Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Trump har ikke blot fat i den lange ende. Trump har ret

Foto: Jake Roth og Anne Bæk.
Foto: Jake Roth og Anne Bæk.

Colin Kaepernick var en højtbetalt, feteret og lovende quarterback i amerikansk fodbold. I dag mangler han stadig at finde en klub og er en af USAs mest omdiskuterede atleter.

Colin Kaepernick havde siddet på bænken til to kampe, mens nationalsangen blev afspillet, før en journalist spurgte ham, hvorfor han sad der. Kaepernick svarede: »Jeg vil ikke vise respekt for et flag for en nation, der undertrykker sorte og farvede.«

Kaepernicks protest blev oprindelig forklaret som en reaktion på det amerikanske politis angivelige brutalitet over for sorte og urolighederne i Ferguson. Men når man medtænker, at Kaepernick mødte op til et pressemøde i en T-shirt med Fidel Castro og Malcolm X på, er det nok fair at tolke Kaepernicks kritik af USA lidt bredere, end mange oprindeligt gjorde.

Fidel Castro er på den yderste venstrefløj en elsket og respekteret revolutionær, mens resten oftest ser ham som en brutal tyran, der undertrykte og forarmede sit folk gennem generationer.

Malcolm X er på den yderste venstrefløj en modig borgerrettighedsaktivist, men bliver af mange andre opfattet som en radikal racist, der ikke mente, at sorte og hvide nogensinde kunne leve side om side.

Atleter over hele USA knæler i disse dage i sympati med Kaepernick og siger, at de dermed respekterer det flag og de frihedsrettigheder, som de »vender ryggen«. Ser man lidt på Kaepernicks oprindelige protest, er det noget sludder. Kaepernick hader USA ligesom den venstrefløj, han repræsenterer. Det er en ærlig sag, og længere er den ikke, selvom Kaepernick nu, hvor han ikke kan få en kontrakt, prøver at sige noget andet.

Det er ikke svært at forstå, at mange, især sorte, har det svært med amerikansk historie – mange af deres forfædre blev behandlet forfærdeligt. Men det USA, der engang havde masser af racelove, har i dag kun en racelov tilbage, og det er den, der giver sorte positiv særbehandling. Flaget og nationalsangen optræder altid i en sammenhæng, og man er ret speciel, hvis man ikke anerkender de enorme fremskridt, der er sket for sorte i USA. Det er trods alt det land i verden, hvor sorte, som en større gruppe, har den højeste gennemsnitsindkomst på planeten.

Præsident Trump har meget begrænset succes med at få love vedtaget, men har opdaget, at man som erstatning altid kan kaste sig over værdipolitik.

Da Trump blandede sig i spørgsmålet om, hvordan man opfører sig, når nationalsangen lyder, og Stars and Stripes blafrer, blussede sagen op igen. Trump mener, at alle atleter, der ikke respekterer flaget, bør fyres, og at tilhængerne bør gå hjem, så længe flaget bliver gjort til genstand for foragt.

Der findes sandsynligvis ingen politiske spørgsmål, som bliver nuanceret af, at Trump blander sig. For mange amerikanere er Trump Præsident Cuckoo Bananas, og alt, hvad han siger, mener man derfor det modsatte af. Også om hvorvidt man skal respektere sit flag og sin nationalsang. På samme facon oplevede man tidligere historikere gå rundt og kræve, at man destruerede historiske mindesmærker, fordi Trump ville bevare dem. Ind imellem er det ikke bare Trump, der er cuckoo bananas, men også alle dem, der tænker på ham.

Men Trump har ikke blot fat i den lange ende. Trump har ret. Den yderste venstrefløjs had til alle de nationalstater, de til enhver given tid befinder sig i, skal man ikke hylde. Den yderste venstrefløj har lært, at nationalstaten er en kapitalistisk konstruktion, der ødelægger klassesolidariteten.

Amerikanerne og danskerne har det til fælles, at ingen af parterne er noget, som vi ikke har fået af vores fædreland. Hvis en dansk atlet nægtede at respektere flaget, ville mange med rette flippe ud – især hvis han forklarede sit forehavende iført sokker med Karl Marx på.

Mads Fuglede er USA-analytiker og MF (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.