Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Timme Bisgaard Munk: Licens er noget, man giver til sine veninder

Gitte Rabøl skal væree mangdoldighedskonsulent i DR.
Gitte Rabøl skal væree mangdoldighedskonsulent i DR.

At få to mio. kr. for at være mangfoldighedskonsulent i DR er absurd, grisk og skamløst. At få fløjet sin kones hest gratis til USA er et uhørt medarbejdergode. Det er dog blot symptomer på et langt større eksistentielt problem for statsvirksomheden. Siden Matador har DR blot tabt og tabt politisk kapital. På trods af, at DR har landets smukkeste og vigtigste opgave, nemlig at gøre os danskere klogere og komme tættere på hinanden. Altså få os til at hænge sammen som folk og nation på trods af markedet, geografien og hierarkierne. Den opgave er bare ikke blevet løftet godt nok. Her er så opskriften på den triste deroute. Lad os starte fra toppen.

Læs også: Kære DR, hvad skal en mangfoldigheds-konsulent egentlig lave?

Bestyrelsesformanden opfører sig som en blanding af kaptajn Haddock og Cersei Lannister fra »Games of Thrones«. Hans arrogance er milevidt fra moderne corporate governance-principper, ikke mindst i en politisk organisation, som lever på samfundets velvilje. Han er slet ikke folkets og nationens ambassadør i DR. Det er ellers jobbet. De bryske volapyk-svar er et misforstået forsøg på at fremstå kompetent og macho. DRs generaldirektør er aldrig trådt ud af rollen som underdirektør og har stadig karakter af at være en forfremmet embedsmand, ikke en offentlig meningsdanner. Hun er derfor kritisk usynlig på alle store mediedagsordner fra fake news, Udkantsdanmark, digitalisering, sociale medier og indhold. Til sammenligning og blot for at sætte det rette niveau har BBCs tidligere generaldirektør og nuværende CEO for New York Times, Mark Thompson, skrevet en fremragende, knivskarp bog om Trump, fake news og mediernes rolle. Vi har som danskere krav på samme niveau og faglige engagement fra DR’s generaldirektør.

Resten af DRs top består af et indspist old girls-netværk af hornbrillebeklædte damer med alt for mange interne rekrutteringer og venskaber, hvor licens og organisationsforandringer er noget, man giver til sine veninder. Organisationen er desuden overinvesteret med mindst en mia. kr., fordi teknikken til at producere indhold er faldet til næsten nul i de sidste årtier. Denne dramatiske teknologigevinst og skjulte indtægt har DR bibeholdt, hvilket betyder, at organisationer de facto har fået flere og flere penge og ansatte år for år. Det har skabt en usund kultur omkring organisationens budget og bemanding. En tredjedel af medarbejderne kunne derfor fyres uden et kritisk kvalitetstab.

Politisk er det ikke lykkedes DR at forbinde public service-dagsordenen med den fremvoksende DF- og socialdemokratiske anti-globalistiske akse. At DR så ifølge bestyrelsesformanden strategisk satser på multikulturalisme, vækker blot endnu mere vrede i denne akse, fordi de føler, at landet er truet af netop mulitikulturalisme. Alternativet er så den neoliberale blå fløj, men de hader DR i deres markedsfundamentalisme. Problemet er derfor ikke den manglende mangfoldighed, men den manglende sans for, hvordan DR spiller en en legitim og respekteret rolle, så den vinder politisk kapital tilbage. Trist for alle os, som tror på public service. DR-problemet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.