Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
kommentar

Svine-MRSA – stop smitten nu

Svine-MRSA har udviklet sig fra primært at være et arbejdsmiljøproblem for dem, der passer dyrene, til at være et sundhedsproblem, som rammer hele befolkningen. Vi har tydeligvis en systemfejl i vores bekæmpelse af svine-MRSA.

MRSA-bakterien har spredt sig fra at være et problem i svinestaldene til at give store problemer hos mennesker. Arkivfoto: Scanpix
MRSA-bakterien har spredt sig fra at være et problem i svinestaldene til at give store problemer hos mennesker. Arkivfoto: Scanpix

Danske svin er smittet med den resistente stafylokokbakterie MRSA CC398. Den gør ikke dyrene syge, men overføres let til mennesker, hvor den kan give alvorlige infektioner, som er svære at behandle. Det har læger gjort opmærksom på gennem flere år, men myndighederne har intet gjort for at bekæmpe smitten ved kilden. Bakterien har derfor spredt sig fra svinestaldene ud i samfundet, hvor den nu også smitter fra menneske til menneske, og den er trængt ind i institutioner og hospitaler, hvor den har været årsag til infektionsudbrud med flere dødsfald. Fra at være en raritet for få år siden er MRSA-smitten nu eksploderet, med over tusind nysmittede patienter om året.

FAKTA: Sådan smitter MRSA fra svin til mennesker

Svine-MRSA har dermed udviklet sig fra primært at være et arbejdsmiljøproblem for dem, der passer dyrene, til at være et sundhedsproblem, som rammer hele befolkningen. Det er også et moralsk problem, for smitten rammer helt sagesløse mennesker, som ikke har mulighed for at beskytte sig mod MRSA-bakterierne, der i det skjulte strømmer ud af svinestaldene. Og det stopper ikke der, for en meget stor del af de op mod ti millioner smittede svin eksporteres til videre opdræt i udlandet. Den danske svineindustri bidrager på den måde til at udbrede MRSA i andre dele af verden, hvor befolkningerne også rammes.

Svine MRSA er desuden et økonomisk problem. Hospitalerne har store ekstraudgifter til diagnostik, behandling og isolation af MRSA-patienter, og hvad værre er, risikerer de at få en dårligere behandling, end hvis de ikke var smittet. Arbejdsgangene bliver usmidige, og behandlingsforløbene tager længere tid. Der er således mange gode grunde til at forsøge at stoppe spredningen.

Sundhedsvæsenet befinder sig i en vanskelig situation, når man skal beskytte befolkningen mod svine-MRSA. Vi kan igangsætte foranstaltninger, som afbøder de værste skadevirkninger, f.eks. screene risikopatienter og isolere smittede under hospitalsindlæggelser for at hindre, at de bringer smitten videre. Men vi har ingen kompetence til at angribe problemet ved kilden, nemlig de mange smittede svin i staldene, som ellers ville være den mest rationelle måde at løse problemet på.

Fødevarestyrelsen har gjort for lidt

Det er Fødevarestyrelsens opgave, men styrelsens folk gør ingenting for at fjerne smitten ude i staldene, enten fordi man ikke forstår problemets alvor, eller fordi man vægter erhvervsinteresser over hensynet til at beskytte befolkningen. Det sidste kom tydeligt frem i Rigsrevisionens rapport om styrelsens håndtering af svine-MRSA, som blev offentliggjort i 2015. Her kom det frem, at styrelsens dyrlæger udmærket ved, at handel med levende smittede dyr er den vigtigste årsag til den eksplosive udbredelse af smitten, men at man har undladt at iværksætte initiativer til etablering af MRSA-frie handelsveje af hensyn til svineproducenternes økonomi.

Danmark spreder svinesygdom til hele verden

De seneste ugers kulegravning i medierne har bekræftet dette og har oveni bragt for dagen, at Fødevarestyrelsen efter pres fra svinebranchen har undladt at intensivere udfasningen af det problematiske antibiotikum tetracyklin, som er et andet vigtigt element i bekæmpelse af MRSA. Som om det ikke var nok, har medierne også afsløret, at folk i Fødevarestyrelsens top har forsøgt at lukke munden på kritiske universitetsforskere, som forsøgte at bringe spørgsmålet om MRSA-frie handelsveje i spil.

»Selv om ingen Venstrefolk taler om det offentligt, hvisker de udenfor citat«

Der er således helt klart noget galt i Fødevarestyrelsen, som der skal ryddes op i. Men det vil være forkert at tro, at vi dermed har løst problemet. Vi har tydeligvis en systemfejl i vores bekæmpelse af svine-MRSA. For opgaven falder mellem to stole, og er dermed ingens ansvar. Sundhedsvæsenet har problemet med de syge og smittede patienter, men har ingen kompetence til at løse det ved kilden. Fødevarestyrelsen og fødevareproducenterne har kompetencen, men intet incitament til at løse problemet, fordi dyrene ikke er syge, og fordi der ikke er tale om en klassisk levnedsmiddelbåren infektion, som vi kender det med f.eks. salmonella og listeria.

Uhellig alliance

Hvad gør vi så nu? Det første må være, at alle får en fælles forståelse af, at der er et problem, der skal løses. Myndigheder og branche har indgået i en uhellig alliance, hvor de fleste kræfter er brugt på at tale problemerne ned og holde tingene skjult. Der har ganske vist tidligere været nedsat en MRSA-aktionsgruppe med Fødevarestyrelsen for bordenden. Men det kom der ikke meget ud af, hvad man måske bedre kan forstå i dag efter de seneste afsløringer.

Løsningen ligger fortsat i et bredt tværfagligt samarbejde, men befolkningens sundhedsproblemer skal være i centrum, og svineproducenterne må indrette deres produktion derefter. Det vil ikke bare være godt for samfundet, men på den lange bane også for erhvervet selv. MRSA er næppe den sidste farlige bakterie, som vil ramme industriel fødevareproduktion. De, der indretter en produktionsform, som imødegår den type problemer, vil i højere grad have befolkningens opbakning, og det vil uden tvivl også give fordele på eksportmarkederne. Det er fornuftigt at komme i gang nu, inden forbrugerne og kunderne selv sætter dagsordenen.

Fødevareminister i kovending: Landbruget undersøges

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.