Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat:

Tænk hvis den ældre fik en stak madbilletter og selv måtte bestemme, om de ville have pizza eller stenalderkost

"Tænk hvis man kunne gå til lægen i weekenden, når man har tid, fordi der var konkurrence om kunderne." Modelfoto: Scanpix
"Tænk hvis man kunne gå til lægen i weekenden, når man har tid, fordi der var konkurrence om kunderne." Modelfoto: Scanpix

Fra 2005 blev Statens Bilinspektion gradvis privatiseret. Før da var der lange ventetider, og man skulle som regel holde i kø et eller andet sted langt pokker i vold for at få sin bil synet. I dag er der ingen ventetid, ingen kø, mange flere synssteder, personalet er hjælpsomt, og det er endda blevet 30 procent billigere.

Igen i denne uge er der fedtet rundt med hele og halve milliarder i en aftale med regionerne. Men tænk hvis politikerne i stedet turde sætte den regelstyrede offentlige service fri.

Tænk hvis man via en app på sin telefon kunne melde sit barn til tidsbegrænsede moduler på konkurrerende skolefritidsordninger, som kappedes om de bedste og mest kreative tilbud. Lær at jonglere, spille guitar, gå på line eller svømme rygsvømning på tre måneder. Gode anbefalinger, dygtige pædagoger. Den snupper vi.

Tænk hvis man kunne gå til lægen i weekenden, når man har tid, fordi der var konkurrence om kunderne. Tænk hvis alle folkeskoler var stærke selvejende institutioner med egen profil og en selvbevidst ledelse, der havde som mål at tiltrække elever og de bedste lærere, mens de skoler, som ingen ville gå på, måtte dreje nøglen om.

Tænk hvis den ældre fik en stak madbilletter og selv måtte bestemme, om han eller hun ville bestille pizza, stenalderkost eller den kendte i foliebakken fra kommunen.

Ideologisk beton

Eller hvis behandlingen på sygehuset ikke afhang af, hvor god man er til at tale sin sag og sno sig igennem til de rigtige læger, fordi man som borger stod med en check eller et gyldent klippekort fra det offentlige i hånden. Tænk hvis systemet skulle gøre sig umage for at få bestillingen.

Og tænk hvis man udviklede en app, hvor hjemmeplejen kunne spørge betroede naboer, om ikke de kunne sørge for, at gamle fru Olsen tager sine piller, den syriske flygtningedreng får lavet sine lektier, eller ham med det brækkede ben kan komme hjem fra hospitalet. Eller kunne man måske ligefrem spørge forældrene i 5. B, om de kunne overtage undervisningen i næste uge, hvor læreren skal på efteruddannelse?

Tænk hvis landets videregående uddannelser ikke var fyldt med – skal vi kalde dem mindre motiverede studerende – fordi det ikke har synderlige økonomiske omkostninger for hverken dem eller deres forældre, om de er der eller ej.

Når man tænker på, hvilke grundlæggende forandringer mange private og halvoffentlige brancher undergår – det der med et allerede slidt ord hedder disruption – så er det fortvivlende, hvor meget ideologisk beton og mangel på fantasi, der er i udviklingen af den offentlige service.

Offentlig service går til grunde

De virksomheder og brancher, der ikke formår at omstille sig, er i fare for at gå til grunde. Sådan er det også med den offentlige servicesektor. Den bliver indhentet af virkeligheden, af en eksplosion af muligheder og tilbud, krav om at opfylde individuelle behov, nye tjenester, ny buldrende teknologi og anderledes måder at indrette sig på. De store tunge systemer står for fald: Luftfart, telekommunikation, energiforsyning, medier.

Hvis ikke den politisk styrede universelle service med alle dens regler begrænsninger og overenskomster vikler sig ud af de gamle rammer, vil den visne hen. Det kan man græde eller grine over alt efter politisk observans. Men man kan ikke som hverken socialdemokrat, konservativ eller liberal bare stå og se på, at det sker, fordi man engang i en fjern fortid har sat sig for, at udlicitering, privatisering, fritvalg, konkurrenceudsættelse eller hvad det hedder, er noget, Fanden har skabt.

Der er især to grunde til, at den offentlige service, som vi kender den i dag, vil gå til grunde. Den første er, at kunderne vil begynde at sive. I takt med, at de offentlige udgifter stiger i en langt lavere takt end det private forbrug, vil forskellen mellem, hvad man selv kan købe, og hvad der møder dig, når du træder ind ad døren i den store offentlige butik, blive større og større. Vi vil få råd til at købe og til en langt bedre service privat – en udvikling, man kan se, allerede er i gang.

Når robotterne og den kunstige intelligens gør os alle sammen rigere, vil service være noget af det, vi efterspørger på alle de områder, som det offentlige i dag dækker. Og de færreste gider betale to gange: Først for den offentlige mellemvare over skatten og siden for de private tilbud, som opfylder individuelle behov.

Argumenterne imod at lade pengene følge brugerne, frit valg og mere konkurrence er oftest, at det går ud over de svageste. Den fælles offentlige sektor omfordeler mellem rige og fattige, syge og raske, unge og gamle og meget mere. Men hvis de, der kan, melder sig ud, og systemet langsomt går til grunde, går det først for alvor ud over de svageste.

Det andet sammenbrud viser sig ved, at styringsredskaberne i det offentlige ikke længere virker. I bestræbelserne på at implementere noget, der ligner konkurrence i en skattefinansieret sektor – uanset om det hedder benchmarking, new public management, målstyring eller noget andet – har man dynget de ansatte til med flere og flere kontrolskemaer og tidkrævende computerregistrering, så det tager al tiden fra dem, de skulle tage sig af.

Jo mere økonomien strammer til, des mere vil politikerne stå over for vrede utilfredse borgere. Og deres eneste mulighed er at stille endnu flere krav om skemaer og kontrol til institutioner og ansatte.

Bent Winther er Berlingskes samfundsredaktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.