Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar:

Tving indvandrerbørn til at lære dansk

Leif Runge-Schmidt
Leif Runge-Schmidt

Resultatet af en nyligt afsluttet universitetsundersøgelse om modersmålsundervisningens effekt på tilegnelsen af danskkundskaber, er, at denne undervisning ingen effekt har. Undervisningsministeren kalder modersmålsundervisning en blindgyde, og hun efterlyser andre forslag til forbedring af indvandreres danskkompetence. Jeg har et forslag, der har virket i praksis.

I begyndelsen af 1980erne var jeg af mit firma udsendt i tre år til Algeriet som deltager i et projekt om overførsel af ingeniørkompetence inden for mit fag. Min hustru og vor datter på otte år var med. Vi havde kontor i Algier. Vor datter kom i den franske skole uden at kunne ét ord fransk.

Efter to år i dansk skole startede hun i 3. klasse. De 25 elever kom mest fra Algeriet, og der var var tre-fem udlændinge, men ingen andre fra Danmark. En lærer forestod undervisningen, der varede fra 8-16.30. Vor datter fulgte den normale undervisning om formiddagen og gik sammen med de andre udlændinge til audiovisuel undervisning i fransk om eftermiddagen.

Efter knap et halvt år var hun selvkørende og kunne uden vanskeligheder følge undervisningen. Hun fortsatte dog med den audiovisuelle undervisning skoleåret ud og det følgende år. Hun fulgte hurtigt med i fjernsynet, der sendte på fransk hver anden dag. Hun befandt sig som en fisk i vandet og blev i de tre år blandt de tre bedste i klassen.

Denne måde at løse sprogproblemerne på var således kendt, men politiske/ideologiske blokeringer, bl.a. hos den franskkyndige Svend Auken, skyggede for erkendelsen.

Tvang er vejen frem

Det kommer ikke bag på mig, at modersmålsundervisninger ingen effekt har på udviklingen af danskkompetence.

Tænk på f.eks. to drenge fra henholdsvis Bornholm og Vestjylland. Hvis de hver især taler deres »modersmål«, forstår de ikke hinanden. Det skulle da hjælpe at give dem undervisning i deres respektive modersmål, bornholmsk og vestjysk, hvorefter de skulle kunne kommunikere. Det er selvindlysende, at det er en blindgyde. Havde man lært den ene den andens sprog, ville det give mening.

Jeg har ikke kunnet forstå de nærmest uoverstigelige vanskeligheder i at lære dansk. Elevernes – og måske også forældrenes – motivation må være begrænset. Måske skyldes det, at eleverne taler deres modersmål med kammeraterne, så snart de forlader klassen. Derfor må der være så få »fremmede«, at de føler det nødvendigt at tale dansk, eller det må påbydes, at der i en del af skoletiden kun må tales dansk. Familievis undervisning burde også overvejes.

Jeg ved, at mange får røde knopper ved at høre ordet tvang. Men i vor datters tilfælde var der ikke noget alternativ til ikke at lære sproget. Og det er der heller ikke i Danmark.

Efter hjemkomsten kom vor datter i øvrigt i den franske skole på Frederiksberg. Der var blevet for meget uro og uorden i den gamle klasse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.