Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
GPS

Til forskel fra os

»Men det gælder ligesom ikke: Kjærsgaard er jo Fanden selv, og Fanden er altså af hankøn.«

Efterhånden som partierne på Christiansborg bliver mere og mere enige om indvandringens problematiske sider, stiller det store krav til politikerne at mene det samme på en anderledes måde.
Efterhånden som partierne på Christiansborg bliver mere og mere enige om indvandringens problematiske sider, stiller det store krav til politikerne at mene det samme på en anderledes måde.

Det er ofte ganske ubehageligt at være uenig med folk. Men det er ingenting imod, hvor slemt det er at være enig med de forkerte.

I politik nytter det slet ikke at mene det samme som sin politiske modstander. Og efterhånden som partierne på Christiansborg bliver mere og mere enige om indvandringens problematiske sider, stiller det store krav til politikerne at mene det samme på en anderledes måde.

Forleden aften var det SFs formand, Pia Olsen Dyhr, som i programmet Vi ses hos Clement forklarede, at selv om hun siger det samme, som Pia Kjærsgaard har sagt i 20 år om »kulturelle problemer i bestemte samfundsgrupper«, så mener hun alligevel noget helt forskelligt. Ifølge Olsen Dyhr består den markante forskel ikke mindst deri, at DF aldrig har kæmpet for ligestilling i det danske samfund. De er faktisk imod den og går ind for, at kvinden skal underkaste sig manden. På intet tidspunkt kom Olsen Dyhr i tanker om, at Pia Kjærsgaard er en kvinde og alligevel var partiformand i 17 år. Så i en eller anden udstrækning må det være accepteret i partiet, at en kvinde kan styre rundt med mænd. Men det gælder ligesom ikke: Kjærsgaard er jo Fanden selv, og Fanden er altså af hankøn.

I Deadline var det Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der grangiveligt lød, som om hun næsten havde overtaget DFs holdning til, hvilke negative konsekvenser stor indvandring kan have for Danmark. Hun indrømmede blankt, at hun havde undervurderet de kedelige konsekvenser af massiv tilstrømning. Men det var ikke DF, hun erklærede sig enig med: Derimod de socialdemokratiske københavnske vestegnsborgmestre fra 1980erne. Værten Niels Krause-Kjær var så god ikke at spørge, om hun så ikke også var enig med DF: For selv om S forsvarer velfærdsstaten, de svage og ufaglærte, mens DF forsvarer Danmark, danskerne, og folket, så er der i hvert fald etableret geografisk enighed. Velfærdsstaten ligger jo i Danmark.

Hvad Venstre angår, har partiet udtænkt en snedig strategi, der adskiller det fra både DF og S i det omfang, de overhovedet mener noget forskelligt. Som en anden svirreflue, som har farlige gule striber, men ikke kan stikke, fører Venstre retorisk en asylpolitik, der er striks som DFs, men i praksis har et lidt venligere socialdemokratisk udtryk. Jesper Tynell kaldte det i Orientering forleden placebo-lovning: Man lader for eksempel, som om flygtninge først får krav på familiesammenføring efter tre år og fortier, at stramningerne ikke omfatter langt de fleste flygtninge, som er konventionsflygtninge. Historierne om den stramme danske lovgivning går verden rundt, og regeringen behøver ikke at bruge penge på at indrykke annoncer i mellemøstlige aviser. Og turisterne? Ingen ved, om de vil holde sig væk: Eller om de faktisk netop vil foretrække Danmark for de græske øer.

Det efterlader Dansk Folkeparti. Og DF vil da heller ikke ligne de andre, selv om det bliver sværere og sværere. Efterhånden har partiet kun sin EU-modstand i fred, og derfor må DF bestandig sige grimme ting om EU og lade, som om partiet går ind for at melde Danmark ud af EU. Det gør det overhovedet ikke, for partiet forstår udmærket, at EU-medlemskabet er en kæmpe fordel.

Men det må endelig ikke komme frem, for ellers var de store partier jo enige med hinanden i efterhånden alting. Det går ikke. Og det kan de faktisk godt blive enige om.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.