Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gud og fanden

Tro mod tro

»Hvad det indebærer, at kristendommen siden 800-tallet har været værdidannende på disse breddegrader, og at flertallet af befolkningen kalder sig kristne, skal skolebørn uanset trosbaggrund have kundskaber om.«

Cand theo,l ph.d Kathrine Lilleør.
Cand theo,l ph.d Kathrine Lilleør.

Kristendom er bedre end islam. At Kristus døde og opstod, for at vise os, at vi selv skal leve, står ikke til forhandling. Alle andre tror på noget forkert. Kristne kan ikke mødes i trepartsforhandlinger med muslimer og buddhister og vedtage en fællesmængde af tro, der gælder for os alle. Hugge en hæl og klippe et kors. Det er kun vi kristne, og da især vi lutheranere, der tror sandt om Gud. Punktum. Ny linje.

Selvfølgelig kan en politisk ordforfører for Det Konservative Folkeparti med fuld ret erklære, at kristendom er bedre end islam. Vigtigere at kende til end islam. Lige så selvfølgeligt ønsker de Konservative at prioritere kendskabet til kristendommen. Som kundskab. Kristendommen, som den berettes om i de bibelske skrifter og kristendommen historisk set. Det er allerede det faglige indhold i faget kristendom, der for en del år siden blev eksamensfag. Et kundskabsfag. Ikke et trosfag. At det naturligvis bør være obligatorisk for alle børn at modtage undervisning i et eksamensfag, siger sig selv. Viden om kristendommens indhold og historie er vigtig for at kunne analysere fortid og nutid. I faget kristendom indgår der også undervisning i andre trosretninger, herunder islam. Selvfølgelig.

Men islam og kristendom bør naturligvis ikke sidestilles i undervisningen. Den muslimske virknings- og nutidshistorie i den vestlige verden er lille, og eleverne har kun brug for at kende islam i store træk. Hvorimod det er komplet umuligt at orientere sig i de folkelige bevægelser i 1800-tallet, hvis man ikke kender forskel på Grundtvig og Indre Mission. Perspektivet i Den Franske Revolution og Den Amerikanske Forfatning undflyer også en, hvis man ikke kender den samtidige kirkehistorie. Har det noget med tro at gøre? Nej. Det handler om viden. Og at stå ved sin historiske arv. Hvad det indebærer, at kristendommen siden 800-tallet har været værdidannende på disse breddegrader, og at flertallet af befolkningen kalder sig kristne, skal skolebørn uanset trosbaggrund have kundskaber om.

Læs også: Det religiøse landkort ændres

Men, men, men, at vedstå, at ens egen tro er bedre end andres udelukker ikke fællesskab på tværs af tro. Bjørnstjerne Bjørnson fortalte følgende anekdote på H.C. Andersens 100 årsdag: »Det var en vidunderlig nat. Over Middelhavets stille flade bøjede nattehimlens dybe hvælv sig. Stjernerene blinkede foroven og forneden. Natten åndede skønhed. Skønhed og fred. Alle andre var gået til hvile, kun Andersen og en muslim stod på skibets dæk. Og Andersens hjerte blev så tungt og fuldt, han måtte have en af dele sin fryd med. Og hans hjerte blev fuldere og fuldere, tungere og tungere, ensomhedens længsel tog magten fra ham. Da gik han hen til muslimen og med en stemme som favnede han hele jorden, sagde han det ene ord: ’Allah’. Og muslimen så på ham med sine dybe øjne, strakte håndfladerne i op mod himlen og gentog af hele sin styrke: ’Allah – Allah’ og deres sjæles længsel udløste sig i det ene ord.«

For at kunne forstå dybden, højden og bredden af de andres tro, skal man stå ved sin egen tro. Tro mod den tro, der er den eneste vej til sandheden og livet.

Naturligvis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.