Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Syv velvalgte spark bagi til DR

»Det giver god mening at tale om DR som en bærende kulturinstitution i Danmark på linje med eksempelvis Det Kongelige Teater og Nationalmuseet. Men det kræver da, at DR opfører sig sådan.«

Byline billede - Bent Winther
Byline billede - Bent Winther

Måske føler de ude i Ørestad, at der er gået lidt rigeligt med DR-bashing i den for tiden. Når en transport af en konehest kan fylde så meget, har synet på Danmarks Radio nået et lavpunkt, der kan måle sig med DSBs (en returbillet fra København til Aarhus koster stadig 836 kr.)

Ser man på Danmarks Radio udefra og holder institutionen op imod den medieverden, der eksisterer i dag, kan man ikke lade være med at undre sig og tænke, at ingen i dag ville opfinde noget lignende, hvis DR ikke eksisterede.

For det første: Danmarks Radio har et organisationsdiagram, som fylder otte sider. Tæller man de små farvede bokse mellem stregerne i op, ned og sidegående retninger, der alle indeholder navne på en chef eller to, så er der 167 af dem. I toppen er bestyrelsen og direktionen, og ned over siderne får man billedet af et vildtvoksende bureaukrati af kontorer, chefer, afdelinger, enheder, kanaler, platforme og meget andet, så man tænker: Er det virkelig så kompliceret at lave radio og fjernsyn? Hvorfor er der ikke nogen, der på et tidspunkt har sagt stop, det her går ikke?

For det andet kan man i forlængelse af det spørge: Hvorfor er det så vigtigt for DR selv at producere alt eller næsten alt? Ifølge det seneste regnskab beskæftiger DR 3.318 fuldtidspersoner. I gamle dage – det vil sige for 20-30 år siden – gav det måske mening. Produktion af radio og TV krævede tungt, dyrt udstyr og professionelle til at styre lyd, billede og transmission. I dag kan man sende live med en iPhone på et stativ, og vil man ofre nogle tusinde kroner mere, kan man endda gå adskillige cru op i kvaliteten. I princippet kan alle lave radio og TV overalt og til hver en tid. Jo mere professionelt des bedre selvfølgelig, men der ligger en enorm uudnyttet kreativ kraft, som aldrig slippes løs, fordi penge, medarbejdere og ressourcer er spærret inde bag DR-institutionens mure.

For det tredje lader det til, at flow-TV og flow-radio er døende. Vi streamer mere og mere og tager imod tilbuddene, når vi har tid. Men DRs produktion er stadig bundet hårdt op på programoversigten og alle kanalerne. Hvorfor slipper man ikke alle de glimrende medarbejdere fri, lader dem producere på livet løs til streaming, podcast, og hvad de kan. Så kan de enkelte kanaler, som færre og færre ser, plukke og sammensætte deres flader med det, de synes er bedst.

Lidt for høj i hatten og københavnersmart

For det fjerde, og her er der virkelig grund til undren. Danmark Radio har i dag et symfoniorkester, et big band og seks kor, en koncertsal og en dramaafdeling. De fleste synes formentlig, at det er en rigtig god ide, at det offentlige støtter musik og drama. Men hvorfor skal de høre under Danmarks Radio? Før grammofonpladen blev opfundet, og man gerne ville have musik i Statsradiofonien, gav det mere mening. I dag er det svært at forestille sig, at man får nogen synergi ud af at have det hele under samme DR-hat.

For det femte: Når man nu er det største medie i Danmark, modtager tre-fire mia. i licenskroner og andet om året, og man ved, at man er konstant under anklage for at være alt for dominerende og enerådig. Og når der hviler en aura over en af at være lidt for høj i hatten og københavnersmart. Hvorfor har man så ikke bedre styr på de signaler, man sender? Én ting er hesten, lad den hvile, den er billede på en kultur, som er løbet løbsk. Men hvad med lønningerne, taxabonerne, flyrejserne og alt det andet? Hvorfor mener man, at man som halvoffentlig virksomhed skal være lønførende og presse lønningerne op i et i øvrigt trængt mediemarked?

For det sjette, det mere eksistentielle. Danmarks Radios mission lyder sådan her i al sin korthed: DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. Tre verber der, som den slags ofte gør, forsvinder mellem fingrene, når man forsøger at gribe fat om dem. Samler? Ja, vi samles om en god dramaserie søndag aften eller en vigtig fodboldkamp. Er det bare det? Udfordrer? Det lyder som et ord, der skrives ind i ethvert medies formålsparagraf, fordi det lyder godt. Udfordrer DR mere end alle mulige andre? Oplyser? Et levn fra massekommunikationens barndom. Oplysning til borgerne om samfundet.

Det giver god mening at tale om DR som en bærende kulturinstitution i Danmark på linje med eksempelvis Det Kongelige Teater og Nationalmuseet. Men det kræver da, at DR opfører sig sådan.

DR argumenterer altid med et ekstremt bredt public service begreb. Hvis ikke DR er for alle, så vil seerne falde fra og til sidst vende ryggen til DR. Derfor er størstedelen af alt det TV, DR viser, ren underholdning, og derfor mener man ikke, at man kan producere eksempelvis lange debatprogrammer, hvor folk får lov at tale ud som de gør i svensk og tysk TV. Seerne falder fra.

Som kulturinstitution er det da en gal prioritering. Det handler vel om at formidle kunst, litteratur, film, musik, teater og samfundsdebat på et højt niveau og lægge tyngden der. Det vil de fleste da kunne forstå, og endnu har der ikke rejst sig en folkebevægelse for lukning af Det Kongelige Teater og Nationalmuseet, selv om det er et fåtal, der benytter sig af tilbuddene.

For det syvende: Når man nu har så stor en organisation, hvorfor får man så ikke mere ud af at samarbejde på tværs i stedet for at sende 30-40 mand fra alle afdelinger til USA for at dække det amerikanske præsidentvalg og op mod 100 mand til Folkemødet på Bornholm? DR Nyheder ville med de ressourcer, de har, formentlig kunne udrette store ting og have indsigtsfulde korrespondenter i hele verden, hvis man lod andre om at jage breaking news og sende lange dramatiserede reportager fra begivenheder, som endnu ikke har fundet sted.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.