Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trumpen i os alle

»Vi ved alle hver især, hvad vi synes, der er godt for os selv og vore familier – så hvorfor skulle vi ikke også vide, hvad der er bedst for andre?«

Gemmer der sig i virkeligheden i de fleste af os »en lille Donald Trump«, der bare venter på at komme ud? Én, der mener at have de håndfaste, hurtige løsninger, som ikke skal blokeres af andre, mindre ånder?

Det præsidentvalg i USA – der netop i dag for alvor blæses i gang med valget i delstaten Iowa – har noget overraskende for mange (også denne iagttager) sendt erhvervsmanden Donald Trump til en tilsyneladende relativt solid førerplads i feltet af Republikanske præsidentkandidater.

Det har mange svært ved at forstå. Ikke kun blandt Demokraternes sympatisører, men også langt ind i konservative rækker, hvor det ikke er let at synes om en mand, hvis liv, levned og opførsel i øvrigt er noget nær så langt fra konservative værdier, som man kunne forestille sig. Sidstnævnte har også ofte dannet deres holdninger i kølvandet på Republikanske profiler som f.eks. Ronald Reagan, Barry Goldwater og forfatteren William F. Buckley, der ønskede en mindre og knap så aktivistisk statsmagt, der (i hvert fald som hovedregel) skulle blande sig mindre i alt fra privatøkonomi til seksualliv.

Reagan sagde f.eks. i sin indsættelsestale i 1981, at »statsmagten er ikke løsningen på vores problemer – den er problemet« og fortsatte: »Fra tid til anden fristes vi til at tro, at samfundet er blevet for komplekst til at kunne regeres ved selvbestemmelse. At en elites regeren er bedre end en regering for, ved og af folket. Men hvis ingen iblandt os er i stand til at regere sig selv, hvem af os har så evnen til at kunne regere andre?«

Her står Trump for noget nær det diametralt modsatte verdenssyn: En stor og aktivistisk stat og en attitude, der kun let karikeret kan parafraseres sådan: »Vi har store problemer, og jeg er stærkere og bedre til at kunne løse dem end nogen anden. Stol på mig!«

Det verdenssyn finder man– ikke så overraskende – også hos Trumps følgere. Den amerikanske politolog Matthew C. MacWilliams har netop gennemført en vælgerundersøgelse, hvori vælgere blev spurgt om alt muligt, som så holdes op mod, hvem de er, og hvad de vil stemme. Resultatet er, at det er svært at forudsige, hvem Trumps støtter er, når man ser på køn, alder, uddannelse, osv. Kun én ting slår igennem statistisk: Gennemsnittet af fire spørgsmål, der måler, hvor »autoritær« man er. Trump får støtte af 43 pct. af de Republikanere og 39 pct. af de uafhængige, der har en »autoritær« personlighed. Effekten er lille eller ikke-eksisterende hos de andre kandidater.

Andre meningsmålinger har gennem årtier fundet, at mange vælgergrupper på tværs af det politiske spektrum i større eller mindre grad har en beundring for »den stærke mand«, der kan »gennemtvinge« det »rigtige«. I hvert fald er man mest skeptisk over for dem, der tror, de kan det hele, når det, de vil, er noget, man selv er uenig i.

Denne latente »autoritære fristelse« ligger nok i os alle. Vi ved alle hver især, hvad vi synes, der er godt for os selv og vore familier – så hvorfor skulle vi ikke også vide, hvad der er bedst for andre? Vi kan planlægge vores egne indkøb, ferier og lån – så hvorfor skulle vi ikke kunne planlægge andres? Mange af os ved, hvordan vi i praksis kan lede kontorer, organisationer eller virksomheder – så hvorfor skulle vi ikke også kunne lede et helt samfund? Det er vel bare et spørgsmål om nogle gode rådgivere, godt med information og en pæn portion vilje.

Denne hybris bliver naturligvis så meget desto mere oplagt, når man også aspirerer til at få politisk magt, som man har agt. Som en ofte brugt vending siger: »Hvis man har en hammer, kommer man til at se verden som en masse søm.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.