Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Thomas Larsen: Sass skal banke de Radikale på plads – og han bruger en forhammer

»For tiden hamrer Henrik Sass Larsen mod de Radikale for at gøre det klart for den lille radikale folketingsgruppe, at Socialdemokratiet vil fastholde sin stramme kurs i udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken. Ord og tonefald kan variere, men budskabet fraham er konsistent og lyder i al sin enkelhed, at de Radikale ikke vil få lov til at påvirke, endsige blokere for Socialdemokratiets udlændingepolitik.«

Foto: Kasper Palsnov
Foto: Kasper Palsnov

På Christiansborg er det en kendt sag, at Henrik Sass Larsen hverken er til korsstingsbroderi eller den finere konversationskunst, når han skal have tingene gjort. Da foretrækker han en forhammer.

For tiden hamrer han mod de Radikale for at gøre det klart for den lille radikale folketingsgruppe, at Socialdemokratiet vil fastholde sin stramme kurs i udlændinge-, asyl- og integrationspolitikken.

Ord og tonefald kan variere, men budskabet fra Sass Larsen er konsistent og lyder i al sin enkelhed, at de Radikale ikke vil få lov til at påvirke, endsige blokere for Socialdemokratiets udlændingepolitik.

I ugens løb gentog han over for Radio24syv sin pointe om, at Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er »det naturlige omdrejningspunkt« for udformningen af udlændingepolitikken.

»Udgangspunktet er, at hvis 75 procent af Folketinget er enige om, at vi skal opretholde en stram udlændingepolitik, så er det da underligt, at jeg skal begynde at forhandle med de Radikale om at lempe den. Det vil jeg ikke. Så må de Radikale tage bestik af, om de ønsker at pege på os eller ej. Det er deres afgørelse,« sagde han til Radio24syv.

Dernæst spurgte han retorisk, om de Radikale mon ville pege på Venstre eller Dansk Folkeparti i forventning om, at de vil få større indflydelse på udlændingepolitikken hos disse partier end hos Socialdemokratiet? Han svarede, at dét troede han ikke. Hvorpå han fastslog, at der bare ikke er mandater til at føre radikal udlændingepolitik.

Opbakning til Sass-kritik

Budskabet er selvsagt en provokation over for de Radikale. Det er f.eks. ikke mange dage siden, at den radikale leder, Morten Østergaard, gentog sit krav om, at hans parti skal have indflydelse, også på udlændingepolitikken, for at gøre Mette Frederiksen til ny statsminister.

Fronterne står kort sagt knivskarpt over for hinanden, og ser vi tilbage i historien, er stillingskrigene mellem S og R ganske ofte endt med radikale sejre og ydmygende nederlag til Socialdemokratiet.

Men en del tyder på, at rollerne vil blive byttet om denne gang.

I S-toppen er der fuldkommen enighed om, at årtiers massiv indvandring og mislykket integration har udfordret Danmark økonomisk, socialt og kulturelt. Skal problemerne løses, er det afgørende nødvendigt med en stram udlændinge- og asylpolitik. Derudover er S-toppen enig om, at hvis den ikke fører en stram udlændingepolitik, vil der være stor risiko for at tabe næste valg – også selv om de fleste danskere foretrækker Mette Frederiksen som statsminister frem for Lars Løkke Rasmussen.

Derfor har S siden valget i 2015 fulgt samme linje som regeringspartierne og DF, og derfor har Mette Frederiksen med stigende styrke betonet, at udlændingepolitik skal føres over midten og forankres i et bredt flertal.

Mens hun optræder diplomatisk, udtrykker Sass sig brutalt. Men tag ikke fejl. Der er ingen sprækker. Sass har fuld opbakning til at demonstrere over for de Radikale, at Socialdemokratiet vil holde fast i sin kurs.

Uenigheden kan nemt udvikle sig til en lang og barsk styrkeprøve, som vil gøre næste valgkamp svær for S-ledelsen – især hvis blå blok for alvor får sat fokus på splittelsen mellem Socialdemokratiet og dets parlamentariske bagland. Det kan blive direkte farligt for S, hvis vælgerne begynder at tvivle på, om partiet kan fastholde sin linje. Bliver der rødt flertal på valgnatten, kan forhandlingerne om en ny regering blive dramatiske, hvis R insisterer på at få væsentlige ændringer af udlændinge- og asylpolitikken.

Ny linje er dybt forankret

Det centrale spørgsmål er, om S vil kunne holde kursen frem til valget, og om S-ledelsen vil holde fast på valgnatten, hvis der er rødt flertal, og de Radikale derpå gør det til en betingelse at få lempet udlændingepolitikken for at skubbe Mette Frederiksen helt ind i Statsministeriet?

Svaret blæser i de lange gange på Borgen. Men det nye er, at flere faktorer arbejder for S-ledelsen, og næste gang vil det derfor blive sværere for de Radikale at presse Socialdemokratiet.

S-ledelsen virker sjældent afklaret om sin nye linje, og det er samtidig åbenbart for enhver, at en stram udlændinge- og asylpolitik er dybere forankret end nogensinde. Fra regeringspartierne over Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet er der støtte til en stram udlændingepolitik, og ved næste valg er det sandsynligt, at Nye Borgerlige vil blive valgt ind i Folketinget med et krav om flere stramninger. Målingerne viser, at et bredt flertal af danskerne står bag politikken.

Dertil kommer, at de Radikale er blevet svækket. Der kan ganske vist ske meget frem til valget – to år er en evighed i politik, men Morten Østergaard får svært ved at gøre som forgængeren, Margrethe Vestager, der ved valget i 2011 fik et kanonresultat og brugte det til at kortslutte mange af de valgløfter, som S og SF havde givet vælgerne.

Over for den uprøvede S-leder, Helle Thorning-Schmidt havde Margrethe Vestager en styrke, som Morten Østergaard får svært ved at opvise over for Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen. Den radikale leder vil desuden få svært ved at retfærdiggøre det over for sine egne vælgere, hvis han pludselig skulle pege på Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen i stedet for Mette Frederiksen.

Endelig skal man ikke tage fejl af, at netop løftebruddene fra 2011 har givet den nuværende S-ledelse en smertefuld lektion i, hvor ødelæggende det kan være, hvis man svigter sine vælgeres tillid i stor skala. Den fejl har man ikke tænkt sig at gentage.

Thomas Larsen er politisk kommentator på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.