Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Terror i Paris optakt til Europas ny virkelighed

De europæiske lande er på vej ind i en ny tid præget af omfattende kulturkonflikter og flere terroraktioner. Men dybest set har europæerne kun sig selv at takke for denne udvikling.

Onsdag formiddag parkerede to eller tre unge mænd deres bil i en gade i Paris. De greb deres maskingeværer og løb hen mod den bygning, hvor ugemagasinet Charlie Hebdo har redaktionslokaler. Her gik de målrettet efter bestemte journalister og tegnere. 12 blev dræbt, heraf to betjente, og 11 såret. Ti minutter efter var gerningsmændene væk, og trods et enormt politiopbud har man ikke været i stand til at finde dem.

Den blodige terroraktion var ikke et par tilfældige gale mænds værk. Angrebet var nøje planlagt, og terroristerne vidste nøjagtig, hvem der skulle dræbes. Terroristerne råbte »Allah er størst«, da de var på vej ind. Og efter drabene lød det: »Profeten er hævnet«.

Angrebet skal også ses som del af en islamistisk terrorbølge, som nu for alvor rammer Europa.

Den seneste tid har det franske efterretningsvæsen afværget flere terrorangreb. Andre er blevet gennemført. Især dem, der er udført af enkeltpersoner, som er svære at afsløre. Kort før jul blev to julemarkeder angrebet. En bil kørte begge steder ind i menneskemængden og sårede mange og dræbte en enkelt. En tredje terrorist angreb en politibetjent med kniv. Alle tre gange råbte gerningsmanden »Allah er størst«. Mindst en af dem havde tilkendegivet, at han sympatiserede med Islamisk Stat.

I løbet af hele 2014 er en række terrorangreb enten blevet gennemført eller afværget. Det kan man læse i en omhyggelig gennemgang lavet af Soren Kern for The Gatestone Institute. En rapport oplyser, at der i 2013 var 63 gennemførte eller afværgede terrorangreb i Frankrig.

Frankrig er det europæiske land, hvor antallet af terrorangreb er højest. Men tendensen genfindes i det øvrige Europa: Antallet af planlagte og gennemførte terrorangreb griber om sig. Efterretningstjenesterne advarer om, at de næppe fortsat kan afsløre alle terrorangreb og at flere vil blive ført ud i livet. Trusselsniveauet bliver hævet. Det skete også for Danmark i en rapport fra PET, som kom i december.

Men hvordan er det kommet så vidt i Europa?

I DAG BLIVER den stigende terrortrussel i de fleste lande kædet sammen med de mange unge muslimer, som rejser til Syrien og Irak for at kæmpe som »hellige krigere«, især med Islamisk Stat og andre terrororganisationer. I juni oplyste den franske premierminister Manuel Valls, at tallet for franske jihadister – »hellige krigere« – nu var steget til 800. Når de vender tilbage har de lært at kæmpe brutalt og skånselsløst, og de er blevet hjernevasket med, at de vantro (ikke-muslimer) er deres fjender, som de skal bekæmpe med alle midler:

»Vi har aldrig før stået over for en udfordring af denne art. Det er uden tvivl den alvorligste trussel, vi står over for nogen sinde. Vi skal sikre overvågningen af hundreder og atter hundreder af franske eller europæiske personer, der i dag kæmper i Syrien,« sagde Manuel Valls da han offentliggjorde tallene.

Men hvorfor er så mange unge muslimer tiltrukket af en barbarisk voldskultur som den, der præger Islamisk Stat og lignende organisationer? Det hænger sammen med, at der i store dele af indvandrermiljøerne er en tæt kontakt til hjemlandet. Når radikaliseringen og modviljen eller hadet til Vesten vokser i Mellemøsten og andre indvandrerlande, så smitter det af på holdningen blandt indvandrere i Vesten. Det fremgår blandt andet af Alison Pargetsons bog om radikal islam i Europa.

Ifølge flere meningsmålinger er det kun en lille del af muslimer i de europæiske lande, som støtter brugen af terror. Men i takt med, at konflikterne i de muslimske lande er vokset, er der også en betydelig opbakning til terrororganisationer som Hamas, Taliban og Al-Qaeda. (Det fremgår at studier af radikaliserede unge i Aarhus af Kühle og Lindekilde.)

Senere er Islamisk Stat kommet til som en magtfaktor. Og der er flere indicier på, at de har en voksende sympati og støtte blandt muslimer i Vesten. Det viser det store antal hellige krigere. Men der er også flere andre tegn. Således sagde formanden for den berygtede Grimhøjmoskeen i Aarhus tirsdag aften, at han støtter Islamisk Stat, og at han håber, de vinder krigen i Irak og Syrien. Islamisk Stats flag er fotograferet ved flere lejligheder i europæiske lande som for eksempel Haag i Holland. Og på nettet er der nu flere, som støtter terroraktionen mod Charlie Hebdo (Avpixlat).

Men dybest set har europæerne kun sig selv at takke for denne udvikling. Der har været en udbredt tro på, at man kunne åbne sine grænser for en betydelig tilstrømning af mennesker fra helt andre kulturer. De, der foreslog en opbremsning af tilstrømningen som for eksempel socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen for 25 år siden, fik på puklen.

SAMTIDIG HAR MAN hyldet det multikulturelle samfund og forestillingen om, at alle kulturer er lige gode. Indvandrerne skulle have mulighed for at holde fast i en kultur, der var kvindeundertrykkende og antidemokratisk. Man lukkede øjnene for, at for mange muslimer er islam ikke kun en religion, men også en politik for indretningen af samfundet og den enkeltes levevis i overensstemmelse med Koranen og sharia. Det gik selvfølgelig ud over integrationen. Og det førte til omfattende parallelsamfund, der er præget af indvandrernes kultur. De to brødre, der eftersøges for terrorangrebet på Charlie Hebdo, er født og opvokset i Frankrig.

Journalisten Eric Zemmour har netop i disse dage vakt opsigt med en ny bog: Det europæiske selvmord. I et interview har han sagt, at »muslimer har deres egen borgerlige lovbog, nemlig Koranen, og bor nu i kvarterer, som franskmænd efterhånden har forladt.« Han tilføjede, at Frankrig står over for en »risiko for kaos og borgerkrig«. (den italienske avis »Corriere della Sera«).

Det vakte voldsom debat, men mest som kritik af Eric Zemmour. Få dage efter kom terrorangrebet på Charlie Hebdo. Og dagen efter – i går – blev en kvindelig betjent skudt og dræbt.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.