Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Top-10-uddannelser er ikke bullshit

Når de unge i så stort et omfang vælger uddannelser, der giver lav løn, så hæmmer det produktiviteten i samfundet. Der er grundlæggende to metoder til at påvirke de unges uddannelsesvalg.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen: »Hvis man f.eks. fjerner SU’en de sidste to år på universitetet og letter topskatten, bliver det mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn.« FOTO: SCANPIX
Cheføkonom Mads Lundby Hansen: »Hvis man f.eks. fjerner SU’en de sidste to år på universitetet og letter topskatten, bliver det mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn.« FOTO: SCANPIX

CEPOS offentliggjorde i denne uge en analyse, hvor vi har beregnet den forventede indkomst for 600 videregående uddannelser. Desuden angives den forventede arbejdsløshedsprocent. Politiken har været meget kritisk over for listen, da den angiveligt skulle lokke unge over i bullshit-job.

Baggrunden for analysen er bl.a., at mange unge lige har afsluttet en studentereksamen og nu skal vælge videregående uddannelse. Det bør ske på et oplyst grundlag. Desuden har Produktivitetskommissionen dokumenteret en tendens til, at unge er særlig begejstrede for uddannelser, der giver en relativ lav løn og høj ledighed.

Helt i top af de 600 uddannelser ligger forsikringsvidenskab (aktuar) med en forventet gennemsnitlig årlig indkomst før skat i alderen 18-64 år på knap 900.000 kr. Det er en uddannelsesgevinst på 113 pct., hvis man sammenligner med et scenario, hvor en person efter studentereksamen tager et ufaglært job (420.000 kr.). Derefter kommer lægeuddannelsen med en årlig gennemsnitsindkomst på ca. 750.000 kr. Andre uddannelser i top 20 er bl.a. de klassiske samfundsvidenskabelige uddannelser - jura, økonomi mv. Hele listen kan ses på CEPOS.dk

Bund 20 er domineret af korte og mellemlange uddannelser, men også et par enkelte LVU’er - bl.a. skulptur og billedkunst - er i bund 20. Her ligger indkomsten på mellem 315.000 kr. og 369.000 kr., hvilket er mindre end den forventede indkomst på 420.000 kr. for personer, som går direkte fra gymnasiet til et ufaglært job. Ca. 100 ud af de 611 uddannelser har en forventet gennemsnitsindkomst gennem livet på under 420.000 kr. årligt.

Der er grundlæggende to afkast af uddannelse. Det ene afkast handler om økonomi, dvs. at en uddannelse kan medføre, at man kommer til at tjene flere penge på arbejdsmarkedet. Det andet afkast handler om livskvalitet, interesser mv. Den enkelte må frit gøre op med sig selv, hvor stor betydning disse to afkast har. Problemet er, at de bliver behandlet meget forskelligt af samfundet. Pengeafkastet af at slide sig igennem matematik-bøgerne på aktuar-studiet bliver beskattet meget hårdt med op til 56 pct. (67 pct. inklusiv afgifter). Den store livskvalitet, der kan følge af at læse litteraturvidenskab, er derimod ubeskattet (og det skal den blive ved med at være). Min pointe er, at politikerne som minimum skal fjerne ekstra-skatten på pengeafkastet af uddannelser, dvs. fjerne topskatten, der også er en uddannelsesskat.

Når de unge i så stort et omfang vælger uddannelser, der giver lav løn, så hæmmer det produktiviteten i samfundet. Der er grundlæggende to metoder til at påvirke de unges uddannelsesvalg. Enten kan man centralt fra Slotsholmen »lukke ned og op« for de uddannelser, man politisk foretrækker. Eller også kan man skærpe incitamenterne, så det frivilligt bliver mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn. Det er den sidste løsning, jeg hælder til. Det kan f.eks. fremmes ved at fjerne SU’en de sidste to år på universitetet og lette topskatten. Så bliver det mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn. Øvelsen består i at få unge til at betragte uddannelser mere som en investering og mindre som forbrug.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.