Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA i dag:

Ud af skabet

Lars Hvidberg: Det amerikanske politiske landskab ændrer sig med lynets hast.

Lars Hvidberg
Lars Hvidberg

 Først et venstreskred af dimensioner ved præsidentvalget i 2008 og nu et lige så kraftigt højreskred med Tea Party-bevægelsen og valget af den republikanske senator Scott Brown fra den ellers ultra-venstreorienterede stat Massachusetts (hvor Harvard University også kaldes for »Folkerepublikken«).

Men under de skiftende brudflader er der langsigtede trends. Én af dem er den stadigt større sociale accept af homoseksuelle overalt i det amerikanske samfund, ikke kun i TV-serierne og filmene, men snart også i militæret. Det mest interessante er måske, at selvom de homoseksuelles sejrsgang umiddelbart kan ses som en sejr for venstrefløjen, kan udviklingen på sigt blive en gevinst for det konservative USA.

De nye amerikanske generationer – MTV-generationen og Facebook-generationen – er generelt præget af større social tolerance, og det gælder også de unge aktivister på højrefløjen. Tidligere tiders konservative mærkesager som abort, homoseksuelt ægteskab og indvandring, er måske ved at blive afløst af en mere økonomisk dagsorden, som også præger Tea Party-bevægelsen – en modstand imod en stærk centralstat med hovedkvarter i Washington D.C.
Den erklæret konservative advokat Theodore B. Olson – der har været jurist for både Ronald Reagan og George W. Bush – kæmper for retten til homoseksuelt ægteskab i Californien. For ham er retten til at indgå ægteskab en individuel ret, som er beskyttet af den amerikanske forfatning, og ikke noget staten skal blande sig i. Argumentet er traditionelt konservativt – hvad siger forfatningen? – men emnet er nyt. Olsons initiativ har vakt vrede blandt både konservative og venstreorienterede, men mit bud er, at han er på forkant med uviklingen. Ganske overraskende bakker »Mørkets Fyrste« himself, Dick Cheney, nemlig også op om homoseksuelt ægteskab. Cheneys datter er lesbisk, og som i så mange andre sager sætter den personlige relation tingene i relief.

Lige nu kører en heftig debat om at ophæve militærets såkaldte »Don’t Ask, Don’t Tell«-politik, der har forhindret homoseksuelle i åbent at tjene i militæret. Nu taler ledende militærpersoner om, at politikken bør ophæves. Som den konservative Ramesh Punnuru skrev allerede i 2003 i National Review: »Isn’t it time we switched to a ’Don’t Ask, Don’t Care’-policy?«

Den homoseksuelle vicechef fra tænketanken Cato Institute, David Boaz, har flere gange argumenteret for, at bøsser og lesbiske kan være en gevinst for den konservative sag – for i modsætning til andre minoritetsgrupper har de ingen interesse i etnisk særbehandling eller social omfordeling. De vil bare behandles som alle andre, hvilket ifølge Boaz instinktivt gør dem mere tilbøjelige til at være individualister.

Man kan også sige det på en anden måde: USA er grundlæggende et konservativt land, men konservatismen kan fortolkes forskelligt. Den største hindring for, at de konservative har kunnet genvinde magten, har netop været ryet for social intolerance, der har drevet mange uafhængige ud af Republikanernes rækker. De kan bestemt være på vej tilbage, hvis Republikanerne genfinder ånden fra den i øvrigt ærkekonservative tidligere præsidentkandidat Barry Goldwater, der i 1994 udtalte: »You don’t have to be straight to be in the military; you just have to be able to shoot straight«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.