Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Til de nye studerende!

Peter Nedergaard.
Peter Nedergaard.

Noget af det dejligste ved at undervise på et universitet består i, når alle de nye russere begynder i september. Latter, diskussion, forventningsfuldhed, forvirring, nysgerrighed – alt det møder én på samme gang, når man får adgang til en ny årgang studerende. Der er altid en helt særlig stemning på universitetets arealer i disse uger af september. For russerne er det også en skelsættende begivenhed at gå fra at være elev og til at være studerende, som man i et stammesamfund givetvis ville have opfundet særlige ritualer til at håndtere.

En del af en universitetslærers opgave består i at hjælpe til med råd til at håndtere denne nye situation. Først skal der dannes nye vaner med hensyn til læsningen. Forskellen mellem at være elev og studerende er, at man ikke hver dag får et lille stykke tekst eller en mindre opgave for. Nu er der tale om langt større tekststykker og langt større opgaver, som kræver, at man kan organisere tiden. En ny arbejdslæsedisciplin er derfor en af de første normer, som skal dannes og rodfæstes. Det handler basalt set om at stå tidligt op og få læst og forstået pensum som en del af den daglige rutine.

Det er imidlertid ikke nok blot at læse stoffet. Det skal også forstås og læres. Det sker bedst, hvis den studerende får mulighed for at reproducere stoffet selv. Det er basalt set grunden til, at man skal aflevere opgaver. Det er erkendelsen heraf (en erkendelse, der altid har været til stede på de gode amerikanske universiteter), som er baggrunden for, at vi på de fleste universitetsstudier i de seneste år har skruet gevaldigt op for antallet af skriftlige opgaver. Er der for få opgaver på studiet, er det en god idé at skrive alligevel med udgangspunkt i faget, som man studerer. Det kan være i aviser, på blogs, på seriøse publikationer, på nettet osv. Efterhånden er mulighederne herfor legio.

VI VIL GERNE have studerende, som med deres egne ord og fagets begreber er i stand til at analysere, beskrive og skaffe ny viden til veje i skriftlig form. Det skal de have tid til. Derfor er vi også skeptiske over for overdrevent omfattende erhvervsarbejde. Især i de første år bør man koncentrere sig om studierne. Her skal man ikke spilde for megen tid på erhvervsarbejde, når man i stedet kunne have studeret. Man skal nok få sin lyst til erhvervsarbejde styret i de efterfølgende vel sagtens 50 år.

SOM STUDERENDE skal man som sagt læse og skrive, som man aldrig har gjort før. Herudover bør man alvorligt overveje at læse på et godt udenlandsk universitet. Mulighederne for at få et sådant ophold i f.eks. et års tid har sandsynligvis aldrig været bedre, men det skal planlægges i god tid. Et der tale om et rigtigt topuniversitet, vil man sandsynligvis lære betydeligt mere, end hvis man var blevet hjemme i Danmark. (Må vi desværre indrømme). Man vil også som studerende med sin nyerhvervede internationale faglige baggrund og flydende engelskkundskaber i skrift og tale være et aktiv for de fleste arbejdsgivere. Endelig er et længerevarende ophold på et udenlandsk universitet dannende for personligheden og vil hamre gode solide egetræspæle heri, som bliver siddende, til man skal herfra.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.