Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Thornings exit i perspektiv

Tendensen til politiske lederes og regeringschefers hurtigere exit fra den nationale politiske scene findes tilsvarende i mange andre europæiske lande. Den må først og fremmest tages som udtryk for, at politik er blevet én af flere mulige professionelle karriereveje.

Lars Hovbakke Sørensen: »Set i et længere historisk perspektiv er det en ny tendens, at tidligere statsministre så hurtigt efter, at de har tabt statsministerposten, forlader dansk politik.«
Lars Hovbakke Sørensen: »Set i et længere historisk perspektiv er det en ny tendens, at tidligere statsministre så hurtigt efter, at de har tabt statsministerposten, forlader dansk politik.«

Fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt er nu blevet leder af International Red Barnet. Kun et halvt års tid efter, at hun holdt op som statsminister og partiformand.

   Set i et længere historisk perspektiv er det en ny tendens, at tidligere statsministre så hurtigt efter, at de har tabt statsministerposten, forlader dansk politik.

Skiftet til de nye tider skete i 1990’erne. Før det tidspunkt var det almindeligt, at statsministeren blev siddende som partiformand i en del (og somme tider i mange) år efter, at han havde tabt statsministerposten. Det gjaldt f.eks. Anker Jørgensen, Poul Hartling, Hilmar Baunsgaard og Erik Eriksen.

Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter forlod derimod, ligesom Helle Thorning-Schmidt, dansk politik i forbindelse med eller kort tid efter, at de havde mistet statsministerembedet.

Enhedslistens idé om, at man ikke skal være politiker hele livet, har således i dag bredt sig til de øvrige partier.

Lars Løkke Rasmussen er en af undtagelserne, der bekræfter reglen. Han blev i politik og blev som partiformand, efter at have mistet statsministerposten ved valget i 2011. Og det gav som bekendt pote, da han kom tilbage som statsminister igen i 2015.

Anders Fogh Ramussen er også en undtagelse, eftersom han aldrig tabte statsministerposten, men forlod dansk politik, mens han stadig havde den, for at blive NATO’s generalsekretær.

I dag forlader mange partiledere politik meget hurtigere end før. Tænk blot på, hvor kort tid de fleste af de nuværende partiledere/politiske ledere har stået i spidsen for deres respektive partier: Mette Frederiksen (siden 2015), Morten Østergaard (siden 2014), Søren Pape Poulsen (siden 2014), Pia Olsen Dyhr (siden 2014), Uffe Elbæk (siden 2013), Kristian Thulesen Dahl (siden 2012), Johanne Schmidt-Nielsen (siden 2009), Anders Samuelsen (siden 2009) og Lars Løkke Rasmussen (siden 2008).

Tendensen til politiske lederes og regeringschefers hurtigere exit fra den nationale politiske scene findes tilsvarende i mange andre europæiske lande. Den må først og fremmest tages som udtryk for, at politik er blevet én af flere mulige professionelle karriereveje. Ligesom mange andre i dag ikke længere arbejder med det samme hele livet eller har den samme arbejdsplads hele livet, er arbejdet inden for politik også blevet noget, som mange politikere kun beskæftiger sig med i en del af livet. Inden de så »skifter spor« og »søger nye udfordringer«. En anden forklaring er imidlertid også, at politik – om muligt – er blevet en endnu hårdere branche end tidligere. Netop fordi det er blevet en branche. For at kunne blive i toppen af dansk politik er det ikke længere nok at være en god repræsentant for en bestemt samfundsgruppe. Ligesom inden for alle andre professionelle brancher, skal man »præstere« og levere sejr efter sejr for at få lov at blive. Ellers er det ud.

Tidligere var politik et særligt område, som adskilte sig fra (og i manges øjne var finere end og hævet over) alle andre områder i samfundet. Det er det ikke længere. Nu gælder de samme vilkår som i andre professionelle brancher. På godt og ondt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.