkomster – men andelen er faktisk kun 36 pct.

Dømmekraften er ikke bedre, når det gælder de laveste indkomstgrupper: Her tror vælgerne, at den næstfattigste femtedel har 11 pct. af indkomsterne og den fattigste femtedel 6 pct., men begge grupper tjener mere: I alt henholdsvis 14 og 9 pct. af indkomsterne. Når det gælder livstidsindkomster – snarere end nutidige indkomster – er fejlskuddene endnu større.

Vælgerne skyder altså 3-7 pct. af nationalindkomsten forkert med hensyn til, hvad de rigeste og de fattigste »får«. Da nettonationalindkomsten for danskerne som helhed er på cirka 1.600 mia. kr., taler vi om et beløb potentielt svarende til tre-fire Storebæltsbroer – som der fejlvurderes, vel at mærke. Meget mere ville skulle flyttes, hvis fordelingerne skulle realiseres – og konsekvenserne deraf spørges der ikke til.

Det generelt problematiske, som tallene antyder, er nemlig, hvad de politisk og økonomisk medfører. Respondenterne skulle også, lidt besynderligt, tage stilling til, hvad der ville være en rimelig fordeling af indkomsterne, uanset hvem de pågældende er, og hvorledes de er kommet til pengene. YouGovs meningsmåling viste her, at vælgernes syntes, at den rige femtedel, som de troede havde 43 pct., kun »burde« have 31 pct., og at omvendt de næstfattigste/fattigste femtedele af befolkningen burde have henholdsvis 15 pct. og 9 pct. (hvilket er tæt på virkeligheden). Med andre ord: En ikke uvæsentlig andel af vælgerkorpset har altså meninger om, hvem der »burde« have hvad uden at have nogen faktuel korrekt viden om det angivelige problem, de tror, de tager stilling til.

Man kan trøste sig med, at omfordeling af formuer fra nogle til andre heldigvis ikke afgøres ved at spørge alle vælgere direkte: Vi har et repræsentativt demokrati, hvor politikere formodentlig har lidt bedre tid og mulighed for at opnå viden om de faktiske forhold og mulige konsekvenser, inden en politik, der flytter milliarder af kroner, fastlægges.

Men den trøst virker kun så længe, at vi antager, at et stort flertal af politikerne ikke selv lider af vrangforestillinger og ikke vil være villige til at love politikker, som de godt ved, der reelt ikke er dækning for. Hvis man ser på, hvor ofte danske politikere problematiserer »ulighed« og forveksler denne med faktisk levestandard, er der måske ikke grund til at være optimistisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.