Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uden Christiania – ingen Lukas Graham

»Det er sange, der ikke ligner alle de andres metervarer. Ikke et produkt skabt af smarte bagmænd, men opflasket og formet på et sted mange gerne så jævnet med jorden. Lukas Graham er ægte – det bedste ved Christania«

Aldrig har en dansk kunstner været tættere på førstepladsen på verdens mest prestigefyldte salgsliste, den amerikanske Billboard 100. Med sin sang »7 Years« er danske Lukas Graham uge efter uge drønet op af listen og ligger nu så tæt på førstepladsen, at den måske næste uge er hans, når listen offentliggøres igen på tirsdag. Den mest sælgende sang i USA. Det vil være sensationelt. Ingen dansk kunstner, selv ikke Aqua har gjort det, og eventyret er endda først lige begyndt.

Dette mirakel var aldrig sket uden Christania. Lukas Graham er født og opvokset her. Og når han i dag hitter verden over er det med sange der tager afsæt i hans opvækst netop her. Som i sangen »7 Years«, eller i sange som »Mama Said« og i »Happy Home«. Sange, der kredser om hans opvækst og de særlige værdier som lige netop her var til stede i hans liv som barn og ung. Det, der på godt og ondt har formet ham til den, han er i dag. Det er sange, der ikke ligner andres – og som netop derfor hitter globalt lige nu, i kraft af deres originalitet. Som ikke kunne være skabt af andre. Sange der ikke ligner alle de andres metervarer. Ikke et produkt skabt af smarte bagmænd, men opflasket og formet på et sted mange gerne så jævnet med jorden. Lukas Graham er ægte – det bedste ved Christania

Tove Ditlevsens roman »Barndommens Gade« kunne aldrig været opstået og skrevet uden hendes opvækst i små kår på Vesterbro. Jørn Utzons mesterlige og unikke arkitektur ville aldrig have set dagens lys, hvis han ikke som dreng havde tilbragt det meste af sin tid på Helsingør Skibsværft, hvor faren arbejdede og hvor han så og sugede til sig til alt det, der senere inspirerede ham til at tegne bygninger som verden aldrig havde set før, bedst illustreret i Sydney Opera House – Australiens vartegn.

Det ikke-rationelles legitimitet, det ikke-nødvendiges berettigelse er ofte det, der skaber det mest originale. Den største kunst. Sammensmeltningen mellem opvækst, stedet og det enkelte menneske kan skabe det helt unikke. Christania i sig selv er ikke et kunstværk og kunne sagtens rives ned og bebygges med boliger og ligne alt andet, men dets irrationelle tilstedeværelse og påvirkning har her været med til at skabe en stor original kunstner, der rækker langt ud over fristadens og Danmarks grænser.

I et så homogent land som Danmark skal vi hylde diversiteten og glæde os over forskellen og forskelligheden i stedet for at bekæmpe den og slå ned på den. For det er gennem netop det forskellige og det uens, at originaliteten opstår. Det er så logisk, at det må kunne skrives ned på en formel. Det er så let at forstå. Når noget får lov at trives i et lukket rum isoleret fra den øvrige verden, kan der opstå noget unikt – det helt fantastiske.

Selvom hverken Jørn Utzon, Tove Ditlevsen eller Lukas Graham har levet isoleret, er det alligevel det, at de på hver sin måde har fået lov til at have et anderledes liv som kombineret med deres talent har skabt de originale kunstværker, vi værdsætter så højt. Det skal vi huske, når vi forhåbentlig på tirsdag går kollektivt amok over, en dansker når førstepladsen med sin fantastiske sang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.