Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Tager studerende bare en uddannelse for at få SU?

Som lærer på voksenuddannelse får jeg undertiden indtryk af, at der er studerende, der blot går der for at få SU.

En Radio 24syv-rundspørge blandt hundredvis af VUC-kolleger bekræfter den oplevelse. Måske er vi også flere, der har hørt studerende tale over sig med noget i retningen af »jeg er her for at få SU.« Det har aldrig været meningen med den SU, der i dag koster samfundet det samme som selve driften af uddannelserne.

Jeg foreslår en enkel måde til indblik i motivation for uddannelse. Lad os kalde det »studierefleksion«. Bed den studerende om, på skrift eller i tale med jævne mellemrum at fortælle skolen, hvad de laver i skolen, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt. Ligesom med familien omkring spisebordet.

SU er grundlaget for studieaktivitet, ikke udkommet af den. Jeg kunne tænke, at det må de studerende selv om. Men jeg kunne også tænke på Kant, på Sokrates og andre uddannelsestænkeres ideal. Det handler om at søge uafhængighed.

Kort refleksion

Studierefleksionen er et forsvar for de idealer. De studerende burde løbende forklare den undervisning, de modtager, deres motivation for den, og ikke mindst deres kritik af den.

Mere bureaukrati? Rent praktisk kan det indrettes på mange måder. Det ekstra lærerarbejde er godt givet ud, ikke mindst til at udvikle undervisningen. Flere af mine kursister skriver allerede nu – helt af sig selv og inde i selve opgaven – at de havde svært ved den og hvorfor. Hvorfor ikke møde dem i det behov og give det et separat forum?

Sat ordentligt i system og med anerkendelse af den studerende som dialogpartner er det mindst lige så godt som spørgeskemaer og evalueringer. Studierefleksion behøver hverken være avanceret eller tidskrævende.

Det behøver heller ikke øge uligheden i samfundet. De bogligt svage har netop her mulighed for at tage sig bedre ud end de mere ressourcestærke, der laver just bestået venstrehåndsarbejde blot for at få SU.

Et tænkt eksempel: »Siden sidst har vi i fag X haft om Y. Jeg har haft svært ved Z og Å i faget, men fik god hjælp af min læsegruppe. Opgave A var uklart formuleret. Jeg var interesseret i emnet B og kunne bruge det til C i min dagligdag. D var interessant for mig engang, men ikke mere.«

Længere behøver refleksionen ikke være. De mindre skrivestærke kan formidle det pr. telefon eller video. For både studerende og institution er det et vidnesbyrd om, hvordan man lærer og underviser. For skolen er det en brugerundersøgelse til intern kvalitetskontrol, væsentligt billigere end konsulenter.

Der er mange gode forklaringer på den dyre og omstridte SU. Motivation skærer gennem den debat. I lovsproget bliver en aktiv studerende kaldt uddannelsessøgende. Det er på tide at tage den søgen på ordet og bede den studerende selv berette om sin studieaktivitet og sin oplevelse af skolegangen.

Ikke dansk stil?

Fraværsregistrering og opgaveaflevering er utilstrækkelige værktøjer til at måle studieaktivitet.

I en tillidsbåren kultur som den danske er studierefleksionen en form for egenkontrol. Jeg taler her om egenkontrol af åndelig tilstedeværelse, men hvor læreren får lov at kigge med, ikke mindst som input til undervisningen. Egenkontrol er ikke totalitær sindelagskontrol.

Adspurgt om der spekuleres i SU, udtaler næstformand for dansk HF og VUC, Peter Zinkernagel: »Vi har ikke behov for at kontrollere folks tanker. Det er ikke dansk stil.«

Studierefleksion lægger kun op til imødekommende kontrol af, hvordan den studerende beskriver sin tilegnelse af stoffet. Det handler om at værne om interessen for uddannelse med andet og mere end simpel fysisk tilstedeværelse og opgaver. Studierefleksion er netop »dansk stil«, fordi den tør tage mødet mellem studerende og stof alvorligt. Evalueringer og målinger baseret på tal er der rigeligt af. Vi skylder et forsøg på at måle tilegnelsen af stoffet.

Forsigtigt og gennemtænkt

Men er der nu brug for mere evaluering og dokumentation? Svaret er ja, hvis den er meningsfuld. Vi bør udnytte den evalueringskultur, der har vundet indpas, til at lave mere ordbaseret evaluering. Ikke bare tal.

Hvis modeordet »læring« skal rykke, bør det undersøges som oplevelse af læring. Og ikke mindst af ikke-læring. Formuleret af den studerende, der som anerkendt bruger af systemet svarer på åbne og regnearksvaccinerede spørgsmål. Spørgsmål om, hvad han lærer, og hvordan det går ifølge ham selv. Allerede nu bringer nogle af mine kursister det med ind i opgaven, helt af sig selv. Det må da være tegn på et behov.

Den studerende selv er eneste kilde til denne øvelse. Den kan han ikke plagiere. Det er min påstand, at med dette venlige værktøj til selvovervågning ville SU blive udbetalt af os alle med bedre smag i munden, velvidende at den studerende i det mindste går reflekteret til og fra sin uddannelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.