Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion:

TV 2 bekræfter fordomme om bøsser

Poul Cullura: Jeg er så hamrende træt af, at medierne i den grad oftest vælger en skare af deltagere til at repræsentere den totale homoseksuelle gruppe. Majoriteten af homoseksuelle har ikke roterende håndled, er dækket til i sminke og bruncreme eller for den sags skyld læspende, eller synes at alt bare er ’zuuuuuuperfedt’.

Poul Cullura
Poul Cullura

Jeg må sige at jeg fik kaffen galt i halsen onsdag i uge 42 og 43, da jeg med spænding skulle se specialudgaven af ’Dagens mand’ på TV2. ’Dagens mand’ er et datingprogram hvor 20 piger er linet op, og en mand så skal finde den, han skal date. Specialudgaven gik så ud på, at pigerne var skiftet ud med mænd – der er til mænd. Originalt? Næppe, men dog så politisk korrekt, som det kan blive – når man nu skal vise et så nuanceret billede af dagens Danmark. Mage til makværk og marginalisering skal man dog lede længe efter.

I første program stifter vi bekendtskab med ’Gustav’ og ’Mikki’ – to ærkeeksempler på den stereotype bøsse med læspende stemmeføring, helikopter-håndled og et overdrevet indforstået sprogbrug fra bøssemiljøet. Naturligvis skal man da også lige have en ’drag’ med i programmet, for vi skal da have hele paletten af ’det såkaldte miljø’ med i programmet. Selvsamme fyr, siger i programmet at han af og til underholder som ’drag’ – fred være med det – men formålet med at stille op i kjole, paryk og stiletter var klar: provokation. Der var 17 andre fyre med, men deres ’taletid’ var stærkt begrænset, hvorfor? – ja, det spørgsmål kan man med rette stille redaktøren for programmet. Det er underholdning i allerdårligste stil. Næsten hver eneste gang der bliver vist reportager/indslag/underholdning eller andet hvor bøsser/lesbiske skildres i tv og aviser, fremstilles gruppen oftest som ovenstående: ’bitchy’, superfeminin, som ’drag’ eller hardcore SM’er eller ’beton-lebbe’.

Jeg er så hamrende træt af, at medierne i den grad oftest vælger en skare af deltagere til at repræsentere den totale homoseksuelle gruppe. Den ovenfor nævnte gruppe udgør i virkeligheden kun 5-10 procent af den samlede gruppe. Jeg kan dæleme godt forstå at de på Lolland, i  Sønder- og Nordjylland – hvor homoseksualitet stadig er dybt tabu og svær at udleve – sidder tilbage med en bekræftelse af deres fordomme om, hvordan ’de der homo’er’ lever. Om det er DR eller TV2 nyhederne der viser billeder fra fx ’Outgames’ (OL for homoseksuelle) eller indslag fra den årlige parade gennem København, så vises der ’drags’, skrigende homo’er i alt for små badebukser, læderfyre med gasmasker og lesbiske på motorcykler.

For at vende tilbage til ’Dagens Mand’ på TV2 – så skriger det til himlen, at deltagerne i den grad kun er blevet udvalgt efter – ’hvad er godt TV’ – og ikke bare for en gangs skyld at bringe et nuanceret billede af paletten af homoseksuelle. ’Rainbow MC’, som var en af deltagerne, havde man ikke engang gidet lave almindelig god research på. Det viste sig, at ’Rainbow MC’ ikke var homoseksuel, men en rapper, der blot ønskede sig gratis reklame i TV. Tænk sig, at man på den måde gør grin med en hel gruppe mennesker, og TV2 ikke engang har undersøgt sagen bedre. Dårlig journalistik fra ende til anden.

Majoriteten af homoseksuelle har ikke roterende håndled, er dækket til i sminke og bruncreme eller for den sags skyld læspende, eller synes at alt bare er ’zuuuuuuperfedt’. Medierne bør i den grad stramme op og stoppe med kun at vise homoseksuelle fra den outrerede, abnorme og ikke retvisende side.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.